Den nordiske pasunion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den nordiske pasunion

Den nordiske pasunion blev etableret 1. juli 1954 og erstattede protokollen om pasfrihed fra 14. juli 1952. Aftalen sikrer at statsborgere i de nordiske lande kan rejse frit over grænserne i Norden uden at medbringe pas og bosætte sig i hele Norden uden at søge om opholdstilladelse.

Unionen omfattede i begyndelsen Sverige, Norge, Finland og Danmark uden Færøerne og Grønland. Island tiltrådte aftalen 1. december 1955, og Færøerne har deltaget siden 1. januar 1966.

I 1958 vedtog Danmark, Sverige, Norge og Finland overenskomsten om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser. Denne omfatter fra 24. september 1965 Island, og fra 1. januar 1966 Færøerne. Aftalen gælder dog ikke de norske øer Svalbard og Jan Mayen.

D. 4. januar 2016 (gen)indførte Sverige grænsekontrol ved alle landets grænser, med særligt fokus på grænsen mod Danmark, som reaktion på det ekstraordinært høje antal asylansøgere i 2015.[1] Det er således første gang siden 1950'erne, at man ikke kan krydse den dansk-svenske grænse uden at vise en form for ID-kort, pas eller kørekort.

Ekstern link[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]