De syv valfartskirker i Rom
De syv valfartskirker i Rom er syv gamle kirker i Romerriget, som har været vigtige for byens tilrejsende pilgrimme.
De er blevet registret i den følgende rækkefølge af Franzini (1595) i 1995: Sankt Peters Basilika, (Peterskirken), San Giovanni Lateran, (Laterankirken) i Rom, San Paolo fuori le mura, (Skt. Pauls kirke i Rom), Santa Maria Maggiore, (kirke indviet til Jomfru Maria), San Lorenzo fuori le mura, (Skt. Laurentiuskirken), San Sebastians kirke og Santa Croce i Jerusalem, (Det hellige kors' kirke i Jerusalem), som i antikken var en del af Romerriget[1]
San Sebastians kirke blev i år 2000 erstattet af Santuario della Madonna del Divino Amore, en kirke indviet til Jomfru Maria på foranledning af Pave Johannes Paul II ved det store jubilæumsstævne for 2000-året for kristi fødsel.
Oprindelig var der en pilgrimsrute, kaldet Via delle 7 chiese (De syv kirkers vej), som forbandt kirkerne med hinanden, men der eksisterer i dag blot en lille del af den oprindelige rute.
De syv oprindelige kirker på pilgrimsruten[redigér | rediger kildetekst]
| De syv oprindelige kirker på pilgrimsruten | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
|
| Saint Peters |
San Giovanni in Laterano |
San Paolo Fuori le Mura |
Santa Maria Maggiore |
San Lorenzo Fuori le Mura |
Santa Croce in Gerusalemme |
San Sebastiano |
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ *Franzini, Girolamo (1595). Le cose Maravigliose dell'alma citta de Roma. Guglielmo Facciotto, Rome. Arkiveret fra originalen 29. juli 2014. Hentet 23. december 2014.