Den japansk-koreanske annekteringstraktat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lee Wan-yong underskrev og satte seglet for Koreas sidste kejser, Sunjong af Korea (Lee Cheok, 이척 李坧) med virkning fra 22. august 1910 (隆熙4年). Traditionelt underskrev den koreanske monark ikke avtaler med eget navn. Nu var han imidlertid tvunget til at følge japansk skikk, som havde sin oprindelse i vestlig skik.[1]

Den japansk-koreanske annekteringstraktat blev underskrevet den 22. august 1910 af repræsentanter fra Korea og Japan. Traktaten blev gjort gældende fra 29. august samme år, og offentliggjort samme dag. Traktaten blev starten på Korea under japansk overherredømme, som varede til afslutningen af 2. verdenskrig.

Omstændighederne omkring traktaten og strid om dens gyldighed[redigér | redigér wikikode]

Traktaten havde otte paragrafer, den første lød: "Hans Majestet Kejseren af Korea overlader fuldstændig og permanent alle suverænitetsrettigheder over hele Korea til Hans Majestæt Kejseren af Japan".

I det moderne Korea bliver traktaten normalt omtalt som «Hanil Hapbang Neugyak (한일 합방 늑약),» som betyder en påtvunget (og derfor ugyldig) traktat («neugyak»). Underskrivelsen kaldes for Gyeongsul Gukchi (경술국치), som betyder "Ydmygelsen af nationen i hundens år". Dagen, hvor traktaten trådte i kraft, den 29. august, omtales som Gukchi-il (국치일), hvilket betyder "dagen med national skam".[2]

Hvorvidt traktaten var lovlig eller ikke diskuteres fortsat, men fra koreansk side er traktaten siden blevet afvist som et lovligt dokument. En lignende afvisning gjorde også de allierede under 2. verdenskrig.

Den koreanske kejser, Yung-hui nægtede at underskrive traktaten som aftalt. Traktaten bærer nationens segl, men ikke kejserens underskrift, hvilket krævedes efter daværende koreansk lov. Traktaten blev i stedet underskrevet af den koreanske statsminister Lee Wan-yong og den japanske generalguvernør, grev Terauchi Masatake. I sit testamente skriver kejser Yung-hui i 1926, at traktaten blev tvunget igennem af ministre, som dels blev truet, dels bestukket af japanerne.

Normaliseringstraktaten i 1965[redigér | redigér wikikode]

I normaliseringstraktaten mellem Sydkorea og Japan underskrevet i 1965 erklærede parterne:

det bekræftes at alle traktater eller aftaler indgått mellem kejserriget Japan og kejserriget Korea på eller før 22. august 1910 allerede er ugyldige.[3]

På grund af tvetydigheden i det japanske sprog, tolker Japan denne aftalen til at betyde, at aftalen af 1910 var gyldig frem til underskrivelsen af 1965-traktaten, mens både Sydkorea og Nordkorea tolker teksten til at betyde, at 1910-traktaten allerede var ugyldiggjort, hvilket også fremgår af traktatens engelske tekst. Det fremgår af 1965-traktaten, at det er den engelske version, som skal benyttes ved tvivl om tolkingen af traktaten.[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Beasley, W.G. (1991). Japanese Imperialism 1894-1945. Oxford University Press. ISBN 0198221681. 
  • Duus, Peter (1998). The Abacus and the Sword: The Japanese Penetration of Korea, 1895-1910. University of California Press. ISBN 0520213610. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: