Diskussion:Inger Støjberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Folketinget Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Journalist?[redigér wikikode]

"I 1999 blev hun uddannet journalist fra InformationsAkademiet". Nej, i Viborg tog Inger Støjberg en kortere videregående "handelsakademiuddannelse inden for kommunikation og formidling med det formål at kvalificere til varetagelse af interne og eksterne kommunikations- og formidlingsopgaver i danske virksomheder og organisationer", jvf http://www.folketinget.dk/Samling/19991/spor_sv/S965.htm Alle kan frit kalde sig "journalister", men den officielle uddannelse til journalist er flerårig og udbydes kun på de tre godkendte institutioner i Odense, Roskilde og Århus. Diverse højskoler og lignende udbyder kortere kurser som det Inger Støjberg har gennemgået. At Inger Støjberg i stort set samtlige omtaler har ladet sig kalde "uddannet journalist" er ikke en opstramning af CVet, men regulært fusk som derfor er fjernet fra Wikipedia. (skrev 62.199.36.188 (disk. • bidrag) 14. apr 2009, 01:39. Husk at signére dine indlæg.)

Ifølge Støjbergs officielle CV på folketinget.dk, fremgår det at hun er uddannet journalist. ft.dk er alt andet lige en mere autoritativ end en anonym bruger. --hebster 14. apr 2009, 09:32 (CEST)
Det fremgår også at det er fra en skole, der ikke har nogen journalistuddannelse. --Palnatoke 14. apr 2009, 10:38 (CEST)
Tja, men nu er det jo ti år siden, kunne det ikke tænkes, at skolen måske har ændret lidt i udbudet af uddannelser? Desuden er titlen journalist, jo ikke en beskyttet titel. Så det er måske et definitionsspørgsmål? --Harne 14. apr 2009, 10:43 (CEST)
Der er ingen kilder, der tyder på at Viborg Handelsskole har haft en uddannelse, der svarer til dem, som Journalisthøjskolen, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet udbyder. --Palnatoke 14. apr 2009, 10:49 (CEST)
Hmm, det var også bare et gæt... --Harne 14. apr 2009, 11:35 (CEST)
Beklager jeg ikke har en konto endnu. Den citerede oplysning om InformationsAkademiet er OGSÅ fra folketinget.dk, og fra 1999 lige som Inger Støjbergs påståede uddannelse. Skolen i Viborg har aldrig uddannet folk til journalister, og Inger Støjberg er da også den eneste (i følge Google mm), der nogen sinde har påstået det om skolen. At oplysningen om hendes journalistuddannelse står på Folketinget.dk viser blot, at de har citeret hende - de tjekker ikke eksamensbeviser, men skriver hvad folk beder om, som påvist i tidligere sager. Jeg retter igen - og finder mig et brugernavn :). (skrev 62.199.84.113 (diskussion • bidrag) 14. apr 2009, 11:41. Husk at signere dine indlæg.)
(redigeringskonflikt) Hvilket den heller ikke behøver. Enhver tosse kan slå sig ned og udbyde journalist-uddannelser, idet det ikke er en beskyttet titel. Men det er et sidespring i forhold til det her. Jeg har ikke noget større belæg for at udtale mig om Støjbergs uddannelse og påståede uddannelse, men tilgengæld er der flere kilder (som så godt alle sammen blot er citater fra Støjberg) der hævder at hun er journalist, tilgengæld har jeg ikke fundet en eneste kilde der angiver at hun ikke er (uanset hvilke uddannelser der udbydes det pågældende sted). Det kan IMO sagtens tænkes at Støjberg ikke er journalist, men som jeg ser det lige nu, er der tale om en påstand og derfor WP:OR. --hebster 14. apr 2009, 12:01 (CEST)
Naturligvis er Støjberg journalist - det er slet ikke spørgsmålet. Men hun er ikke uddannet journalist. Enhver kan udbyde journalist-kurser og lignende muntre omskrivninger, men kun tre steder i landet har en journalist-uddannelse. Og at kalde sig uddannet journalist efter et kursus på mindre end et år, der handler om meget andet, er det kun Støjberg der gør. (skrev 62.199.84.113 (diskussion • bidrag) 14. apr 2009, 12:15. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg kan ikke se hvordan Støjbergs egen ubekræftede påstand kan vurderes som mere korrekt, end de citerede oplysninger fra Viborg Handelsskoles ansøgning om IKT-uddannelsen. At Støjberg er den eneste dokumenterede, der kalder sig uddannet journalist fra InformationsAkademiet, er ikke noget godt argument for påstanden. Støjberg kan med fuld ret kalder sig journalist, men den eneste dokumenterede uddannelse er, at hun i 1999 tog en handelsakademiuddannelse inden for kommunikation og formidling. Det er en ret beskeden og fuldt neutral ændring, det blot fjerner det ubekræftede ord. Jeg vil gerne høre solidere argumenter før jeg frafalder dette. --Tomz 14. apr 2009, 16:16 (CEST)

Det er sådan set meget simpelt. Hvis man googler på "Inger Støjberg" "journalist" InformationsAkademiet findes der en hel del kilder. For at undgå at det modsatte ikke er WP:OR, skal der kunne foretages en falsifikationstest - f.eks. google-søgning på "Inger Støjberg" "ikke journalist" InformationsAkademiet. Jeg forholder mig egentlig ikke til indholdet, blot at hvis WP skal afvige fra gængse kilder, skal der være dokumentation for det. --hebster 15. apr 2009, 09:17 (CEST)
Hvis man omvendt søger på InformationsAkademiet, får man kun henvisninger til Inger Støjberg; der er åbenbart ikke andre der har fundet den reference værd at bruge i sit CV, eller fortælle om i øvrigt. At kalde det en journalistuddannelse er for mig at se mere søgt, end det er original forskning at lave et par googlesøgninger for at afklare det. Søgningen i det forrige indlæg siger sådan set ikke andet end at folketinget.dk regnes for en troværdig kilde .... - Nico 15. apr 2009, 10:10 (CEST)
For lige at gøre en enkelt ting helt klart: Jeg har ikke noget sted anerkendt folketinget.dk som en troværdig kilde, men har blot tilkendegivet, at for langt de fleste er det en autoritativ kilde. --hebster 15. apr 2009, 10:45 (CEST)
Kilder har større eller mindre troværdighed - og der er jeg mere tilbøjelig til at have tillid til den involverede skole end til den person, som i større eller mindre omfang mistænkes for at smykke sig med lånte fjer. --Palnatoke 15. apr 2009, 10:11 (CEST)
Tillid er en individuel ting og i dette tilfælde spiller den enkeltes politiske overbevisning måske også en smule ind. Nu har jeg så forsøgt at forholde mig til stoffet alligevel og sådan som jeg ser det er InformationsAkademiet (IA) en tidligere 2 årig bred kommunikationsuddannelse fra Viborg Handelsskole (1 2). Nogle steder kan man finde bredt autoritative kilder som angiver at hun har en kommunikationsuddannelse fra IA (f.eks. JP, Nordjyske og EB og andre bredt autoritative kilder, har valgt at "hoppe med på" postulatet om at hun er uddannet journalist fra IA (f.eks. Information og 3F). For mig at se er det egentlig en strid om ord, idet ingen af begreberne journalist, journalist-uddannelse eller uddannet journalist er beskyttede, men de kan virke misvisende over for den brede befolkning og jeg vil især tro at en del journalister vil føle sig "trådt over tæerne". Der er tilsyneladende ingen - heller ikke journalister - der har boret nærmere i fru Støjbergs CV (spøjst egentlig) og derfor foreligger der ingen dokumentation for at Støjberg ikke er uddannet journalist - lige så lidt som der foreligger dokumentation for at Støjberg er uddannet journalist. Idet der netop er tale om en gengivelse af oplysninger, er der derfor tale om at man enten skal læne sig op af f.eks.l JP, Nordjyske eller EB kontra folketinget.dk, Information og 3F. Personligt hælder jeg til folketinget.dk - ikke fordi jeg anser den for at være mere troværdig end JP, men blot fordi at jeg tror at det er lettere folkemassen at se tråden dertil, fremfor til JP. --hebster 15. apr 2009, 10:45 (CEST)

Det er muligt at hun kalder sig selv "journalist". Og det er muligt at titlen ikke er beskyttet så enhver kan kalde sig det. Men når man siger journalistuddannet, så må man dog have en rimelig forventning om at man er dimittend fra den rigtige journalistuddannelse på DJH, RUC eller SDU. Og så vil jeg mene at det at kalde sig journalistuddannet -- bare fordi man har noget kommunikationsundervisning på en nu nedlagt KVU-uddannelse (i modsætning til "rigtige" journalister der har en MVU/LVU) fra en semiobskur skole i en større jysk provinsby -- er at snyde på vægten. --Kasper Simonsen (NuclearWarhead) 15. apr 2009, 11:39 (CEST)

Hvis Inger Støjberg er uddannet journalist fra InformationsAkademiet, må denne mulighed naturligvis tilføjes på wikipedias Journalist-definition ligesom den forgangne mesterlære ;). Ellers vil jeg fortsat fastholde en anden og bedre dokumenteret beskrivelse af hendes uddannelse. Som det kan ses nederst på det nyoprettede CV for ministeren er hun nået langt med en ret beskeden uddannelse, så hun har fyldt listen op med praktiske erfaringer i stedet - og fuld respekt for det. Men som fuldbåren minister behøver hun vel ikke oversælge sin KVU-uddannelse længere. --Tomz 16. apr 2009, 17:36 (CEST)
Nu handler det her jo ikke om fru ministerens uddannelse men om kildeautoritet, så om hun kalder sig gøgler, journalist eller hattedame, er for så vidt underordnet (på en god dag ville jeg muligvis endda kunne argumentere for, at der ikke er den store forskel på gøglere, journalister og hattedamer ;)). For at komme med et andet eksempel (hvor jeg er godt inde i stoffet): Krigsskibet Absalons basehavn. Ved denne ændring ændres basehavnen fra det rigtige til det forkerte, med henvisning til en informations-side om Absalon-klassen på Søværnets Operative Kommandos (SOK) hjemmeside. Der findes artikler på SOK's hjemmeside (1, 2, 3), der angiver Frederikshavn som basehavn og i et gammelt §20 spørgsmål (4) oplyser den daværende fg. forsvarsminister også at skibet planlægges at have base i Frederikshavn. Selv sitet navalhistory.dk, som af interesserede også opfattes som en autoritativ kilde, angiver Frederikshavn som basehavn (5), og alligevel mener jeg ikke, at basehavnen bør rettes fra Korsør til Frederikshavn (til trods for at enhver med mere end blot en smule kendskab til det danske søværn ved det er forkert), så længe der står forkerte oplysninger på SOK's hjemmeside. Grunden er simpel: For hr. og fru Jensen er informations-siden om Absalon klassen den mest autoritative kilde, og derfor vil de givetvis opfatte oplysningerne på Wikipedia som de forkerte. I virkeligheden er der et dilemma for Wikipedia her: Valget om at bringe forkerte oplysninger fra en autoritativ kilde eller bringe korrekte oplysninger som ikke underbygges af en lige så (eller mere) autoritativ kilde. Såfremt SOK ikke får rettet oplysningerne (hvilket de sikkert gør, når jeg påpeger fejlen i en mail til webmaster) mener jeg grundlæggende, at Wikipedia må acceptere at der står forkerte oplysninger. --hebster 19. apr 2009, 16:54 (CEST)

Som udførligt omtalt på BT.dk 09.12.09 har Inger Støjberg nu måtte rette sit CV, efter at være grebet i ovennævnte falske oplysninger. Dette er derfor nu tilføjet. Bamka 10. dec 2009, 10:08 (CET)