Diskussion:Ammoniak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

nedfældning af ... flydende ammoniak synes at være fagsprog som næppe kan forventes forstået af "almindelige" læsere. (Og er det korrekt at tale om flydende ammoniak?)

Sebastjan 10 feb. 2004 kl. 14:10 (CET)

Der er ikke noget i vejen med at tale om flydende ammoniak. Det kræver blot, at ammoniakken er tilstrækkelig kold (kogepunkt -33&degC). Når ammoniak (eller en anden gas) ledes fra en trykflaske ud i atmosfærisk lufttryk vil den udvide sig og samtidig afkøles (mange kender fænomenet fra f.eks. spraydeodoranter eller lightergas til genopfyldning). Denne afkøling kan være stor nok til, at temperaturen lokalt falder til under ammoniaks kogepunkt, hvorved ammoniakken fortættes (bliver flydende). Dette fænomen benytter man sig ofte af, når man skal bruge flydende ammoniak f.eks. som opløsningsmiddel i kemisk syntese. Om det også er tilfældet ved nedfældningen, eller om ammoniakken her reagerer på gasform, ved jeg ikke, men det er ikke en umulighed.

--Christian S 8. maj 2004 kl. 17:40 (CEST)

Decimaltegn[redigér wikikode]

Det undrer mig, at der bruges punktum som skilletegn mellem hele tal og tiendedele. Dansk standard er komma, som også bruges i de fleste andre artikler på den danske wikipedia. Benadikt (diskussion) 30. sep 2013, 19:26 (CEST)

EN TANKE OM AMMONIAK[redigér wikikode]

En kedelig tendens, at man i dansk landbrug bruger ammoniakvand som gødning. Ammoniak skal nedbrydes til ammonium, inden den giftige ammoniak kan optages, læser jeg. Det fremgår af den kemiske formel for ammoniak (NH3), at den må tilføres et hydrogen-atom, for at kunne blive til ammonium (NH4). Opløses ammoniak i vand, får man salmiakspiritus, og det er ikke et heldigt middel, hvis man oven i købet har gylle nok i forvejen. Det kan tilføjes, at blågrønne alger i en sø udskiller ammoniak, der er skadeligt for dyr og planter. Dette indgår i en formel for ammoniakvand eller salmiakspiritus (NH4OH). De blågrønne alger kaldes giftige, og dette skyldes muligvis dannelsen af ammoniak. Algerne nedbryder mineralske salte i en sø, såsom nitrat.

Kritik:

https://da.wikipedia.org/wiki/Ammoniumhydroxid

Der står nævnt om salmiakvand, at den svage base NH3 kan opløses, således: NH3 + H2O ⇌ NH4+ + OH-. Det ville ikke være muligt for ammoniak at dele et vandmolekyle, der regnes for stærkt bundet.

Men jeg vil tro, at salmiakspiritus har en basisk virkning, fordi den indholder NH3-, som altså har en overskydende elektron, hvilket giver kemisk ubalance - og det drejer ikke drejer som OH- ?

Teoretisk:

Kigger man på NH3, er der eet N, grundstof nummer 7, og tre H, grundstof nummer 1. Og hvis man tillader sig at kombinere disse til dette molekyle NH3, så ser man i teorien en model om elektronskaller, men dette er efterhånden gammeldags, og de kemiske egenskaber svarer ikke altid til forventningerne om 8 elektroner i yderste skal eller 2 i inderste. Andre teorier tyder på en rumlig elektronkonfiguration, hvor elektronerne frastøder hinanden, men tiltrækkes kernerne. Og netop forekomsten af molekyler er grunden til, at grundstoffer ikke kollapser, som dog kan ske som en del af kemiske reaktioner eller andre. Hydrogen-atomer er en interessant forekomst, der binder sig til alt muligt, fordi dette atom er cirka det mest asymmetriske, man har.

Det er tricket for landmændene at tilføre N i planteavlen, men disse atomer er i princippet ikke i ubalance, hvis man ser bort fra skallerne og i stedet tænker på kemisk valens som et spørgsmål om asymmetriske molekyler, hvor kernen kan udgøre et problem, hvis den blottes - særligt med små molekyler og atomer. Dette er del af "alternativ fysik", hvor elektroner ikke opfattes teoretisk som i 'orbit'. De hydrogen-atomer, der klynger sig til nitrogen-atomet, kan falde af og indgå i andre kemiske forbindelser.

Hvor salmiakspiritus lugter stikkende og ubehageligt, skyldes det, at HN3 er en gasart, der fordamper, hvis dens molekylære struktur ikke kan binde den stærkt nok til de meget polære vandmolekyler, og så skruer man proppen på den "tilforladelige" flaske salmiakspiritus. Vand har tendens til at binde mange stoffer og også være påvirket af statisk elektricitet.

--Damsgaard1971 (diskussion) 5. feb 2020, 21:44 (CET)

Græsk gud[redigér wikikode]

Amon er vist Ægyptisk. -- Poul G disk. 23. feb 2021, 05:56 (CET)