Diskussion:Eva Agnete Selsing

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Feminisme Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kvinder, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kvinde- og feminisme-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Filosof eller filosofiuddannet?[rediger kildetekst]

Denne redigering ændrede "filosof" til "filosofiuddannet" med den begrundelse, at "Man er ikke filosof bare fordi man har studeret filosofi". Den Danske Ordbog definerer imidlertid en filosof som en "person der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med filosofi", hvilket man vel gør, når man har en uddannelse i det – på samme måde som én, der har en teologiuddannelse, er teolog, osv. Jeg har derfor tilbagestillet ændringen. Vh. SorenRK (diskussion) 28. feb 2017, 20:30 (CET)

Hej. Jeg er her netop også i forbindelse med lige netop dét emne. Måske kan det retfærdiggøres at Selsing omtaler sig selv som "filosof" i det daglige, men hun har ikke udarbejdet nogen anerkendt og/eller bemærkelsesværdig filosofisk disciplin eller formalisme. Derfor har jeg fjernet kategorien "Filosoffer fra Danmark". Den side af sagen er ret klar.
I det omfang Selsing selv og medierne omtaler hende som "filosof" kan betegnelsen som sagt diskuteres. Betegnelsen "filosof" giver dog kun mening her, hvis titlen bruges i forbindelse med en egentlig filosofisk diskussion eller udredning. Det er langt fra altid tilfældet i hendes virke og ikke noget der træder særligt frem. Det handler i langt højere grad om meningstilkendegivelser og debatter om værdier, og i den sammenhæng ikke nogen egentlig filosofisk tilgang til emnet. Jeg lader det dog stå i artiklen at hun omtales som filosof, for det er jo objektivt korrekt.
Her er en kort avisartikel om "medie-filosof"-fænomenet, lidt om selve filosof-begrebet og hvorfor det er vigtigt at være kritisk omkring brugen af betegnelsen: [1]. En kort introduktion. RhinoMind (diskussion) 3. dec 2017, 03:59 (CET)
Tak for input. Jeg var også lidt i tvivl, da jeg oprettede artikelen om jeg egentlig skulle benævne hende som filosof. Allan Nielsen - Bruger:Tjalland 24. feb 2018, 01:58 (CET)
Jeg kan desværre ikke læse debatindlægget, da jeg ikke er Politiken-abonnent. Men nu hvor vi er nede i de semantiske detaljer, vil jeg lige påpege, at det ikke er en (tilstræbt objektiv) artikel, men netop et debatindlæg - formentlig af én, der har en anden politisk observans end Selsing(erne). Vh. SorenRK (diskussion) 24. feb 2018, 13:03 (CET)
Ja det er lidt ærgerligt at artiklen nu kun kan læses af abonnenter on-line. Men hvis du er meget interesseret i emnet, kan du læse den på dit nærmeste bibliotek. Det er meget nemt og helt gratis.
Du har ikke læst og forstået min kommentar, så jeg synes du lige skal læse den én gang til. Jeg gider ikke gentage mig selv. Jeg argumenterer meget klart og det har ikke noget med artiklen i Politiken at gøre eller politisk observans. Det er helt fordrejet og misforstået. Derimod lader det til at nogen har en interesse i at kvalificere Selsings politiske og værdi-mæssige debataktiviteter som objektive eller akademiske ligefrem ved at hænge titlen "filosof" på. Det er helt uacceptabelt. RhinoMind (diskussion) 24. feb 2018, 17:26 (CET)
Jo, jeg har skam både læst og forstået dit indlæg. Jeg påpegede bare i al stilfærdighed, at den "korte avisartikel" faktisk er et debatindlæg, hvilket man skal have in mente ved læsningen af det. Jeg har heller ikke beskyldt dig for at repræsentere en bestemt politisk opfattelse, men har blot konstateret, at debatindlæggets forfatter har én, da han ellers ikke ville skrive debatindlæg.
Mht. dét med at kvalificere hende som filosof har artiklens opretter, Tjalland, allerede tilkendegivet, at der ikke lå en bestemt hensigt bag; og personligt synes jeg, at artiklens formulering er udmærket, som den er nu (i modsætning til den udgave, jeg fjernede, som rettede et fungerende link til et ikkefungerende), så lad os ikke spilde mere tid på det. Det, som står der nu, er jo rigtigt. Vh. SorenRK (diskussion) 24. feb 2018, 17:40 (CET)
Ja, ok. Det er da rigtigt nok at det er et debatindlæg med holdninger. Men det er alligevel et relevant debatindlæg om et emne som interessant. Men kun at læse debatindlægget er selvfølgelig ikke nok, der skal jo nogle konkrete argumenter til for at afgøre om betegnelsen "filosof" er ok eller ej. De er præsenteret i min første kommentar, heriblandt en konstatering af at Selsings virke ikke har nogen filosofisk karakter. Og hun har jo heller ikke udarbejdet nogen bemærkelsesværdig filosofi. RhinoMind (diskussion) 24. feb 2018, 17:48 (CET)