Deeyah Khan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgMaskinoversættelse og/eller tvivlsomt indhold
Denne sides indhold bærer præg af at være en maskinoversættelse og/eller meget dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives eller oversættes på ny. Du kan hjælpe med at oversætte til korrekt dansk i denne og lignende artikler.
Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme på tale.
Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken.
Deeyah Khan
DeeyahKhan.jpg
Personlig information
Født 7. August 1977
Nationalitet Norge Nordmænd
Beskæftigelse Instruktør, producer
Aktive år 1992-
Emmypriser
Banaz a Love Story
White Right: Meeting The Enemy
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Deeyah Khan er en norsk filmdirektør og menneskerettighedsforkæmper,[1] som har vundet to Emmy priser.

Hun er grundlægger af produktionsfirmaet Fuuse, som specialiserer sig i dokumentarfilm, digitale medieplatforme og indhold til tv og live events. Hun er også grundlægger og redaktør for Sister-Hood tidsskrift. Tidsskrift fremmer og giver stemme til forskellige kvinder med muslimsk baggrund.

I 2016 blev Khan UNESCO Goodwill-ambassadør for kunstnerisk frihed og kreativitet.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Opvækst og familie[redigér | redigér wikikode]

Deeyah blev født i Oslo, i Norge af sunni muslimske forældre[2]. Hendes mor er en pashtun med rødder i Afghanistan, og hendes far er en Punjabi fra Pakistan. Hun har en yngre bror ved navn Adil Khan, som er en skuespiller

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

I en alder af 7 blev Deeyah introduceret til musik af sin far. Hendes første offentlige musikalske forestilling fandt sted i 8 år alder på NRK. Hun fortsatte med at udføre på tv, og blev også inviteret som gæstesanger på andres albums. Hendes første album "In All Slags Lys" blev lanceret, da hun var 15 år gammel. To år senere blev et andet album udgivet. Kort efter gik hun til Storbritannien, hvor hun lancerede to singler og et album. Hun trak sig senere fra at synge og udføre, og begyndte at arbejde som musikproducent.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • 2013: Iranian Woman (indsamling album med iranske kvindelige kunstnere)[3].
  • 2013: Echo of Indus CD med pakistansk sitar spelare Ashraf Sharif Khan Poonchwala
  • 2012: Nordic Woman (indsamling album med kvindelige kunstnere fra traditionelle nordiske musikformer fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island.
  • 2010: Listen To The Banned (indsamling album med forbudte, forfulgte og fængslede kunstnere fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Amnesty International i Storbritannien støttede List To The Banned ved at gøre albummet tilgængeligt via deres hjemmeside inden udgangen af 2010.
  • 2007: Ataraxis (Album)[4].
  • 2005: Plan of My Own / I Saw You
  • 1996: Deepika[5].
  • 1995:Color Of My Dreams (Single)[6].
  • 1995: History (Singel)[7].
  • 1995: Get Off My Back (Single)[8].
  • 1992: I alt slags lys (Album)[9].

Sister hood[redigér | redigér wikikode]

I 2007 lancerede Deeyah Sister-hood for at give en platform for muslimske kvinder til at udtrykke sig kunstnerisk. I 2016 blev Sister-hood genoprettet som et online magasin, der fremmer muslimske kvinders stemmer. Seks måneder efter lancering som et webmagasin vandt Sister-hood Espoke Living Best Web Site de asiatiske mediepriser i 2016 for at markere kvinders ligestilling samt øge bevidstheden om problemer, der påvirker muslimske kvinder.

Filmproduktion[redigér | redigér wikikode]

Banaz A Love Story var Deeyahs første film som direktør og producent. Det har modtaget prisvindende anerkendelse og internationale priser, herunder 2013 Emmy Award for bedste internationale dokumentar. Filmen bruges til at uddanne britisk politi om æresdrab[10].

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

År Titel Fungere som Merknader Type
2017 White Right: Meeting The Enemy Instruktør og producer Vandt Emmy Award [11]. Vandt Royal Television Society Award [12]. Vandt PeaceJam Special Jury Award [13]. Vandt Rory Peck Award[14]. Vandt Women in Film and Television UK Awards[15]. Vandt Asian Media Awards[16]. Nomineret til British Academy Film Awards[17]. Nomineret til Frontline Club Awards [18]. dokumentar
2016 Islam's Non-Believers Instruktør og producer Nomineret til "Asian Media Awards" [19]. dokumentar
2015 Jihad: A Story of the Others Instruktør og producer Vandt "New York International Independent Film and Video Festival Awards". Tildelt Menneskerettighedspris fra Det Norske Ministerium for Kunst og Kultur til Dokumentar [20]. Nomineret til "Grierson Awards".[21]. Nomineret til British Academy Film Awards [22]. Nomineret til "Golden Nymph Awards". Nomineret til "Creative Diversity Network Awards" [23] dokumentar
2012 Banaz a Love Story Instruktør og producer Vandt Peabody Award. Vandt Emmy Award. Vant "Bergen International Film Festival". Nomineret til "Royal Television Society Awards". dokumentar

Honorer og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

  • 2018: Æresdoktorgrad ved Emerson College[24].
  • 2017: Udpeget som medlem af Kunstrådets råd Norge. Aftalen er gyldig i fire år (2018-2021)[25].
  • 2016: Udpeget til Goodwill-ambassadør for UNESCO for kunstnerisk frihed og kreativitet kategori[26]. Hun er den første norske, der er blevet udpeget[27].
  • 2016: Telenors kulturelle pris [28].
  • 2016: Modtaget Peer Gynt-pris.[29].
  • 2016: Gunnar Sønstebys Memorial Fund, [30].
  • 2015: Universitetet i Oslos sin menneskerettigheds pris [31].
  • 2015: Planens piges pris (Girls Award, holdt 11. oktober, International Day of the Girl Child)[32].
  • 2012: Ossietzkyprisen af Norsk P.E.N [33].
  • 2009: Frihed pris[34].
  • 1996: Scheibler's Legat pris [35].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 10 Music Artistes Who Support The Cause To End Violence Against Women activist. www.thepixelproject.net. Hentet 28. august 2018. 
  2. ^ Lorena G. Maldonado (18. december 2017) (på spansk). Deeyah Khan, la cineasta musulmana que se cuela en las fiestas de los nazis. elespanol.com. Hentet 30. august 2017. 
  3. ^ Robin Denselow (24. oktober 2013). Various: Deeyah presents Iranian Woman – review. www.guardian.com. Hentet 30. august 2018. 
  4. ^ NEW ALBUM ‘ATARAXIS’: DEEYAH FEATURING BOB JAMES, ANDY SUMMERS AND NILS PETTER MOLVŒR. worldmusiccentral.org. 12. november 2007. Hentet 30. august 2018. 
  5. ^ Deepika. discogs.com. 1996. Hentet 30. august 2018. 
  6. ^ Deepika Thathaal. discogs.com. Hentet 30. august 2018. 
  7. ^ MAGNUS S. RØNNINGEN (12. august 2003). Deepika trosser truslene. dagbladet.no. Hentet 30. august 2018. 
  8. ^ Release title: Deepika Thathaal - Get Off My Back. intunes.ru. Hentet 30. august 2018. 
  9. ^ Deepika– I alt slags lys. kkv.no. 1992. Hentet 28. august 2018. 
  10. ^ Tracy McVeigh (13. oktober 2013). Her film about an 'honour' killing won an Emmy. Now it's being used to train police. www.guardian.com. Hentet 30. august 2018. 
  11. ^ Ny Emmy-pris til Deeyah Khan – for filmen der hun møtte fienden. dagsavisen.no. 2. oktober 2018. Hentet 2. oktober 2018. 
  12. ^ RTS (26. november 2018). Winners of the RTS Craft & Design Awards 2018 announced. rts.org.uk. Hentet 27. november 2018. 
  13. ^ NTB (22. juni 2018). Deeyah Khans høyreekstremist-dokumentar vant pris i Monte Carlo. www.medier24.no. Hentet 30. august 2018. 
  14. ^ Rory Peck Trust (01. november 2018). WOMEN FREELANCERS TRIUMPH AT RORY PECK AWARDS 2018. rorypecktrust.org. Hentet 02. november 2018. 
  15. ^ STEWART CLARKE (6. december 2018). Phoebe Waller-Bridge, Rungano Nyoni Win Women in Film & TV U.K. Awards. variety.com. Hentet 7. december 2018. 
  16. ^ RajBaddhan (26. oktober 2018). The Asian Media Awards 2018 were held on Thursday 25th October at the Hilton Manchester Deansgate.. bizasialive.com. Hentet 26. oktober 2018. 
  17. ^ CURRENT AFFAIRS. www.bafta.org. 4. april 2018. Hentet 30. august 2018. 
  18. ^ Shortlist 2018. www.frontlineclub.com. 7. oktober 2018. Hentet 2. november 2018. 
  19. ^ Asian Media Awards 2017 Finalists. asianmediaawards.com. 21. september 2017. Hentet 30. august 2018. 
  20. ^ Sveinung Stoveland (4. november 2015). Deeyah Khan får menneskerettspris for modig film om religiøse krigere. www.dagbladet.no. Hentet 30. august 2018. 
  21. ^ NTB (29. juli 2016). Deeyah Khan nominert til prestisjetung britisk dokumentarpris for Jihad-film.. www.medier24.com. Hentet 30. juli 2018. 
  22. ^ Television in 2016-Television/Current Affairs on 2016. www.bafta.org. 30. marts 2016. Hentet 30. august 2018. 
  23. ^ Chris Curtis (22. maj 2017). Shortlist revealed for CDN Awards 2017.. www.broadcastnow.co.uk. Hentet 30. august 2018. 
  24. ^ POET LAUREATE BILLY COLLINS TO SPEAK AT EMERSON COMMENCEMENT. emerson.edu. 10. april 2018. Hentet 30. august 2018. 
  25. ^ Press release (15. december 2017). Nye medlemmer til Norsk kulturråd. regjeringen.no. Hentet 30. august 2018. 
  26. ^ UNESCO Press release (17. november 2016). Filmmaker, music producer Deeyah Khan named UNESCO Goodwill Ambassador for artistic freedom and creativity. unesco.org. Hentet 30. august 2018. 
  27. ^ Kadafi Zaman (1. november 2016). Ble mobbet og truet ut av Norge – nå blir hun Norges første goodwill-ambassadør for FN. tv2.no. Hentet 30. august 2018. 
  28. ^ NTB (6. september 2016). Deeyah Khan:Får kulturpris på en halv million. dagbladet.no. Hentet 30. august 2018. 
  29. ^ HARALD STANGHELLE (12. august 2016). En flyktning med sin Peer Gynt. aftenposten.no. Hentet 30. august 2018. 
  30. ^ Paal Wergeland, Ida Creed (8. januar 2016). Sønstebys minnepris til Khan og Bakkevig. www.nrk.no. Hentet 30. august 2018. 
  31. ^ Art of Change Fellow Deeyah Khan is Awarded the University of Oslo's Human Rights Award. artofchange.is. 21. september 2015. Hentet 30. august 2018. 
  32. ^ Claudio Castello (13. oktober 2015). Filmskaper fikk Plans Jentepris 2015. utrop.no. Hentet 30. august 2018. 
  33. ^ Deeyah mottok årets Ossietzkypris. web.archive.org. 11. december 2012. Hentet 30. august 2018. 
  34. ^ Muslim singer Deeyah wins Freedom Award. www.ethnicnow.com. 1. december 2008. Hentet 30. august 2018. 
  35. ^ Prisvinnere 1993 - 1998. scheibler.no. 24. juni 1998. Hentet 30 Augusy 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]