Diskussion:Islands Brygge

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Islands Brygge er en fremragende artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende fremragende som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Islands Brygge har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 11, 2009.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 19. februar 2009 Nomineret til fremragende artikel Vedtaget 27. januar 2008 Evaluering Afsluttet 12. august 2008 Nomineret til god artikel Vedtaget 14. juli 2008 Evaluering Afsluttet 30. maj 2008 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

 

Huskeliste for Islands Brygge:	rediger · historik · overvåg · opdater
Senest gennemgået den 14. juni 2019 (4 år og 316 dage siden) af Tøndemageren (diskussion). Artiklen er listet i kvalitetsmærkede artikler til eftersyn. Flere afsnit mangler helt eller delvis kilder, og artiklen kan derfor på nuværende (se ovenfor) tidspunkt ikke leve op til kravet til en FA-artikel.

Primærbetydning

Burde denne artikel med boligområdet ikke være primærbetydning? Jeg tror at området er hvad 95 % vil forbinde med Islands Brygge som første association og ikke stationen eller vejen. Santac 25. mar 2008, 12:55 (CET)

Jeg tror ikke andelen er helt så høj, så nej. --Palnatoke 25. mar 2008, 13:14 (CET)

Der er i hvert fald ikke tradition for, at stationer fjerner en artikel fra primærbetydningen. Jeg vil nu også umiddelbart tænke på hele området, hvis jeg hører om nogen, der bor eller færdes på "Islands Brygge", medmindre det af konteksten fremgår, at der er tale om en gade. --C960657 25. mar 2008, 19:27 (CET)

Af andre områder, der kun eksisterer i KBH, og som har en station med samme navn (Amagerbro, Høje Taastrup, Amager Strand, Bella Center, Vanløse) er det området der beskrives på hovedsiden. Nørrebro og Østerbro er lidt særlige idet de også er i andre byer. Jeg synes derfor stadig at området bør beskrives på hovedsiden (Islands Brygge). Santac 28. mar 2008, 13:30 (CET)

Hvis jeg tæller rigtigt er der pt. 38 reelle sider der linker til området, 2 til vejen og 7 til stationen (hvis man ikke tæller dem med som linkes gennem skabelonen "Københavnske Metrostationer"). Det synes jeg også er et argument for at området bør være hovedside.

Der er vel ingen der kunne finde på at flytte Bella Center til Bella Center (center) eller Vanløse til Vanløse (område). Hvis det ikke var fordi jeg havde oprettet denne side under parantesnavnet ville den heller aldrig være kommet til at være under et parantesnavn. Santac 16. apr 2008, 06:57 (CEST)

Som jeg ser det, er det vejen eller rettere kajen, der er Islands Brygge, og de andre betydninger er afledte. --Palnatoke 16. apr 2008, 09:38 (CEST)

Med samme argument skulle Amagerbro, Østerbro (København), Vesterbro (København) og Nørrebro (København) flyttes til Amagerbro (område), Østerbro (København) (område), Vesterbro (København) (område) og Nørrebro (København) (område) for at give plads til vejen ud fra argumenterne på Østerbro (København) hvor der står at "bro" er afledt af vejen. Østerbrogade hed fx oprindeligt Østerbro (der mangler godt nok en kilde, men det har da fået lov til at blive stående). Tivoli har ligeledes fået hovedbetydningen selvom deres navn er afledt af Tivoli i Paris ([1]). Santac 16. apr 2008, 10:50 (CEST)

Der er ingen af de veje, du nævner, der har de pågældende navne i dag. --Palnatoke 16. apr 2008, 11:06 (CEST)

Jeg forstår det stadig ikke. Når nu langt de fleste vil forbinde Islands Brygge med området. Nu ved jeg godt at google ikke er et argument i sig selv, men hvis jeg søger på Islands Brygge er det først omme på side 2 jeg finder den danske wikiartikel om IB, den engelske kommer som hit nummer 5 selv om den danske er betydeligt længere. Den engelske skriver ligeledes direkte at området er opkaldt efter vejen, men har ikke noget problem med at området er hovedbetydningen. Jeg vil gerne udfordre dig til at finde en side på nettet der handler om vejen og ikke området eller nogen der tilfældigvis har adresse på vejen.

Derudover har jeg ledt lidt og fundet følgende to sider der skal flyttes til fx. Omaha (by) og Ahm (slægt): Omaha, Ahm. Omaha (by) er opkaldt efter en indianerstamme og Ahm (slægt) er betydeligt senere end måleenheden. Santac 16. apr 2008, 11:59 (CEST)

"Langt de fleste" er dit skøn, mens mit skøn er at det nok er de fleste, men at flertallet slet ikke er stort nok til at vi kan sige at denne artikel skal "eje" artikelnavnet. --Palnatoke 16. apr 2008, 12:05 (CEST)

Når der nu er så mange, der vil forbinde Islands Brygge med vejen, burde det kunne lade sig gøre at finde en side på nettet der skriver om vejen. Så ud fra googlesøgning vil jeg sige at "langt de fleste" svarer til meget tæt på 100%, der forbinder det med området. Santac 16. apr 2008, 13:12 (CEST)

I de første 35 hits på Google finder jeg 18, hvor "Islands Brygge" indgår i adresse eller institutionsnavn, 10 hvor det er bydelen, 3 stationen og 4 vejen - men hvis du er meget sikker, så flyt bare siden. --Palnatoke 16. apr 2008, 13:38 (CEST)

Siderne er blevet flyttet. Jeg synes det ser markant pænere ud :-). Tak for en god diskussion. Jeg får kigget på omdirigeringssiderne hurtigst muligt. Santac 16. apr 2008, 16:44 (CEST)

Copyright Bryggebladets arkiver

Jeg har fjernet de dybe link til bryggebladets arkiver, da der på deres hjemmeside står at man ikke må linke til andet end deres forside. Det er selvfølgelig ærgerligt, da det gør det noget sværere at finde den specifikke artikel, hvor den relevante information er hentet fra. Med mindre vi kan få en aftale med dem, ser jeg desværre ingen anden mulighed. --Santac 13. feb 2009, 12:40 (CET)

Læs lige denne Diskussion:Dybt link - sagen er vist ikke klar! --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 12:55 (CET)

Du mener med andre ord at jeg godt kan indsætte linkene igen? --Santac 13. feb 2009, 13:06 (CET)

Ja. (kommentar): Hvad hvis du finder en avis på gaden skal du så først læse forsiden inden du må læse andet! --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 13:59 (CET)

Næ, men jeg synes også det er fjollet at man skal betale 10.000 kr. for at gengive et billede af den lille havfrue i en avis 70 år efter Eriksen er død. Ikke en kopi, men et fladt ligegyldigt billede. [2] Jeg synes faktisk ikke det er mere rimeligt at jeg må lave dybe links til noget som nogen har brugt lang tid på at skrive. --Santac 13. feb 2009, 14:09 (CET)

Hæm! - var ovenstående link til http://www.journalisten.dk/ ikke et dybt link? (kommentar: Hvad findes du finder en avis på gaden der er slået op på side 8 - må du så læse på side 8? eller skal avisen først lukkes og læses på forsiden) --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 14:14 (CET)

Din formulering: "Jeg synes faktisk ikke det er mere rimeligt at jeg må lave dybe links til noget som nogen har brugt lang tid på at skrive." er for mig lidt uklar. Men du mener vel at der er urimeligt at der ikke må laves dybe link. (kommentar - der er jo ingen der kan forhindre mig i at blade om og læse slutningen i en lang bog). Dette med dybe link er kun lavet for at nogen vil have os til at læse/se bestemte reklamer (dette var et personligt synspunkt) --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 14:23 (CET)

Jo, det var et dybt link til journalisten. Jeg har ikke noget problem med dybe links, ligesom jeg heller ikke har noget problem med at man må trykke et billede af den lille havfrue i en avis i 2009. Min bekymring har mere gået på om det var lovligt og om wikipedia risikerede en form for straf. Det sidste er vel baggrunden for diskussionen på Den lille Havfrue.

Hvorom alting er har jeg nu genetableret de dybe links. --Santac 13. feb 2009, 14:33 (CET)

Ok - Edvard Eriksens arvinger er ikke bedre en griske blade og aviser der påberåber sig retten til forskelligartet urimeligheder (billeder uden kunstnersik værdi og tvangslæsning af reklamer på forsiden) --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 14:38 (CET)

Formulering af afsnittet om navnet

I forbindelse med nomineringen til FA er der rejst spørgsmål vedrørende afsnittet om navnet på Islands Brygge. Jeg har derfor lavet et udkast til hvordan formuleringen istedet kunne være.

---

Navnet

Navnet på området stammer fra byområdets største vej, Islands Brygge, på samme måde, som de tre andre brokvarterer, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, fik navn efter deres største veje.

Der er to modstridende forklaringer på hvorfra navnet på vejen Islands Brygge stammer. Nogle kilder angiver at navnet stammer fra at skibene til Island lå til kaj ved Islands Brygge på samme måde som Amerikakaj og Grønlandske Handels Plads angiver at skibe til henholdsvis Amerika og Grønland primært lå til kaj her. En anden kilde angiver på den anden side, at der aldrig har været faste afgange til Island fra Islands Brygge, men at afgangene til Island derimod afgik fra kajpladser ved Christianshavn, hvorfor forklaringen om at navnet stammer fra, at skibe til Island lå til kaj her, er en skrøne. Handelen med Island foregik derimod fra Grønlandske handelsplads sammen med handelen med Færøerne, Finmarken og Grønland. Denne kilde mener at navnet på gaden bare er en del af navngivningsmønstret for de første veje på Islands Brygge som fik nordatlantiske navne.

Mens der er modstridende forklaringer på den største vejs navngivning er de mere sikkert, at de øvrige af de første veje i området blev opkaldt efter byer og sagaer fra Island samt en enkelt færøsk by. Det menes, at traditionen med de nordatlantiske navne blev skabt af Axel Heide, som havde efterfulgt C.F. Tietgen som direktør for Privatbanken og var en af drivkræfterne bag opfyldningen af området. Axel Heide havde tætte bånd til DFDS, som havde skibe opkaldt efter islandske byer.

---

1900->1800?

Industritiden (1901 - 1940) Københavns Havn var i slutningen af 1900-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.[14]

Er det mon rigtigt, når cder ovenstående skrives "... i slutningen af 1900-tallet...." ? skulle der ikke logisk stå "i slutnigen af 1800-tallet"

mvh Jørgen Hedevang

Du har ret og jeg har rettet det. Jeg har også givet dit indlæ en overskrift. Håber det er ok. --Santac 9. mar 2009, 06:27 (CET)

nogle rettelser i den ellers udmærket artikel om Islands Brygge

en god artikel, men som formand for Islands Brygges Lokalhistoriske forening og arkiv og har forsket i Bryggens historie er der nogle mangler. Først-Islands Brygge har ALDRIG været et arbejderkvarter, det kan man læse i telefonbøgerne på Kbhs. rådhusbibliotek og se i Bryggebladene, først fra 1905 til 1920 boede flere velhavende bryggebeboerer langs Island Brygge med meget fine og dyre butikker, derefter i 1906 kom Christianshavns oplagspladser og fik de fleste beboelseejendomme på Bryggen. En af forudsætninger var at dem som skulle have lejligheder var kommunal eller statsansat derfor var Bryggen mest et middelklassekvarter, arbejderne havde ikke råd til de lejligheder på Bryggen, mange som arbejde på Sojakagefabrikken kom fra Vesterbro som blev sejlet over fra Vesterbro til Sojakagefabrikken. Det er en myte med at Bryggen var et "råt arbejderkvarter". ER selv født på Bryggen i 1949 hvor mine skolekammarater og venners fædre var dsb,postvæsenet og kommunal/statsansat.Min egen far var fuldmægtig i Landbrugsministeriet og fik lejlighed i 1938, statistisk var Bryggen også i den store arbejdsløshedår i 1939erne det lavst antal arbejdsløse i Kbh. kommune. Bomningen skete 27.1.1943 og ikke i marts, og bomben som landede på sengen var ikke i Egilsgade men Gunløgsgade. Bryggebladet er fra 1915-vi har et kopi og ikke først fra 1990erne.Desuden kan I altid rette henvendelse til ISlands Brygges Lokalhistoriske Forening og arkiv som har en stor samling skriftlig materiale om Bryggens historie og over 5000 fotos. Se under Bryggenslokalhistorie.dk. Desuden er der skrevet en bog kaldet "Bryggen den glemte bydel" som er fra 1995-der kan man også læse om Bryggenshistorie. med venlig hilsen sussie paddison, formand for Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv. Vi har desuden en samling af Bryggeblade fra 1915 og op til idag. (skrev Paddison (disk. • bidrag) 1. nov 2009, 13:57. Husk at signére dine indlæg.)

Hej Paddison.

Tak for rosen. Jeg har skrevet en stor del af artiklen og følger derfor stadig med i hvad der sker med den.

Vi er derudover glade for at også eksperter vil kommentere på artiklerne.

1) Arbejderkvarter. Jeg er godt klar over at kvarteret fra starten af var for de mere velhavende. Jeg havde dog det indtryk at kvarteret og især udlejningsejendommene væk fra vandet havde karakter af arbejderkvarter fra 1960'erne til slut-1990'erne. Selv i dag, er mange af de tidligere udlejningsejendomme, som nu er andele, beboet af et noget blandet klientel. (håber ikke nogen føler sig stødt af dette. Jeg samlede ind for Kræftens bekæmpelse to år og så derfor en del både meget slidte og meget moderniserede lejligheder)

2) Bombningen. ok med 27.1.1943. Jeg havde taget oplysningen med marts fra Zalewskis bog s. 50 hvor, der så åbenbart er en fejl. Mht gaden har jeg læst lidt for hurtigt, da der samme sted står at bomben faldt i Eigi, hvor jeg har læst det som gaden og ikke huset.

3) Bryggebladet. Jeg har også været lidt i tvivl om deres alder, men det er tilsyneladende en del af deres egen selvforståelse at det nuværende bryggeblad stammer fra 1990'erne. link1 Jeg vil kigge på en omformulering. I forbindelse med "ti-årsjubilæet" havde du et indlæg i bladet hvor de gennemgik de forskellige aviser, der er blevet udgivet på Bryggen. link2 Ved du om det nuværende bryggeblad er en fortsættelse af de gamle bryggeblade eller om det er en helt ny avis? Er der kontinuerligt blevet udgivet en avis på Bryggen?

4) Bryggen den glemte bydel. Jeg kender godt din bog, som skulle være rigtig god, men har desværre ikke haft mulighed for at læse den.

Du er forresten også velkommen til selv at foretage rettelser i artiklen. Dele af den er ikke helt så god som jeg kunne ønske mig. Bare klø på, der kan altid spoles tilbage af dig eller nogen andre hvis noget går galt. --Santac 2. nov 2009, 08:37 (CET)

Kopieret fra Brugerdiskussion:Paddison:

hej bryggebladene har været trykt siden 1915 men med forskellige redaktører og steder, i 1980erne var der 2 bryggeblade. Har lige modtaget nogle lejerforeningsblade fra 1954 hvor bestyrelsen består af en formand-brobetjent,kasserer revisor, bestyrelsemedlemmer overbetjent, økonomibetjent, toldpakhusbetjent altså et bred udsnit af en middelklassebefolkning. I 1960erne og 1970erne flyttede mange ud til parcelhuse i forstæderne og man kunne komme "udenfra" og få en billig lejlighed, det var stadig mange "indfødte" som fik lejligheder, men på det tidspunkt var det nemt at få en lejlighed på Bryggen. Jeg blev selv boende med mand og børn, nu er der stadig 4-5 generationer som bor på Bryggen, og fra de Bryggeblade vi har i Lokalhistorisk arkiv kan man se aktive bryggebeboerer siden 1920erne lave revy, operaaft´ner, kulturelle arrangementer som blev annonceret i bladet. Med hensyn til Hans Tausens kirke som også er på Wikipedia er der kirkeskibet "Ellen" som blev doneret af Bryggens strikkeklub i 1925. Menighedssalen blev bygget i 1915, kirkeskibet i 1924 og tårnet 1936-kirken blev til på Bryggen efter at flere beboerere tog sagen i deres egen hånd og kæmpede for deres egen kirke istedet for at man skulle til Christianshavn.Kampen lykkedes, ligesom kampen for skolen, havneparken,kulturhuset og mange andre ting som beborerne kæmpede for i mange år før det blev realiseret. husk kilden. sussie paddison formand for islands brygges lokalhistoriske forening og arkiv www.bryggenslokallhistorie (Skrev Paddison (diskussion • bidrag) 5. nov 2009, 21:14. Husk at signere dine indlæg.)

Stop kopi

Hej Paddison

1) Bryggebladet. Så vidt jeg er orienteret lukkede det oprindelige Brygge-Bladet i 1980'erne, så der var en periode uden et bryggeblad. I starten af 1990'erne begyndte det nuværende bryggeblad så deres aktiviteter og er derfor "kun" 20 år gammelt. Ved du hvornår lukningen af det oprindelige blad skete?

2) Stats- og kommunalt ansat. Har du en kilde til oplysningen om at man skulle være ansat i stat eller kommune for at få en lejlighed i starten?

3) Aktive Bryggen. Jeg har netop skrevet artiklen om Islands Brygge for at vise at IB er andet og mere end nybyggede lejligheder og en nedlagt sojakagefabrik. Hvis det ikke er lykkedes mig at give et billede af en aktiv bydel, må du meget gerne lave tilføjelser og rettelser i artiklen.

4) Græsrødder på Bryggen. Jeg har også overvejet at lave et afsnit om græsrodskampene for forskellige institutioner og bygninger, Gimle, Havneparken, Posthuset, Kirken, skolen, apoteket, buslijer og sikkert andre ting, men fik det aldrig gjort. Du må meget gerne skrive et sådant afsnit.

--Santac 7. nov 2009, 08:08 (CET)

Bryggebladene blev lavet af forskellige redaktører gennemtiderne, der har næsten altid været et Bryggeblad siden 1915, der er ikke nogen skrevne kilder med at man skulle være kommunal/statsansat-det var en uskreven regel i mange år i Christianshavns Oplagspladsers boligselskab. Græsrodbevægelserne -startede i 1970erne med Bryggegrupperne som aktiv gjorde modstand mod Klor/sojakagefabrikken, kampen for skolen, havneparken og mange andre ting. Historien om græsrodsbevægensen på Bryggen er meget og vil når jeg får overskud-skrive historien da jeg selv var med fra starten. Men bydel har siden 1915 været meget aktiv i mange ting som man kan læse om i de gamle Bryggeblade. sussie paddison

Lenking

Lenken om teatret Play under Underholdning og medier, lenker til Amerikans Fotball... Grrahnbahr 2. apr 2011, 13:18 (CEST)

Rettet til Play som så er rødt - men skriv noget om teateret. --Villy Fink Isaksen 2. apr 2011, 13:37 (CEST)

Parkour?

Artiklen skriver I den seneste årrække er sportsgrenen parkour blevet en del af kulturen på Islands Brygge. Flere og flere bruger Islands Brygge til at udøvre parkour pga. de gode træningsforhold.

Jeg færdes regelmæssigt på Islands Brygge og har gjort det siden 1. januar, men syntes ikke jeg har bemærket det. Jeg har så spurgt en meget aktiv parkour udøver og han siger at for et par år siden, der var det rigtigt at de var mange på Islands Brygge, men siden den nye store parkour-park åbnede i Ørestaden, så er det der folk er flyttet ud.

Hvordan redigere man denne artikel hensigtsmæssigt? --VicVal 6. okt 2011, 22:58 (CEST)

"Lægemiddelstyrelsen" Redigering...

Nogle steder i artiklen står der "Lægemiddelstyrelsen", men styrelsen er blevet slået sammen med Sundhedsstyrelsen og har nu fået navnet Sundhedsstyrelsen. Dette bør redigeres, men da jeg er ny her ville jeg ikke pille for meget, så er der ikke en der vil redigere det ??(skrev BilalBenomar (disk. • bidrag) 30. jul 2012, 02:54‎. Husk at signére dine indlæg.)

Hej BilalBenomar

Bare slå dig løs :-) Som nybegynder er det dog fint nok med en lidt forsigtig tilgang. Hvis du føler dig mere tryg ved det vil jeg gerne lave ændringen. --Santac (diskussion) 30. jul 2012, 05:56 (CEST)

Hej Santac

Føler mig mere tryg ved at du gør det, så det må du hellere end gerne. :-)--BilalBenomar (diskussion) 30. jul 2012, 09:18 (CEST)

Så er det fixet :-) --Santac (diskussion) 30. jul 2012, 12:25 (CEST)

Takker :-) --BilalBenomar (diskussion) 31. jul 2012, 09:01 (CEST)