Di Manes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Forkortelsen D.M. for "Diis Manibus" øverst på kristen gravsten fra det 3. århundrede.

Di Manes (eller Manes, de afdødes ånder) var betegnelsen for dødekulten i romersk religion. Romerske gravsten bar ofte inskriften D.M. for Dis Manibus, viet til Manes. Di manes blev også brugt om underverdenen og blev i særlig grad dyrket under Parentaliafesten i februar.

I kejsertiden overtog romerne i stigende grad de græske og etruskiske forestillinger om et egentligt dødsrige, og de døde blev nu mere individuelle, men betegnelsen manes var stadig i flertal.

Se også[redigér | redigér wikikode]