Diskussion:Groupe La République en marche
Jeg har et principielt problem med denne artikel. Vi har mig bekendt ikke andre artikler specielt om de parlamentariske grupper. Der er fx ingen "Socialdemokraterne i Folketinget". Derfor synes jeg, at vi skal principafgøre, om vi skal have sådanne artikler. Rmir2 (diskussion) 26. jun 2017, 16:57 (CEST)
Skal de danske folketingsgrupper: Frihed 2000 (artikel fra 2007) og Den Nordatlantiske Gruppe (artikel fra 2007) slettes?
Skal den tyske forbundsdags fraktion CDU/CSU (artikel fra 2009) slettes?
Skal grupperne i Europa-Parlamentet slettes?
P.t. er der syv grupper i Europa-Parlamentet:
- Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (artikel fra 2009),
- Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance (artikel fra 2012),
- Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (artikel fra 2009),
- Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (artikel fra 2014),
- Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (artikel fra 2005),
- Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (artikel fra 2006),
- Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (artikel fra 2014),
- Gruppeløse i Europa-Parlamentet (artikel fra 2014).
~~Amkaa (diskussion)~~
I Danmark har partierne ansvaret for forbindelsen mellem vælgerforeningerne i valgkredsene og Folketinget.
Sådan er det ikke i Europa-Parlamentet og i den franske Nationalforsamling. Her er det de parlamentariske grupper, der har ansvaret for forbindelsen mellem vælgerforeningerne og parlamenterne. Amkaa (diskussion) 29. jun 2017, 11:34 (CEST)
- Jeg er enig med Amkaa. I forbindelse med EU-parlamentet er omtalen logisk, fordi den samler partier på tværs af lande. Artiklen om den nordatlantiske gruppe er "på vippen" men kan måske have lidt historisk interesse. Artiklen om CDU/CSU er også speciel, fordi den samler to - principielt uafhængige - partier i een gruppe. Men når det drejer sig om parlamentsgrupper for eet parti, kan emnet - bedre efter min mening - omtales under partiet. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 29. jun 2017, 11:42 (CEST)
Forholdene i den franske Nationalforsamling kan bedst sammenlignes med forholdene i Europa-Parlamentet.
En parlamentarisk gruppe i Nationalforsamlingen skal have mindst 15 medlemmer (i Europa-Parlamentet er der også krav en et mindste antal af medlemmer (og desuden et mindste antal af lande)). Dette betyder, at der er stort pres på de små partier (og for de valgte uafhængige) for at de danner fælles parlamentariske grupper med andre (ofte større) partier.
Alle grupper i Nationalforsamlingen samler (mindst) to - principielt uafhængige - partier i een gruppe (som regel er der en del flere partier i gruppen). I flertalsgruppen (Groupe La République en marche) er der fx også medlemmer fra et par små økologiske partier.
Årsagen til. at Nationalforsamlingens grupper er tværpolitiske, er, at de allerfleste partier har mindre end 15 mandater (gælder bl.a. for partierne fra de små oversøiske områder).
Valgmetoden (flertalsvalg i enkeltmandskredse) gør, at der er stort stemmespild, og at mange af partierne bliver underrepræsenterede (fx Front National).
Fordelen ved valg i enkeltmandskredse er, at parlamentarikerne har let ved at skifte gruppe.