Diskussion:Danmarks historie

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Symbol unsupport vote-green.svg Artiklen Danmarks historie var tidligere kandidat til gode artikler, men blev afvist ved afstemningen. Hvis du kan forbedre artiklen til GA-niveaugør det gerne, og nominer den eventuelt på ny.
AE candidate.svg Artiklen Danmarks historie er kandidat til at blive en del af et anbefalet emne. Gå til afstemningssiden for at kommentere forslaget.

Stock post message.svg Huskeliste for Danmarks historie: rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Exquisite-kmenu.png Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia:
Jelling gr Stein 1.JPGWikiProjekt
Denne artikel er en del af AA-TaskForce Danmarks historie, et forsøg på at koordinere udbyggelsen af artikler om Danmarks historie på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Kommentar til den nye Danmarks historie artikel[rediger kildetekst]

Jeg har lavet ret så enorme ændringer på denne artikel, så jeg må hellere komme med en kommentar. Jeg synes denne artikel er en af de allervigtigste på den danske wiki, og jeg synes det er vigtigt at man får præsenteret en gerne længere gennemgang af den danske historie, når man klikker på Danmarks historie. Derfor har jeg lavet noget der godt kunne minde om noget der muligvis har været der før, Men som sagt mener jeg altså godt det kan forsvares. Jeg synes en lang artikel om Danmarks historie kan være et udmærket udgangspunkt for at linke til mere specialiserede artikler om perioderne i dansk historie, der så kan udvides efterhånden. mvh --Rasmus81 00:07, 24. maj 2007 (CEST)

Flot arbejde, jeg er helt enig med dig i at emnet i den grad har manglet en samlende artikel (der for guds skyld ikke må blive længere) som kan lede læseren videre ud vor spændende forhistorie. Der er blot én ting (som du ikke er skyld i) jeg savner en lidt mere lækker måde at lave disse "portal-lignende" artikler på, det er IMO svært at indgå denne kortfattede og forkrampede telegramstil uden at indholdet vælter ud over alle kanter. (formåelt med mit indlæg er blot at så nogle tanker hos folk omkring noget jeg anser for at være et slags problem - jeg regner ikke med nogen løsning foreløbigt). --Ktp72 25. jun 2007, 16:22 (CEST)
Jeg mener faktisk godt artiklen må blive lidt længere. Den fylder kun 44.000 bytes, den må vel gerne fylde mere. Jeg tror jeg en dag vil udvide nogle af afsnittene om de nyeste begivenheder i Danmarks historie. --Rasmus81 13. mar 2008, 10:32 (CET)
Håber du, når tiden tillader det, vil gøre alvor af "truslen". :) Artiklen er stadig en af de mest læste. --Broadbeer, Thomas 8. apr 2008, 22:00 (CEST)
Ligger ret vandret med specialet pt. men lover at gøre noget på et tidspunkt :-) --Rasmus81 8. apr 2008, 23:40 (CEST)

Fri forfatning / Demokrati[rediger kildetekst]

Med hvilken begrundelse og dokumentatiuon hævdes det, at "Junigrundloven havde med et skabt demokrati i Danmark"? Ordet demokrati nævnes ikke i junigrundloven, de nationalliberale krævede ikke og hævdede ikke, at de indførte demokrati, men en fri forfatning, og junigrundloven lever langt fra op til vore dages opfattelse af demokrati. Den gamle og tilbagerettede formulering tjener til at cementere en udbredt fordom.Palle Svensson 5. jan 2009, 10:37 (CET)

Hvis jeg må blande mig i denne diskussion (hvilket jeg jo altså gør), så er det ret åbenbart, at junigrundloven ikke indførte et demokrati, således som dette forstås med nutidige termer. Man kan diskutere længe om den alligevel var "deomkratisk", men jeg er enig med Palle Svensson i, at betegnelsen "fri forfatning" nok er mere rammende. --Pugilist 5. jan 2009, 11:01 (CET)
Og så en tilføjelse: Demokratiet anses normalt indført ved systemskiftet således som der i øvrigt er redegjort for i artiklen. Artiklens kunstgreb med at anføre, at demokratiet "igen" blev indført i 1901 er et postulat, der blot illustrerer det problematiske i at betegne junigrundloven som demokratisk. Realiteten i junigrundloven var, at magten var tredelt; kongen udnævnte ministrene, "folket" valgte folke- og landsting, der i fællesskab med kongen vedtog lovene, og domstolene var lovortolkere. Udover, at Kongen skulle medunderskrive lovene, og derved havde vetoret for parlaments vedtagelser, stod det kongen frit for at udpege ministre, der kunne regere på trods af, at et flertal af de folkevalgte var imod ministrenes embedsførelse. Kongen kunne endvidere opløse parlamentet. Såfremt det ønskes, at fastholde, at der med junigrundloven blev indført demokrati i Danmark, bør der argumenteres for dette. --Pugilist 5. jan 2009, 12:17 (CET)
Nu har jeg så fjernet de direkte problematiske udsagn, men efter at have kigget nærmere på artiklens afsnit om parlementarisme, synes jeg fortsat, at det ser en anelse tvivlsom ud, da artiklen nu fremstår som om det demokratiske "problem" var tokammer-systemet. "Problemet" var vel nærmere, at Kongen indtil systemskiftet på grundlag af Junigrundloven blot udpegede de ministre, han fandt passende, uanset om disse havde et parlamentarisk flertal imod sig eller ej. Jeg har ikke lige tid til at dyrke den detalje, men der er måske en begavet sjæl, der kan skrive det afsnit lidt mere skarpt. --Pugilist 8. jan 2009, 16:15 (CET)
Afsnittet er nu rettet af Sten - tak for det. Nu ser det ud til at hænge noget bedre sammen :-) --Pugilist 8. jan 2009, 22:58 (CET)

Litteraturhenvisninger mangler[rediger kildetekst]

Denne artiklel indeholder to notehenvisninger til bøger, der ikke findes i litteraturlisten:

  1. Grundbog til Danmarkshistorie (note 31)
  2. Kirchhoff, Lauridsen & Trommer (note 33 og 34)

Desuden mangler denne: "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie: Det folkelige gennembrud", af Kristian Hvidt, bind 11" i litteraturfortegnelsen --Rmir2 10. feb 2010, 06:21 (CET)

Ok, men nu er det jo ikke første gang der henvises direkte til en bog i noterne, men jeg har nu indføjet dem i litteraturen. --Thomas 10. feb 2010, 14:05 (CET)

Tak for det. Jeg mener principielt (og det er vist gængs fremgangsmåde), at al anvendt litteratur bør indgå i litteraturlisten, og at henvisninger i noter til litteratur af samme grund gøres så korte som muligt (typisk efternavn, eventuelt år hvis der er flere værker af samme forfatter og side- eller spaltehenvisning).--Rmir2 10. feb 2010, 16:19 (CET)

Jeg er enig med dig, men flertallet af artikler er vist lidt anderledes opbygget. Bruger:Nillerdk er nok enig med dig hvis man kigger på hans brugerside. --Thomas 10. feb 2010, 17:16 (CET)