Spring til indhold

Digital forvaltning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Digital forvaltning eller e-forvaltning (engelsk: e-government) er en betegnelse for brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at stille offentlige tjenester til rådighed for borgere.[1]

Der sondres især mellem to forskellige anvendelser af begrebet digital forvaltning:

  • Digitalisering af forvaltningen, hvor fokus er på anvendelse af IT til intern effektivisering af arbejdsprocesserne i offentlige myndigheder.[2]
  • Digital selvbetjening, der vedrører digitale selvbetjeningsløsninger (fx MitID),[3] som offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgere,[4] virksomheder[5] eller andre brugere på internettet.

Digital forvaltning ligger i direkte forlængelse af den digitalisering, der skete i 1970'erne;[6] og især i 1980'erne og 1990'erne. Men i 1999 satte Al Gore begrebet digital forvaltning på dagsordenen med målsætningen om "500 forms online".[7] Digital forvaltning blev for alvor sat på dagsordenen i Danmark med udgivelsen i 2001 af publikationen "Digital Forvaltning", som blev udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter for Finansministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I august 2001 blev Den Digitale Taskforce etableret i Finansministeriet, bestående af repræsentanter fra en række ministerier, samt fra kommunale organisationer.[8] Der blev endvidere i starten af 2002 offentliggjort en fælles-offentlig strategi for digital forvaltning. En revideret version af strategien blev offentliggjort i februar 2004.[9]

Digital forvaltning varetages i dag af Den Digitale Taskforce, der har fokus på omlægning og effektivisering af arbejdsprocesser i offentlige myndigheder, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og It- og Telestyrelsen, der især har fokus på it-arkitektur og -standarder, it-sikkerhed, og digital borgerservice.

Arbejdsdelingen mellem Den Digitale Taskforce i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afspejler det forhold, at digital forvaltning kombinerer administrationspolitik, der er placeret i Finansministeriet, og it-politik der henligger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

En jurist, der beskæftiger sig med digital forvaltning, betegnes enten som digitaliseringsjurist eller datajurist eller driftsjurist.[10][11][12]

Især EU-rettens retsakter, så som GDPR (af 2016)[13] og AI-forordningen (af 2024),[14] udgør det retlige grundlag for implementering af digital forvaltning. Forvaltningslovens regler gælder også for digital forvaltning;[15][16] se forvaltningsloven § 32 a.[17]

Der er rejst kritik af, om borgeres retssikkerhed forringes, når sagsbehandlingen foretages digitalt.[18]

  • Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  • Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4089-8

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jan Damsgaard (2025): AI – mellem fornuft og følelse. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757464245
  • Johan Næser (2025): Digitaliseringsklar lovgivning – En retlig analyse med fokus på retssikkerhed. Djøf forlag. ISBN 9788757463040
  • Carina Risvig Hamer (red.) & Hanne Marie Motzfeldt (red.) (2023): Compliance i den offentlige sektor. Djøf Forlag. ISBN 9788757454048
  • Hanne Marie Motzfeldt (2022): Grundlæggende databeskyttelsesret. Djøf Forlag. ISBN 9788757453669
  • Jesper Hundebøl (red.) (2020): Digitalisering i offentlig forvaltning. Forlaget Samfundslitteratur. ISBN 9788759335512
  • Hanne Marie Motzfeldt & Azad Taheri Abkenar (2019): Digital forvaltning – udvikling af sagsbehandlende løsninger. Djøf Forlag. ISBN 9788757441147
  1. "digital forvaltning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. side 195 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  3. side 36 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  4. https://www.borger.dk/
  5. https://virk.dk/
  6. side 34 i Jens Kjellerup (red.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 9788757454666
  7. Gore announces e-government strategy (December 20, 1999)
  8. sider 18-20 i Peter Blume og Hans Christian Spies (2005): Ret og Digital forvaltning på jura.ku.dk/jurabog
  9. https://digst.dk/media/ri5cveli/digitaliseringsstrategi-2004-2006.pdf
  10. Digitaliseringsjurist til Skattestyrelsen med fokus på jura og IT-integration i Aalborg på voresbyaalborg.dk
  11. Retten til et digitalt privatliv: En samtale med Max Schrems på ing.dk
  12. Driftsjurist til sagsbehandling og juridisk rådgivning indenfor ferielovsområdet på jurainfo.dk
  13. side 35 i Johan Jakobsen Petersen & Sarah-Kirstine Bang Holm (2020): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning Udvalgte spørgsmål med særligt henblik på databeskyttelse på law.au.dk
  14. side 44 i Ida Pørksen Kristensen (2024): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning på cbs.dk
  15. Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer på ombudsmanden.dk (Senest opdateret 1. oktober 2024)
  16. Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning på digst.dk (dateret d. 4. maj 2016)
  17. forvaltningsloven af 22. april 2014 på retsinformation.dk
  18. siderne 191-214 i Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4089-8

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]