De syv valfartskirker i Rom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kort tegnet af Giacomo Lauro og Antonio Tempesta i 1599, som viser de syv oprindelige valfartskirker med San Pietro Vaticano i forgrunden.

De syv valfartskirker i Rom er syv gamle kirker i Romerriget, som har været vigtige for byens tilrejsende pilgrimme.

De er blevet registret i den følgende rækkefølge af Franzini (1595) i 1995: Sankt Peters Basilika, (Peterskirken), San Giovanni Lateran, (Laterankirken) i Rom, San Paolo fuori le mura, (Skt. Pauls kirke i Rom), Santa Maria Maggiore, (kirke indviet til Jomfru Maria), San Lorenzo fuori le mura, (Skt. Laurentiuskirken), San Sebastians kirke og Santa Croce i Jerusalem, (Det hellige kors' kirke i Jerusalem), som i antikken var en del af Romerriget[1]

San Sebastians kirke blev i år 2000 erstattet af Santuario della Madonna del Divino Amore, en kirke indviet til Jomfru Maria på foranledning af Pave Johannes Paul II ved det store jubilæumsstævne for 2000-året for kristi fødsel.

Oprindelig var der en pilgrimsrute, kaldet Via delle 7 chiese (De syv kirkers vej), som forbandt kirkerne med hinanden, men der eksisterer i dag blot en lille del af den oprindelige rute.

De syv oprindelige kirker på pilgrimsruten[redigér | redigér wikikode]

De syv oprindelige kirker på pilgrimsruten
SanPietroFacciata-SteO153.jpg Facade San Giovanni in Laterano 2006-09-07.jpg Roma San Paolo fuori le mura BW 1.JPG Basilica di Santa Maria Maggiore - 8.jpg San Lorenzo fuori le mura - facade.jpg 213SCroceInGerusalemme.JPG Appia-SanSebastiano-019.JPG
Saint Peters
San Giovanni in Laterano
San Paolo Fuori le Mura
Santa Maria Maggiore
San Lorenzo Fuori le Mura
Santa Croce in Gerusalemme
San Sebastiano

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ *Franzini, Girolamo (1595). Le cose Maravigliose dell'alma citta de Roma. Guglielmo Facciotto, Rome.