Kvinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En gruppe kvindelige løbere i 2010
Kvindelige amerikanske krigsveteraner ved en mindeceremoni

En kvinde er et hunkønnet menneske; det vil sige af arten Homo sapiens. Betegnelsen kvinde anvendes normalt kun om en fuldvoksen person, mens "pige" er den normale betegnelse for et hunkønnet barn eller ung person. Betegnelsen kvinde anvendes herudover somme tider til at identificere et hunkønnet menneske, uafhængigt af alder, i sammenhænge såsom "kvinders rettigheder". Ordet kan herudover også henvise til en persons kønsidentitet.[1] Kvinder med typisk genetisk udvikling er oftest i stand til at føde børn fra puberteten og frem til menopausen. I sammenhæng med kønsidentitet kan transkønnede personer, der biologisk er mænd og identificerer som kvinder dog en undtagelse herfra. Nogle interkønnede mennesker, der identificerer som kvinder kan ikke føde enten på grund af sterilitet eller fordi de har arvet et eller flere Y-kromosomer. I ekstremt sjældne tilfælde kan mennesker, som har Swyer-syndrom, føde med medicinsk assistance. Op igennem historien har kvinder haft særlige roller i forskellige kulturelle samfund.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Biologisk symbol[redigér | redigér wikikode]

Symbolet for planeten Venus anvendes også indenfor biologien til at indikere hunkøn.[2] Det er en stiliseret repræsentation af gudinden Venus's håndspejl eller et abstrakt symbol for gudinden: en cirkel med et lille ligesidet kors under sig. Venus-symbolet har traditionelt også repræsenteret femininitet, og indenfor tidligere tiders alkymi indikerede det grundstoffet kobber. Alkymister konstruerede symboler fra en cirkel (repræsenterende ånd) over et ligesidet kors (repræsenterende stof).

Biologi og køn[redigér | redigér wikikode]

Spektral karyotype for en kvinde
Fotografi af en voksen kvinde, sammenlignet med en voksen mand.

Biologisk set er de kvindelige kønsorganer involverede i forplantningssystemet, hvorimod de sekundære kønskarakteristika er involverede i at drage omsorg for børn eller, i nogle kulturer, tiltrække en mage. Æggestokkene har en normal regulerende funktion i form af hormonproduktion, men producerer herudover hunkønnede kønsceller kaldet æg, som, hvis de befrugtes af hankønnede kønsceller (sædcenner), danner nye genetiske individer. Livmoderen er et organ med væv til at beskytte og nære det voksende foster, samt muskulatur til at skubbe det ud ved fødslen. Skeden anvendes ved samleje og fødsel, omend den latinske betegnelse for skeden, vagina, ofte bruges i daglig (ukorrekt) tale til at henvise til vulva eller de ydre kvindelige kønsorganer, som (udover selve vagina) består af skamlæberne, klitoris og det kvindelige urinrør. I lighed med andre pattedyr udvikler de kvindelige bryster sig herudover fra svedkirtler til at kunne producere en næringsrig sekretion i form af mælk. Hos voksne kvinder er brysterne generelt tydeligere end hos de fleste andre pattedyr; denne tydelighed, der ikke nødvendigvis skyldes behov for mælkeproduktion, er i det mindste delvist en følge af seksualselektion.

Børns køn fastslås normalt ved fødslen som følge af deres kønsdele. At et barn anses som hunkøn er dog ikke altid afgørende for hvorvidt barnet senere i livet vil identificere sig selv som kvinde. I den omvendte situation findes der transkønnede og transseksuelle kvinder, der blev født som hankøn, men som i dag identificerer sig som kvinder. Herudover kan intersex-individer, som har blandede fysiske og/eller genetiske egenskaber, bruge andre kriterier til at fastslå deres køn.

"The Life & Age of Woman - Stages of Woman's Life from the Cradle to the Grave" (Kvindens Liv og Alder - Stadier i Kvindens Liv fra Vuggen til Graven), 1849

Selvom der fødes færre piger end drenge (forholdet er omkring 1:1,05) er der, pga. kvinders længere gennemsnitslevealder,[3] kun 81 mænd på 60 år eller ældre for hver 100 kvinde i samme alder. Kvinders længere liv skyldes en kombination af en række faktorer, herunder genetik, sociologi, helbredsrelaterede valg (heriblandt et mindre forbrug af tobak og alkohol end mænd, samt en lavere selvmordsrate), tilstedevrelsen af det kvindelige kønshormon østrogen, som har en hjertebeskyttende effekt hos præ-menopause-kvinder, samt de negative effekter af store mængder androgener hos mænd.

En kvinde ammer sit spædbarn.

Pigers kroppe gennemgår en gradvis forandring i puberteten. Den største indikator på pigers pubertet er menarken, påbegyndelsen af den første menstruation, som normalt sker i 12–13-års-alderen.[4][5][6][7] Efter at have gennemgået menarken vil de fleste piger være i stand til et blive gravide og føde børn, og vil herefter i mange kulturer blive betegnet som en kvinde.

Helbred[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Kvinders helse og Barselsdød
En gravid kvinde

Udtrykket "kvinders helse" (også "kvinders sundhed") henviser typisk til helbredssituationer, der er unikke for den kvindelige anatomi. Der findes nogle sygdomme, der primært eller eksklusivt rammer kvinder, såsom lupus, brystkræft, livmoderhalskræft og kræft i æggestokkene. Kvinder og mænd kan have forskellige symptomer på en sygdom, og kan også reagere forskelligt på den samme medicinske behandling.

Problematikker relateret til kvinders helse er ofte blevet taget op af feminister, især problematikker vedrørende reproduktiv sundhed. Kvinders sundhed er som fagområde placeret i en voksende mængde viden, der udpeger køn som en vigtig social faktor for sundhed.[8]

Barselsdød defineres af Verdenssundhedsorganisationen som "en kvindes død under graviditet eller indenfor 42 dage efter endt graviditet, uanset graviditetens varighed og sted, fra en årsag relateret til eller forværret af graviditeten eller dens håndtering, men ikke fra utilsigtede eller tilfældige årsager."[9] Omkring 99% af barselsdødsfald sker i U-lande. Mere end halvdelen af dem sker i Subsaharisk Afrika, og næsten en tredjedel i Sydasien.[10] Blandt de primære årsager til barselsdød er alvorlige blødninger (oftest blødninger efter fødslen), infektioner (oftest efter fødsel), præeklampsi og eklampsi, usikre abortmetoder og graviditetskomplikationer fra malaria og HIV/AIDS.[11]

Reproduktive rettigheder og reproduktiv frihed[redigér | redigér wikikode]

Reproduktive rettigheder er juridiske rettigheder og friheder der relaterer sig til reproduktion og reproduktiv sundhed. Blandt krænkelser af kvinders reproduktive rettigheder er tvungen graviditet, tvungen sterilisering og tvungen abort.

Tvungen sterilisering blev praktiseret i mange vestlige lande i den første halvdel af det 20. århundrede, og praktiseres, sammen med tvungen abort, fortsat i lande såsom Uzbekistan og Kina.[12][13][14][15][16][17]

Manglen på omfattende lovgivning om kønsrelateret vold, kombineret med mangel på adgang til prævention og/eller abort er medvirkende årsager til tvungen graviditet.

Middellevetid[redigér | redigér wikikode]

Kvinder udgør over halvdelen af befolkningen næsten alle samfund med undtagelse af Indien og Kina, til trods for at der fødes flere drenge- end pigebørn (ca. 21 drengebørn for hver 20 pigebørn), og at drengebørnene er større ved fødslen.

Sammenlignende middellevetider i Danmark:

  • 1990/91: Kvinder 77,8; mænd 72,2; forskel 5,6 år.
  • 1998/99: Kvinder 78,8; mænd 74,0; forskel 4,8 år.
  • 2002/03: Kvinder 79,5; mænd 74,9; forskel 4,6 år.

Kilde: Danmarks Statistik: Nr. 234, 27. maj 2004

Kønsroller[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kønsrolle
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Det svage køn[redigér | redigér wikikode]

Det svage køn er et navn, nogle (hovedsageligt mænd) har brugt til at betegne kvindekønnet med. Rent fysisk refererer betegnelsen til, at gennemsnitskvinden fra fødslen har en mindre muskelmasse end gennemsnitsmanden.

Betegnelsen er dog historisk set også brugt til en generel bedømmelse af kvinden som både fysisk og psykisk svagere end manden.

Kvindens fysiske underlegenhed er årsag til opdelingen af stort set alle sportsgrene i mande- og kvindeligaer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sexual Orientation and Gender Expression in Social Work Practice, edited by Deana F. Morrow and Lori Messinger (2006, ISBN 0231501862), page 8: "Gender identity refers to an individual's personal sense of identity as [man] or [woman], or some combination thereof."
  2. ^ Jose A. Fadul. Encyclopedia of Theory & Practice in Psychotherapy & Counseling p. 337
  3. ^ Why is life expectancy longer for women than it is for men?. Scientific American. 2004-08-30. Hentet 2009-10-17. 
  4. ^ (Tanner, 1990).
  5. ^ Anderson SE, Dallal GE, Must A (April 2003). "Relative weight and race influence average age at menarche: results from two nationally representative surveys of US girls studied 25 years apart". Pediatrics. 111 (4 Pt 1): 844–50. PMID 12671122. doi:10.1542/peds.111.4.844. 
  6. ^ Al-Sahab B, Ardern CI, Hamadeh MJ, Tamim H (2010). "Age at menarche in Canada: results from the National Longitudinal Survey of Children & Youth". BMC Public Health. BMC Public Health. 10: 736. PMC 3001737free to read. PMID 21110899. doi:10.1186/1471-2458-10-736. 
  7. ^ Hamilton-Fairley, Diana. "Obstetrics and Gynaecology" (PDF) (Second udgave). Blackwell Publishing. 
  8. ^ http://www.who.int/social_determinants
  9. ^ WHO | Maternal mortality ratio (per 100 000 live births). Who.int. Hentet 2014-04-19. 
  10. ^ The World Factbook. Cia.gov. Hentet 2014-04-19. 
  11. ^ WHO | Maternal mortality. Who.int. Hentet 2014-04-19. 
  12. ^ "Uzbekistan's policy of secretly sterilising women". BBC News. 12. april 2012. 
  13. ^ BBC Radio 4 - Crossing Continents, Forced Sterilisation in Uzbekistan. Bbc.co.uk. 2012-04-16. Hentet 2014-04-19. 
  14. ^ China 'one-child' policy: Mother of 2 dies after forced sterilization. GlobalPost. 2013-04-09. Hentet 2014-04-19. 
  15. ^ Thousands at risk of forced sterilization in China | Amnesty International. Amnesty.org. Hentet 2014-04-19. 
  16. ^ "China forced abortion photo sparks outrage". BBC News. 14. juni 2012. 
  17. ^ http://www.hrnk.org/uploads/pdfs/HRNK_HiddenGulag2_Web_5-18.pdf
AnatomiStub
Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.