Videnskabernes Selskab

For alternative betydninger, se Videnskabernes Selskab (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Videnskabernes Selskab)

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Generelle informationer
Type	Videnskabsakademi
Interesse	At styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse.
Hjemsted	København, Danmark. H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V.
Grundlagt	1742 (1742)
Grundlægger	Johan Ludvig Holstein Hans Gram Erik Pontoppidan Henrik Hielmstierne
Formand	Susanne Ditlevsen
Eksterne henvisninger
www.royalacademy.dk

Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (engelsk: The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi. Selskabet har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning.

Dets kernevirksomhed består i at afholde medlemsmøder, at udgive videnskabelige publikationer, i rådgivende og formidlende virksomhed (se også nedenfor), i at afholde arrangementer af videnskabelig karakter (herunder offentlige foredrag og symposier), i prisoverrækkelse (f.eks. Dronning Margrethes Videnskabspris eller Videnskabernes Selskabs guldmedalje) og legatuddeling (f.eks. fra Niels Bohr Fondet) samt deltagelse i internationalt samarbejde, både med andre videnskabsakademier og med videnskabelige organisationer.

Selskabet udfører arbejde inden for forskningspolitik i form af bl.a. analyser, udgivelser af rapporter og afholdelse af konferencer. Der arbejdes også med kommunikation og formidling, bl.a. ved selskabets formidlingssatsning VidenSkaber, der sætter borgere og forskere sammen for tværfagligt at diskutere hverdagens store problemstillinger, og som med workshops, debatter og foredrag løbende er til stede i forskellige byer landet over. Formidlingsakademiet er et andet initiativ under Videnskabernes Selskab, som arbejder for at skabe mere og bedre formidling af videnskab i Danmark via bl.a. formidlingskurser til forskere. Selskabet er desuden afsender på en række podcasts om forskning og formidling.

Under Videnskabernes Selskab findes en række udvalg og komitéer, der beskæftiger sig med forskellige områder, hvor forskningen spiller en afgørende rolle, for eksempel klima, kvantefysik, digitalisering og uddannelse. Et eksempel er også Komitéen for Videnskaben i Samfundet, der har til formål at drøfte og foreslå konstruktive veje frem i relation til samfundsudfordringer, med særlig vægt på videnskabens rolle og bidrag i Danmark og internationalt. Udvalg og komitéer etableres og udgøres primært af selskabets medlemmer.

Siden 1745 har selskabet haft sit eget forlag, der løbende udgiver videnskabelige bøger under fire forskellige skriftserier med titlen Scientia Danica samt andre særpublikationer. Distribution og salg foretages af Gads Forlag. Et år efter publiceringen af et værk tilgængeliggøres det for alle via Selskabets publikationsplatform.

I 2011 udvidede Selskabet dets aktiviteter ved stiftelsen af Det Unge Akademi (DUA), et videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.

Hans Majestæt Kong Frederik X er Selskabets protektor.

Videnskabernes Selskab modtager årligt økonomisk støtte fra Carlsbergfondet til driften af selskabet. Det har selskabet gjort siden J.C. Jacobsen med sit gavebrev etablerede Carlsbergfondet. Denne bevilling styrker Videnskabernes Selskab i at være en uafhængig og stærk stemme for videnskaben i Danmark og at gennemføre en mangfoldighed af aktiviteter. Selskabet modtager også støtte fra andre fonde til udvalgte initiativer og indsatser.

Medlemmer

Selskabet har ca. 500 medlemmer , henholdsvis ordinære (ca. 2/3) og korresponderende medlemmer (ca. 1/3). De ordinære medlemmer har tilknytning til Danmark eller dansk forskning, mens korresponderende medlemmer er bosat i udlandet og tilknyttet forskning uden for Danmark. Medlemmerne er topforskere inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Medlemmerne fordeler sig på to klasser: den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse. Mens der i en årrække har været tradition for at vælge nye medlemmer én gang om året (til den naturvidenskabelige klasse i lige år, og til den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse i ulige år), er valgene fra 2026 slået sammen til ét valg, hvorfra de vil blive foretaget hvert andet år. Videnskabernes Selskab har haft et stort antal prominente medlemmer gennem tiden. Af disse kan f.eks. nævnes Albert Einstein, Charles Darwin, Marie Curie, Max Planck, Lise Meitner, Louis Pasteur, Ferdinand de Saussure, Roman Jakobson, August Krogh, Niels Bohr og H.C. Ørsted. Medlemskab er for livet.

Marie Skłodowska-Curie var den første kvinde til at blive valgt som medlem af Videnskabernes Selskab. I 1968 blev Eli Fischer-Jørgensen valgt som det første kvindelige medlem af selskabet med tilknytning til dansk forskning.

Af medlemmernes midte vælges et præsidie, der fungerer som selskabets ledelse. Præsidiet består af hhv. en præsident (p.t. professor Susanne Ditlevsen), en generalsekretær (p.t. professor Thomas Sinkjær^{[kilde mangler]}), en redaktør (p.t. professor Marianne Pade^{[kilde mangler]}), to vicepræsidenter (som samtidig er klasseformænd for hhv. den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse) samt to klasserepræsentanter for hver af klasserne. Flere prominente videnskabsmænd har gennem tiden bestridt ledende poster i selskabet– heriblandt H.C. Ørsted, der i en lang årrække fungerede som selskabets sekretær (i dag svarende til generalsekretær), og Niels Bohr, der var selskabets præsident i perioden 1939-1962.

Selskabets præsidium udfører sine opgaver med bistand fra Videnskabernes Selskabs sekretariat.

Selskabets historie

Selskabet blev stiftet den 13. november i 1742 som et "lærdt Societeet" af hhv. Johan Ludvig Holstein (lensgreve, gehejmekonferensråd), Hans Gram (justitsråd, kgl. historiograf og professor), Erik Pontoppidan (professor i teologi) og Henrik Hielmstierne (f. Henrichsen, sekretær i Danske Kancelli) med Kong Christian VI's approbation. Selskabet kom til i oplysningstiden, og med kongens ønske om, at det bl.a. skulle virke til at "udgive for lyset", bærer mange af de tidligere initiativer stærkt præg af netio dét: Videnskabernes Selskab stod f.eks. i perioden 1761-1843 for en geografisk og trigonometrisk opmåling af Danmark og Slesvig-Holsten, hvorved der blev udgivet 24 kort. Et andet af selskabets projekter var Dansk Ordbog, der udkom 1793-1905 i otte bind.

P.S. Krøyer, Et møde i Videnskabernes Selskab, 1895-1897. Placering: Videnskabernes Selskab.

Gennem årene har en del af Selskabets virksomhed desuden bestået i at udskrive prisopgaver og uddele hhv. sølv- og guldmedaljer til prominente forskere i og uden for selskabet. Uddelingen af medaljer finder stadig sted i dag.

Fra 1855-1899 holdt Selskabet sine møder i Prinsens Palais (i dag Nationalmuseet). Indtil da havde Selskabet hjemsted forskellige steder, og møder blev sommetider afholdt i fx stifternes egne hjem. I 1899 fik Videnskabernes Selskab sammen med Carlsbergfondet sit hjemsted i bygningen på H.C. Andersens Boulevard, hvor begge endnu har til huse i dag. Huset er tegnet i nyrenæssancestil af arkitekten Vilhelm Petersen. I 1876 stiftede brygger J.C. Jacobsen Carlsbergfondet med det formål at fremme videnskaben. Carlsbergfondets direktion består i dag af fem videnskabsmænd valgt af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab.

Siden dets oprettelse i 1742 har Selskabet holdt arkiv, og der eksisterer i dag en enorm mængde videnskabshistoriske arkivalier fra selskabet, som spænder over alt fra portrætfotografier og håndskrevne breve til aldrig publicerede prisopgavebesvarelser og et utal af modeller, diagrammer, tegninger og andre videnskabelige arbejder. Hele Selskabets arkiv blev i 2019 overflyttet til Rigsarkivet og kan fremsøges og hjemlånes til læsesal via Rigsarkivets platform, Daisy.

Andre henvisninger

• Hjemmeside for Videnskabernes Selskab.
• Et Jubilæumsskrift – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-2017, udgivet 2017 på Videnskabernes Selskabs Forlag.
• Lovers of Learning – A History of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters 1742-1992, af Olaf Pedersen, København 1992, Munksgaard.
• Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – Samlinger til Selskabets historie, Bind I-V, af Asger Lomholt, København 1961, Ejnar Munksgaard.
• Oversigt over Selskabets virksomhed (udkommer årligt).
• Selskabets Formål og Vedtægter.
• Daisy, Rigsarkivet.
• Videnskabernes Selskabs publikationsplatform