Diskussion:Adam & Noah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Er det ikke Joel Hyrland og Hadi Ka-koush? — Fnielsen (diskussion) 11. jul 2015, 17:35 (CEST)

De manglende kilder. Anmdeldelse af turné forestillingen EN KLICHÈ http://www.teateravisen.dk/rytme-og-oeregas.html og http://www.boerneteaterfestival.dk/Omfestivalen/Unge%20anmeldere/UngeAnmeldere2012/AnmeldelseEnKliche.aspx.
En status fra Det Kongelige Teater v. Ofelia Beach. De har taget linket på hjemmesiden ned men deres status på Facebook om forestillingen eksisterer stadig: https://www.facebook.com/ofeliabeach/posts/445863592120271.(skrev 94.18.188.150 (diskussion • bidrag) 13. jul 2015, 09:12‎. Husk at signere dine indlæg.)

Tror godt gruppen kan bære en artikel, men hvis det er Joel Hyrland og Hadi Ka-koush bør det nævnes i artiklen. --BillyDK (diskussion) 20. sep 2015, 18:01 (CEST)

Skal skuespillerne nævnes?[redigér wikikode]

En del af det interessant ved Adam & Noah er at lade som om det er dokumentarisme og at Adam og Noah er virkelige personer. Ved at vi nævner skuespillerne her, har vi så spoilet en central del af "kunstværket"? I deres interview i medierne og andet PR er de to skuespille i karakter (så vidt jeg da husker). Skal vi slette skuespillernes navne? — Fnielsen (diskussion) 10. okt 2015, 11:59 (CEST)

Nej, de bør nævnes. Læseren skal ikke vildledes, efter min mening. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 10. okt 2015, 12:01 (CEST)
Jeg er sådan set ok med at de bliver stående. Min idé var dog ikke at vildlede. Blot ikke at nævne navnene. Det er måske også en slags vildledning. — Fnielsen (diskussion) 10. okt 2015, 14:12 (CEST)
Er de konkrete kilder til det er dem, Fnielsen? Jeg kan se at den sidste redigering gerne vil have navnene væk, uden at jeg helt forstår hvorfor. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 22. nov 2015, 15:11 (CET)

Hej.. aner ik hvordan man bruger det her wikipedia. Det er Adam & Noah her. Ja, I ødelægger det for os ligesom Politiken også har gjort ved at bringe vores navne i en artikel hvor vi udtrykkeligt bad om at de ikke gjorde det. Selv DR, Danmarks Radio, og Peoples Press der har udgivet vores første bog i starten af denne måned, har udeladt vores rigtige navne, så selvfølgelig kan I også det. Vær venlig at holde vores navne ude af wikipedia. I slutningen af 2016/start 2017 vil vi formentlig afsløre officielt at vi bare er skuespillere. Men indtil da ser vi gerne at det ikke spoiles via sider som denne. Er det et problem så slet hele artiklen. Tak. Mvh Hadi og Joel! 24. nov 2015, 11:08(CET)

En væsentlig del af potentialet i en bog eller film er at læseren eller seeren ikke kender handlingen på forhånd. Til det formål har vi i disse artikler advarsler om at handlingen afsløres. Tilsvarende kunne man indsætte denne advarsel i denne artikel. Men jeg mener ikke at vi skal acceptere 'kunstnerisk censur'. --|EPO| COM: 24. nov 2015, 11:17 (CET)

Klap nu i og lad være med at ødelæg det for os. Det var dog helt utroligt! Hvem er I at I tror I har ret til at ødelægge vores koncept!? Fjern vores navne med det samme, det er ikke et spørgsmål, det skal bare gøres! (skrev 178.249.48.2 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det gavner ikke sagen at diskutere på den måde. Hvis I sætter jer ind i hvordan Wikipedia fungerer og kan føre en debat som voksne mennesker, er der større sandsynlighed for at netop jeres synspunkt danner grundlag for fremtidig konsensus. --|EPO| COM: 24. nov 2015, 20:41 (CET)

Fjern nu bare de navne Simon, hvor svært kan det være. Eller slet artiklen hvis I føler det er så stort et issue! (skrev 178.249.48.2 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er ikke en argumentation. Det er jer, der gør det til en stor sag. --|EPO| COM: 24. nov 2015, 21:05 (CET)

Argumentation: Vi ønsker ikke vores navne afsløret. Når det står på Wikipedia kan alle se vores rigtige navne. Det ødelægger en illusion vi gerne vil opretholde indtil vi selv, hvilket vi er 100% fuldt ud berettiget til, ønsker at afsløre at vi i virkeligheden blot er skuespillere der spiller disse karakterer. Jeres forslag om at skrive "advarsel/spoiler" holder ikke da der er tusindvis af unge mennesker der er ligeglade med dette, de søger konstant at finde ud af ting om os og hvis første resultat på Google er denne artikel, så ser de meget hurtigt hvem vi er og vi bliver konstant konfronteret med det. Det vil vi gerne udelade indtil vi er klar til at afsløre det. Vi får grænseoverskridende beskeder på diverse sociale medier pt. fra unge der via denne artikel har set vores rigtige navne. Når vi til den tid er gået ud med hvem vi er, så er der ikke længere en mission i at finde ud af hvem vi er og så er vi sikre på at de personlige forfølgelser vil stoppe. Indtil da så vær venlig at give os noget fred i vores privatliv og slet det. Tak!

Jeg har tilladt mig at skjule navnene indtil videre. Man kan nok diskutere det i længere tid. Wikipedia er ikke ude på at "ødelægge" det for nogen, hverken skuespillerne eller seerne. På den anden side er der et ønske fra Wikipedias side om at være oplysende og ikke vildledende. Jeg tør ikke sige hvad der er det rigtige i denne sammenhæng. Det er forskellig fra Wikipedia til Wikipedia (dvs. de forskellige sprogversioner) hvordan man håndterer "spoilers". Hvordan har folk det med den nuværende version? — Fnielsen (diskussion) 24. nov 2015, 21:18 (CET)
Med en uddybende argumentation kan jeg godt støtte at vi skjuler navnene indtil videre. Den nuværende version virker som en glimrende udgave. --|EPO| COM: 26. nov 2015, 15:48 (CET)