Diskussion:Instrukskommissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ikke neutral[redigér wikikode]

Artiklen konkluderer, at Inger Støjberg gav en ulovlig instruks, og at kommissionen skal afklare om hun vidste, at den var ulovlig.

Kommissionen skal vel først afgøre OM hun afgav en ulovlig instruks eller ej.

Hun har jo forklaret, at hun udsendte en meget firkantet pressemeddelelse, men at hun havde godkendt et notat, som skulle give plads til undtagelser. Jeg mener ikke, at artiklen giver læseren nogen som helst anledning til at overveje, at Støjberg rent faktisk ikke har gjort noget ulovligt. Jeg mener, at artiklen bør afspejle begge sider. --MGA73 (diskussion) 10. jun 2020, 09:31 (CEST)

Det er jo også det der står: Komissionen har til opgave at undersøge, om den daværende udlændinge-... ...og Undersøgelseskommissionen skal herudover undersøge og redegøre for, om Udlændinge- og Integrationsministeriet ... Kan ikke se problemet? - Nico (diskussion) 10. jun 2020, 09:46 (CEST)
Det kan jeg altså godt: "[...] til opgave at undersøge, om den daværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, vidste, at det var en ulovlig instruks, da hun [...]" siger da klart, at der er tale om en ulovlig instruks. Og det er jo netop ikke afklaret endnu, heller ikke ifølge kommissoriet (som er lidt vævende). Den fortjener som minimum en kilde mangler. -- Poul G disk. 12. jun 2020, 14:38 (CEST)
Det er vel rimeligt at anse det for en ulovlig instruks iht. ombudsmandens udlægning. Jeg er ikke specielt inde i sagen, men svarede i første omgang på MGA73s spørgsmål til artiklen- Nico (diskussion) 12. jun 2020, 15:11 (CEST)

I stedet for at begynde selv at fælde en dom om hvorvidt der er foregået noget ulovligt eller ej (det har vi domstolene til), kunne man tage udgangspunkt i de kilder, der er affattet af jurister (så som kommissoriet og ombudsmandens redegørelse), i stedet for at fortolke og digte videre på ikke juristuddannede journalistikstuderendes fortolkninger. Jeg ved godt, at jeg her bryder med princippet om, at dawiki er hævet langt over domstolene og fagfolk. --Madglad (diskussion) 12. jun 2020, 15:57 (CEST)

@Nico: Hun forklarer jo, at hun udsendte en firkantet pressemeddelelse som er til politikerne, og godkendte et notat til sagsbehandlerne, hvor der stod, at der skulle være plads til undtagelser. Så hendes instruks var jo, at der skulle være plads til undtagelser hvilket er en lovlig instruks. Problemet er ifølge hende jo at den instruks så åbenbart ikke blev kommunikeret ud til medarbejderne, som derfor tolkede pressemeddelelsen som en instruks. Ombudsmanden kan vel lige som domstolene også begå fejl. Det er jo derfor, at man kan anke alle afgørelser, for der kan jo begås fejl.
Jeg tænker, at der må være bedre at bruge kommissoriet som udgangspunkt end at bruge journalisters tolkning. Så der er jeg enig med @Madglad: selvom jeg nok havde undladt den sidste sætning. --MGA73 (diskussion) 13. jun 2020, 23:48 (CEST)
For min skyld kan vi/i godt ændre indledningen om kommissionens opgave til at lægge sig helt op af formuleringen i kommissoriet. Til gengæld vil jeg mene at vi skal være meget varsomme med at tillægge det omstridte, pludseligt opdukkede, notat nogen væsentlig betydning (det er ikke nævnt i artiklen endnu), men afvente kommissionens afgørelse før der drages nogle konklusioner. Et referat af forløbet i kommissionsundersøgelsen vil være velkomment. - Nico (diskussion) 14. jun 2020, 09:56 (CEST)
Enig i at vi ikke skal drage konklusioner. Det er jo derfor jeg synes, at artiklen er lidt ubalanceret. Den nævner jo kun "hun er skyldig"-argumenterne. --MGA73 (diskussion) 17. jun 2020, 19:29 (CEST)

Altså, som tidligere nævnt, er der ingen tvivl om at det var en ulovlig instruks. Folketingets Ombudsmand afgjorde allerede i 2017, at selve instruksen var ulovlig. Kilder: Ombudsmandens endelige afgørelse Folketingsombudsmand om tvangsadskillelse af unge asylpar

Instrukskommissionensopgave er bl.a. at afklare, hvorvidt Inger Støjberg vidste (og hvornår hun vidste det), at det var i strid med internationale konventioner og forvaltningsretten. [1] Kilder: Instrukskommisionen

Jeg kan ærlig talt ikke se noget galt ved denne artikels udlægning. Daniel12345654321 (diskussion) 27. jun 2020, 17:32 (CEST)

Jeg har nu tilføjet lidt om Støjbergs forsvar/forklaring samt indsat det formelle kommissorium i indledningen. --MGA73 (diskussion) 21. nov 2020, 17:14 (CET)
  1. ^ “Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for forløbet efter udstedelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016, herunder om og i givet fald hvornår Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet eller Udlændingestyrelsen blev opmærksom på, at der i konkrete sager om indkvartering kunne rejses spørgsmål i forhold til bl.a. forvaltningsretten og Danmarks internationale forpligtelser, samt hvilke skridt af konkret eller generel karakter dette i givet fald gav anledning til, herunder i forhold til dialog med andre myndigheder."