Islands Brygge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Islands Brygge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Islands Brygge)
Islands Brygge
København
Overblik
Bydel: Islands Brygge
Postnr.: 2300 København S
Kommune: Københavns Kommune
Indbyggertal kommune: 644.431[1] (2022)
Indbyggertal bydel: 35.000 [2] (pr. 1.januar 2021)
Sogn(e): Islands Brygges Sogn
Islands Brygge med havnebadet set fra Langebro mod syd.
Islands Brygge med havnebadet set fra Langebro mod syd.
Oversigtskort
Islands Brygge ligger i Region Hovedstaden
Islands Brygge
Islands Brygge
Islands Brygges beliggenhed

Islands Brygge (eller Bryggen) er en bydel i København på nordvest Amager. Bydelen har 35.000 indbyggere[2] og er en del af den administrative bydel Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled.

Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev brugt af Forsvaret til det nye tøjhus, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af megen industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og hen imod slutningen af århundredet lå der mange tomme bygninger. Efter år 2000 er der sket en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord og nye boliger og kontorbygninger centralt og mod syd i Havnestaden og Islands Brygge Syd. Langs havnen er Havneparken blevet etableret.

Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK/Danmark, KL, Deloitte og Radisson Blu Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard. De er blandt de mest markante som Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kort over den omtrentlige udstrækning af Islands Brygge.
Egilsgade set fra vest. Et eksempel på boligerne fra begyndelsen af det 20. århundrede i Islands Brygge Nord.

Byområdet Islands Brygge har ikke en officiel afgrænsning. Den omtrentlige afgrænsning af området følger mod nord Stadsgraven, mod vest Københavns Havn, mod syd Nokken og mod øst Amager Fælled. Grænserne mod nord, vest og delvis øst er naturlige grænser. Nord for Amager Fælled og øst for Artillerivej ligger Statens Serum Institut (den tidligere Artillerivejens Kaserne), Moskegrunden, Faste Batteri, den nu nedlagte Politiskole, en metrostation og Skolen på Islands Brygge. Arealerne henregnes normalt til Islands Brygge, selv om de ligger på den østlige side af Artillerivej. Byområdet kan yderligere opdeles i tre underområder:[3]

Islands Brygge Nord[redigér | rediger kildetekst]

Islands Brygge Nord er området fra Amager Boulevard i nord til Sturlasgade i syd. Området er skabt ved de første opfyldninger og huser de ældste bygninger.

De gamle militære bygninger på Ny Tøjhusgrunden mod nord er revet ned, og der er bygget erhvervsbygninger langs Amager Boulevard og boliger bagved efter år 2000. Syd for ligger det traditionelle Islands Brygge med traditionelle københavnske boligkarreer fra begyndelsen af det 20. århundrede, der huser lejligheder, småbutikker og offentlige institutioner. I tilknytning til boligområdet ligger kirken på Islands Brygge, Kulturhuset Islands Brygge og Havneparken med Havnebadet. Syd for boligerne ligger kontorbygninger og Københavns Hestedrosche på grænsen til Havnestaden.

Havnestaden[redigér | rediger kildetekst]

Fra Sturlasgade i nord til Drechselsgade i syd ligger Havnestaden. Inden byudviklingen begyndte syd for Drechselsgade kaldtes området Islands Brygge Syd.[4] Området husede tidligere Dansk Sojakagefabrik, men er nu udviklet i en samlet plan med nye bygninger til boliger og erhverv. Enkelte af de oprindelige bygninger er bibeholdt og ombygget for at kunne genanvendes som Gemini Residence, Wennbergsiloen og Zeppelinerhallen. Der er ligeledes bygget en lystbådehavn og Bryggebroen, der fører til Vesterbro.

Islands Brygge Syd[redigér | rediger kildetekst]

Islands Brygge Syd (også kaldet Artillerivej Syd) er afgrænset i nord af Drechselsgade og mod syd af Nokken. Ved udbygningen af området i 2014 til det nuværende boligkvarter, fik området navnet Havneholmen (efter Havnestaden jf. ovenfor). Området er endnu ikke fuldt udbygget, men alle ledige byggegrunde er i 2019 projekteret, og de sidste boligkarreer forventes udbygget i 2022. Domineret af moderne ejerboliger som attraktive rækkehuse, etagebyggerier og højhuse, hvoraf mange har udsigt til havnen og/eller den kunstige strand og badesø "Havnevigen", er området et tydeligt eksempel på den hastige socio-økonomiske forandring, København oplevede efter boligsaneringen tog fat i 1990'erne og i særdeleshed forvandlingen af Københavns havnefront fra udtjent industri til attraktivt boligområde. Nord for vigen viderefører byggerierne en del af den karréstruktur, der findes i den gamle del af Islands Brygge og resten af det centrale København, mens bygninger, veje og grønne områder syd for vigen er mere afrundede og varierede for at skabe en overgang mellem byen og Amager Fælled og Nokken.[5][6] De 12 højhuse vil gøre området til et af de allertættest befolkede i København. Til gengæld er området samtidig omgivet af Havnen mod vest, Amager Fælled mod øst og Nokken mod syd.

I området ligger også Roklubben SAS, Amager Ro- og Kajakklub, Bryggens Kajak Club, A-huset og Sfinxen.

Navn[redigér | rediger kildetekst]

Navnet på området stammer fra byområdets største vej, Islands Brygge, på samme måde, som de fire brokvarterer, Amagerbro, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, fik navn efter deres største veje.

Der er to modstridende forklaringer på hvorfra navnet Islands Brygge stammer. Nogle kilder angiver, at navnet stammer fra, at skibene til Island lå til kaj ved Islands Brygge på samme måde som Amerikakaj og Grønlandske Handels Plads angiver, at skibe til henholdsvis Amerika og Grønland primært lå til kaj her.[7][8] En anden kilde angiver, at der aldrig har været faste afgange til Island fra Islands Brygge, og at skibe til Island afgik fra kajpladser på Christianshavn. Handel med Island foregik fra Grønlandske handelsplads som handelen med Færøerne, Finmarken og Grønland.[9] Denne kilde mener, at navnet på gaden bare er en del af navngivningsmønstret for de første veje på Islands Brygge, som fik nordatlantiske navne.[10][11]

Det er sikkert, at de tidlige veje i området blev opkaldt efter islandske byer og sagaer samt en enkelt færøsk by. Det menes, at traditionen med de nordatlantiske navne blev skabt af Axel Heide, som afløste C.F. Tietgen som direktør for Privatbanken og var en af drivkræfterne bag opfyldningen af området. Axel Heide havde tætte bånd til DFDS, som havde skibe opkaldt efter islandske byer.[10][11]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Kort, der nederst viser den nordlige del af det lavvandede område, der efter opfyldningen blev til Islands Brygge (ca. 1888).

Den første opfyldning[redigér | rediger kildetekst]

Langs Amagers nordvestlige kyst lå der til 1600-tallet en stor ubebygget lavvandet strandeng. Den nordligste del af den blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af Christianshavn og Københavns volde fra 1620'erne, mens området, der senere skulle blive Islands Brygge stod under vand til 1880'erne. Det faste land begyndte omtrent øst for den nuværende Artillerivej.[12]

I 1880'erne udbyggedes forsvarsværkerne omkring København, da TøjhusetSlotsholmen blev for småt. Militæret ønskede at udvide og fik tilladelse til at opfylde et område sydvest for Stadsgraven til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i 1887-1888.[13][14] På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. Ny Tøjhus og Artillerivejens Kaserne.[10]

Industritiden (1901 – 1940)[redigér | rediger kildetekst]

Københavns Havn var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.[15]

Fra 1901 udvidede Havnevæsenet opfyldningen mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe lagerplads for kul, tømmer og andet gods, men allerede fra 1905 påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.[16][17] Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup. Med etableringen i 1905 er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs pga. investering i lejligheder på Islands Brygge.[10][18]

Vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland gik fra etableringen af den første Langebro i 1686 over Christianshavn for at holde forbindelsen inden for Københavns volde. Efter sløjfningen af voldene fra 1850'erne var det ikke længere en prioritet. For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggedes i 1903 den nye Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som det var tilfældet med den tidligere og nordligere Langebro. Broen blev hurtigt for lille, og i 1930 byggedes en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.[19][20] Først i 1954 stod Langebro færdig.

Opfyldningerne fortsatte i etaper til 1933, hvor hele området, der i dag udgør Islands Brygge, var inddæmmet.[21]

Besættelsen (1940 – 1945)[redigér | rediger kildetekst]

Mindeplade på Artillerivej 58.

Efter Danmarks besættelse i april 1940 blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. Artillerivejens Kaserne, Politiskolen, Ballonparken, på Ny Tøjhus og skibe langs kajen. Alligevel blev der udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november 1944 blev Nordisk Fiat-fabrikkerne bombet, og i marts 1945 blev Langebro sprængt i luften.[22][23][24][25] Den 5. april 1945 blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dræbte.[26]

Den 27. januar 1943 blev Bryggen ved et uheld bombet af engelske fly. Flyene var på vej mod Burmeister & Wain på Christianshavn, men tabte nogle bomber over Islands Brygge. På Bryggen var der ikke personskader og kun mindre materiel skade.[27] 2.000 beboere måtte evakueres, mens bomberne blev demonteret.[28] Mindre heldige var tre soldater og en civil, som døde i forbindelse med Operation Safari, hvor tyskerne ville afvæbne og opløse den danske hær og flåde. På Islands Brygge blev den danske garnison i Ballonparken angrebet den 29. august 1943, og tre danske soldater blev dræbt. Den dræbte civile var en ung mand, som blev skudt, da han trådte ud af sin opgang på Artillerivej 58.[16][29]

Fra 1935- til 50 lå Fregatten Jylland ved kaj ved Langebro og blev bl.a. brugt til sommerophold for provinsbørn. I 1950 var brandfaren for stor, og fregatten blev slæbt til Christianshavn til opmagasinering.[30][31]

Efterkrigstid og opblomstring (1945 – i dag)[redigér | rediger kildetekst]

Efter befrielsen blev militærets tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt kollegium i 1947, og i 1976 blev de fleste militære bygninger på Ny Tøjhusgrunden nedrevet efter militærets udflytning i 1973. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og allerede fra 1971 gik beboerne sammen og krævede, at en af de tilbageværende bygninger på Ny Tøjhus blev indrettet som beboerhus. Det skete i 1981, hvor Nordens største beboerhus, Gimle, blev etableret. Gimle måtte dog vige i 2001 for udbygningen af Ny Tøjhusgrunden.[32] Der blev også indrettet teknisk skole i Geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i 1990. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i 1973 byggede Radisson Hotel og en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.

Gemini Residence set fra vest (2008).
I forgrunden tv. ses Bryggebroen. Bag broen ses en af Dansk Sojakagefabriks bygninger, hvor bl.a. Sundhedsstyrelsen nu har til huse.

På det øvrige Islands Brygge fortsatte industriaktiviteterne som før krigen, den nye Langebro tegnet af Kaj Gottlob blev færdig i 1954. Aktiviteten var dog mærket af nedgang, der for alvor satte ind i 1970'erne.[33] Den øvrige industri på Islands Brygge blev langsomt afviklet. Dansk Sojakagefabrik fraflyttede Islands Brygge i 1991 efter en del år med underskud efter ekstraktionsanlægget eksploderede i 1980.[34] Ligeledes fraflyttede andre virksomheder i årene før og efter, og der var nu store områder både nord og syd for de mange boliger mellem Ny Tøjhusgrunden og Sturlasgade, der havde begrænset anvendelse.

I 1984 blev kimen lagt til Islands Brygges omdannelse fra arbejderbydel med mange små boliger og en del halvtomme industriarealer til et moderne boligområde med kontorerhverv, da beboerne etablerede Havneparken. I begyndelsen af halvfemserne var Islands Brygge vidne til en større kamp mellem ejendomsspekulanter om kontrollen med de lejligheder, som ejedes af Christianshavns Oplagspladser og senere af Ejendomsselskabet Norden. Klaus Riskær Pedersen var en meget aktiv spiller, og Bryggebladet blev bl.a. etableret i forbindelse med kampen imod spekulanterne som et lokalt talerør.[35] I den forbindelse blev de gamle lejeboliger i den nordlige del ejet af Ejendomsselskabet Norden sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.[36][37][38]

Op til år 2000 fik de stigende boligpriser i København entreprenører og andre til at interessere sig for det store havne- og bynære område med nedlagt industri. Kommunen udarbejdede først lokalplaner for den nordlige halvdel af Islands Brygge (Ny Tøjhusgrunden og Havnestaden) i 2000.[4][39] I 2006 blev den første lokalplan vedtaget for Islands Brygge Syd/Artillerivej Syd. Justeringer i 2014 og 2017 af lokalplanen begrænsede anvendelsen til i højere grad at være beboelsen end erhverv. Nye boliger og erhverv blevet bygget: i syd en lystbådehavn, Gemini Residence og Sundhedsstyrelsen samt andre boliger og erhverv og i nord domiciler for SimCorp, HK/Danmark, KL, Deloitte og boliger.[34][40]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Antallet af faste beboere på Islands Brygge var fra militærets første opfyldning til 1905 meget lavt, da der kun var de beboere, som boede fast på militærets område. Fra 1905 til midt i 1930'erne steg befolkningstallet kraftigt og toppede med 13-15.000 indbyggere.[41][42] Mere usikre kilder angiver 15-20.000 indbyggere.[43][20]

I takt med at befolkningen ønskede flere kvadratmeter beboelse pr. person, faldt befolkningstallet til midt i 1990'erne for at nå et lavpunkt på omkring 6.400 i 1994.[44] Fra slutningen af 1990'erne har befolkningstallet været stigende i takt med omdannelsen af de gamle industribygninger til nye boliger. Alene fra 2004 til 2006 kom der 27 % flere indbyggere på Islands Brygge. I 2015 ligger indbyggertallet på omkring 14.000 indbyggere eller omkring det dobbelte af antallet, da det bundede.[45] I den sammenhæng skal man dog være opmærksom på, at det område, der nu er bebygget med boliger, også omtrent er fordoblet. [46] Hele Københavns Kommune har 644.431 indbyggere (2022)[1].

I takt med udbygningen af de nye boligområder i den sydlige del af Islands Brygge og gentrificeringen af den nordlige del, har den aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning forandret sig markant. Fra at være et traditionelt arbejderkvarter med en aldrende befolkning, er Islands Brygge i dag et ungt område med en høj andel af studerende og folk med lange uddannelser og høje indkomster. Fx har Bryggen i dag 10,5% indbyggere over 60 år (25% for DK). 10,5% har en hustandsindkomst på over 1,3 mio. kr. (5% i DK) og 22,5% tilhører overklassen (9% i DK). [47]

Hvor det er muligt, er antallet opgjort som befolkningstallet i rode 329-334 og 337 eller til 2016 Islands Brygges Sogn, da det passer med artiklens definition af Islands Brygge.[48]

Graf over Islands Brygges befolkning.
År Indbyggere Reference(r)
1905 55 [49]
1911 3.952 [50]
1916 4.694 [49]
1925 12.516 [51]
1927 14.000 [a]
1928 14.674 [41]
1930 13.372 [42]
1935 11.987 [54]
1940 11.691 [55]
1945 11.467 [56]
1950 11.182 [57]
1955 10.481 [58]
1960 9.905 [59]
1965 9.400 [60]
1976 7.788 [61]
1980 7.219 [61]
1985 6.704 [61]
1990 6.384 [61]
1993 6.450 [62]
År Indbyggere Reference(r)
1994 6.392 [62]
1995 6.523 [62][b]
1996 6.592 [62][c]
1997 6.717 [62][d]
1998 6.790 [62][e]
1999 6.808 [a][62][f]
2000 6.822 [61]
2001 6.864 [61]
2002 6.825 [a][62]
2003 6.928 [a][62]
2004 7.169 [62]
2005 7.708 [62]
2006 9.090 [62][g]
2007 10.211 [68]
2008 10.650 [68]
2009 10.965 [68]
2010 11.402 [68]
2013 13.805 [2]
2015 13.830 [45]

Infrastruktur og transport[redigér | rediger kildetekst]

Veje[redigér | rediger kildetekst]

De vigtigste forbindelsesveje på Islands Brygge er de nord-sydgående veje Islands Brygge (langs havnen mod vest) og Artillerivej (langs Amager Fælled mod øst) samt den øst-vestgående vej Njalsgade i den nordlige del. Forbindelsesvejene ud af byområdet er Amager Boulevard, Njalsgade og Ørestads Boulevard i den nordlige ende og Artillerivej i den sydlige ende.

Artillerivej er en gammel forbindelsesvej mellem Christianshavn og skydebanerne længere nede på Amager. Den militære forbindelse genkendes i navnet. Artillerivej markerer, hvor den tørre del af Amager omtrent gik til, inden opfyldningerne af Kalveboderne begyndte i slutningen af det 19. århundrede. Inden vejen leder ud i Nokken kan man dreje af og fortsætte ad Lossepladsvej. Tidligere var her et halvfemsgraders sving, som i dag er rettet ud og Artillerivej er forlænget ved at omdøbe Lossepladsvej.[69] Udretningen har forbedret adgangsforholdene for Islands Brygge Syd/Artillerivej Syd. I den nordlige ende har man tilsvarende ombygget krydset mellem Ørestads Boulevard og Njasgde, så Ørestads Boulevard fortsætter direkte fra Ørestad til Amager Boulevard og dermed afskærer Artillerivej. Dette har givet bedre trafikforbindelse til Ørestad fra centrum af København og skabt en plads ved Njalsgade-krydset.[70]

Vejen Islands Brygge er anlagt sammen med opfyldningerne fra 1903 og er blevet forlænget i takt med, at opfyldningerne skred frem. Vejen har givet navn til området. Også denne vej leder ud i Nokken. Vejen blev i 2010 trafiksaneret og den lovlige hastighed sænket i den nordlige ende. Med trafiksaneringen sænkedes ligeledes den reelle hastighed.[70]

Vejene på Islands Brygge var oprindeligt opkaldt efter islandske og færøske byer (Vestmanna, Isafjord m.fl.) og personer fra de islandske sagaer (Leif den Lykkelige, Egil, Gunløg m.fl.). De nye veje i Havnestaden er opkaldt efter tidligere statsministre (Jens Otto Krag, Erik Eriksen, Hans Hedtoft m.fl.), mens de gamle veje i Havnestaden er opkaldt efter mænd med relationer til havnen og de selskaber, som havde industri i området (Axel Heide, Thorvald Borg m.fl.). Den gennemkørende vej på Ny Tøjhusgrunden bryder mønstret, idet den som den eneste i Islands Brygge Nord ikke er opkaldt efter en nordisk by eller en sagafigur, men efter overborgmester Egon Weidekamp.[71]

Navngivningen af vejene i kvarteret ledte i 2012 til en offentlig diskussion, da Københavns Vejnavnenævn besluttede at udelukke de tidligere statsministre Thomas Madsen-Mygdal og Erik Scavenius fra at få opkaldt veje og pladser på Islands Brygge efter sig. De var således de eneste to statsministre siden indførelse af parlamentarismen, som ikke i fremtiden er repræsenteret i kvarteret.[72]

Offentlig transport[redigér | rediger kildetekst]

Metrostationen Islands Brygge og en række buslinjer bl.a. 5A og 250S servicerer bydelen.

Efter en del diskussion,[73] blev der i 2009 oprettet et permanent stoppested for Havnebusserne på Islands Brygge. Stoppestedet blev etableret ved Bryggebroen i forbindelse med etableringen af linje 904 mellem Nyhavn og Sluseholmen.[74] De privatejede Vandbusserne fra DFDS har i sommermånederne et stoppested ved Havneparken.[75]

Fra 1903 blev Islands Brygge betjent af sporvognslinje 5 langs Amager Boulevard. Den første offentlige busforbindelse kommer i 1907 hvor linje 8 kørte over Langebro. Det var dog en kortvarig fornøjelse, idet ruten blev afkortet i 1908, så den ikke længere gik til Islands Brygge[76][77] Fra 1924 får sporvogn 4 endestation på Islands Brygge på Thorshavnsgade. Linjen blev forlænget flere gange, men i 1954 ville man ikke betale for en ombygning af linjen afledt af byggeriet af den nye Langebro, og sporvognen erstattes af buslinje 40.[78] Sporvognslinje 5 fortsatte med at køre langs Amager Boulevard til nedlæggelsen i 1972.[79]

Ud over passagertransport gik der mellem 1903 og 1996 et godsspor fra Amagerbanen gennem bydelen til godsbanegården.[80][81] Skinnerne fra Amagerbanen kan endnu ses langs Myggenæsgade og ved Havneparken. Syd for Langebro kan man genfinde pillerne, hvorpå skinnerne blev ført over havnen.

Cykler[redigér | rediger kildetekst]

Som i de øvrige københavnske indre brokvarterer er der også mange cykler på Islands Brygge. Hovedfærdselsåren for cyklister følger fra Bryggebroen i syd vejen Islands Brygge til krydset ved Njalsgade og derfra langs Njalsgade og Klaksvigsgade/Thorshavnsgade til Langebro og det øvrige Amager. Vejen Islands Brygge og Klaksvigsgade har cykelsti, mens Njalsgade ikke har. Bryggebroen, der blev indviet i 2006, er en kombineret cykel og gangbro til Vesterbro og Fisketorvet.

Der er ligeledes planer om at udvide de Grønne Cykelruter fra kun at være langs vejen Islands Brygge fra Langebro til Bryggebroen til at blive forbundet med de øvrige ruter.[82] Bycyklen har en enkelt parkeringsplads ved starten af Langebro, men det er ikke tilladt at tage cyklen med ud på Islands Brygge.[83]

Turisme og kultur[redigér | rediger kildetekst]

Panorama set fra Islands Brygge
:Image:Panorama set fra Islands Brygge.jpg
Panorama set fra Islands Brygge

Underholdning og medier[redigér | rediger kildetekst]

Skibsskroget fra færgen Pinen som tag over en terrasse på Islands Brygge

De to vigtigste kulturelle begivenheder på året er Kulturhavn i august[84] og Bydelsfesten i september.[85] Kulturhavn arrangeres i samarbejde med Kalvebod Brygge og har til formål at give de mange folkeoplysende foreninger i København mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde . Der er derfor en lang række boder, arrangementer og lignende i perioden. Kulturhavn afløste den rent lokale festival Bryggens Virkelighed, som var afholdt siden 1991.[86] Bydelsfesten blev første gang afholdt i 2005, hvor der blev fejret 100-års jubilæum under navnet Bryggen100. Siden er der afholdt bydelsfester under navnene Bryggen101-104 i 2006-2009.

Kulturhuset Islands Brygge set fra Kalvebod Brygge (februar 2008).

Teatret Play har ligget på Njalsgade siden 2004, og udover at have teater, stand-up, live musik mv. på programmet er der en teaterskole. Standupperen Christian Fuhlendorff optræder jævnligt.[87]

Kulturhuset Islands Brygge afholder forskellige arrangementer som kunstudstillinger, foredrag, teater mv. Kulturhuset er det lokale forsamlingssted for møder, sportsturneringer og andet. Kulturhuset blev åbnet i 2002 som erstatning for det nedrevne Gimle.[88]

Koncertsalen Mogens Dahl Koncertsal blev indviet i 2005 i Snorresgade.

Islands Brygge Bibliotek har ligget på Njalsgade siden 1966.[89] Biblioteket flyttede dertil fra to sammenlagte lejligheder i Gullfosshus på Artillerivej 70.[90] I forbindelse med at Københavns Kommune i 2007 ville opprioritere enkelte biblioteker, var biblioteket lukningstruet, men overlevede.[91] Hvis man registrerer sig på biblioteket, kan man bruge biblioteket om aftenen og om søndagen.

Fra 1927 til 31. december 1963 lå Bergthorabiografen (418 sæder[92]) i Bergthorasgade hvor Islands-hus blev bygget i 1968.[93] Den eneste anden biograf, der har ligget i området, er biografbåden MS Hela, som lå til kaj fra 1996 til 2004. Biografen var primært for medlemmer, men havde også offentlige fremvisninger i samarbejde med kulturhuset Gimle.[94][95] Fra 2001-2007 dannede Havnemøllens gamle Silo 52 i Havnestaden ramme om adskillige technofester med op i mod 5.000 besøgende kaldet RAW.[96][97] Efter nedrivningen af Silo 52 er disse fester flyttet og er bl.a. blevet afholdt på Halvandet og Docken.[98]

Bryggebladet (1993-nu) er det vigtigste nyhedsmedie om Islands Brygge. Siden 2003 udkommer Bryggebladet elektronisk på siden www.bryggebladet.dk. Derudover er Islands Brygge i dækningsområdet for Amager Avisen, Amager Bladet og Lokalavisen Amager. Historisk har der været udgivet en række andre medier på Islands Brygge bl.a. Brygge-Bladet (1915-1980'erne) og BC-Bryggen og Christianshavn.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Den første sportsklub, der blev stiftet på Islands Brygge, var Boldklubben Hekla, der blev stiftet i 1926. Klubben har hjemmebane på Hekla Park på Lossepladsvej. Siden da er en række andre foreninger kommet til herunder Amager Ro- og Kajakklub (stiftet 1931[99]), Roklubben SAS, Bryggens Kajak Club (stiftet [100]) og Artillerivejens Rideklub. Udover disse klubber ligger fitness dk på SAS-hotellet.

I 1964-2010 fandtes en bowlinghal, senest under navnet Bryggens Bowling Center, i Islands Brygge Syd. Centret er blevet lukket med henblik på nedrivning og opførelse af boliger på området.[101][102]

Arkitekturløbet 2008 arrangeret af Copenhagen X gik gennem byområdet. På Islands Brygge skulle deltagerne løbe forbi Gemini Residence, Bryggebroen og Kulturhuset.[103]

I den seneste årrække er sportsgrenen parkour blevet en del af kulturen på Islands Brygge. Flere og flere bruger Islands Brygge til parkour pga. de gode træningsforhold.

Cafeer, restauranter og værtshuse[redigér | rediger kildetekst]

Der er en række cafeer, restauranter og værtshuse på Islands Brygge. Den mest kendte café er Kulturhuset Islands Brygge, men der er også Cafe Alma, Aristo, Saga og Nose Wise. Det er muligt at få servering hos delikatesseforretningen/bageriet Wulff og Konstali. Der er planer om at etablere en café på pladsen ved Gemini Residence.[104][105] Af restauranter ligger Ceco i Islands Brygge nord samt Madeleines Madhus i Islands Brygge syd. Den nu genåbnede Hatoba, som er en sushirestaurant, hvor Allan Nielsen er medejer, ligger på hjørnet af gaden Islands Brygge og Vestmannagade.[106]

Den første café på Islands Brygge, Café Liberation, blev etableret i 1988 af en gruppe, der senere blev kendt som Blekingegadebanden. Et eventuelt overskud fra cafeen skulle finansiere befrielsesbevægelser i den tredje verden. Cafeen måtte dog lukke allerede i 1989, da flere af gruppens medlemmer kom i fængsel.[107]

Som de øvrige tidligere arbejderbydele i København har Islands Brygge også haft brune værtshuse. Tilbage er dog kun Artillericafeen på Artillerivej og Isbjørnen og Haraldsborg på Islands Brygge. Cafe Langebro var også et brunt værtshus, men har udviklet sig i en mere cafépræget retning.

Overnatning[redigér | rediger kildetekst]

Der ligger tre hoteller på Islands Brygge. På hjørnet af Amager Boulevard findes desuden det store Radisson Blu Scandinavia hotel.[108] I Egilsgade findes Hotel Copenhagen. Derudover ligger Stay Copenhagen i den sydlige del af Islands Brygge.[109]

Skole og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Næsten hele Islands Brygge hører til Skolen på Islands Brygge. Som skoledistrikterne er opdelt i øjeblikket hører et mindre område nord for Njalsgade (omtrent rode 336) til Amager Fælled Skole.[110][111] Inden der blev bygget en skole på Islands Brygge, gik børnene i skole på Amagerbro, Christianshavn eller i Sundbyvester.[112] Skolen på Islands Brygge blev etableret i 1971 med undervisning for 1. til 5. klasse.[113] I 1999 blev skolen udvidet til at dække til 7. klasse og i 2006 til at dække til 9. klasse.[114][115]

Af øvrige uddannelsesinstitutioner ligger Erhvervsuddannelsesdelen/HG af Niels Brock og Rytteri- & Politihundesektion (1998-2012[116][117], efter 2012 kun er det kun Politihundesektionen der har til huse på Islands Brygge) under Københavns Politi på Artillerivej. Derudover ligger Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier under Københavns Universitet på Snorresgade.[118]

Tidligere lå en række uddannelsesinstitutioner på Bryggen: På Kigkurren lå Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) (også kaldet Gøglerskolen) (1993-2008) og Københavns Kvindedaghøjskole (1985-2007).[119][120][121][122] AFUK er nu flyttet til Vesterbro, mens daghøjskolen er lukket. Derudover lå politiskolen på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej fra 1944-1996.[123]

Den Københavnske Friskole bekendtgjorde i foråret 2004, at denville åbne på Islands Brygge, men der var ikke nok elever til at finansiere huslejen. Skolen nåede derfor aldrig at åbne.[124][125][126][127]

Økonomi og erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Virksomheder og industri[redigér | rediger kildetekst]

Firmaerne i Islands Brygge 43.

Islands Brygge var i de næsten 100 år fra etableringen i 1905 til 2000 stærkt præget af industriaktiviteter langs havnen og syd for Sturlasgade. De første to tredjedele af århundredet fungerende svær- og letindustri og senere de nu nedlagte industriers mere eller mindre forladte bygninger.

Den første industri, der blev etableret på Islands Brygge (1888), var "Hærens Værksteder og Rustkammer" på Ny Tøjhusgrunden, herunder en geværfabrik (Hærens Geværfabrik). Senere fulgte anden industri som FDB's pakhuse (1908-1963),[128] H.E. Gosch (tændstikker, 1908-1975),[129] Dansk Sojakagefabrik (soja, kemisk virksomhed, 1909-1991), OTA (havremølle, 1916-?), Horwitz & Kattentid (cigarfabrik, 1917-?), Fiat-fabrikkerne (1930-1946)[130][131] og Havnemøllen (mølleri, 1940-1990'erne),[132][133]. Langs havnen lå store kulpladser, der var ejet af Københavns Kul & Koks Kompagni (KKKK, etableret 1909) og senere Dansk Kulcentral, og allerede i 1930 var der protester mod forureningen fra kullene.[134][135] De mange virksomheder trak hovedsageligt deres arbejdskraft fra beboerne i de mange lejligheder mellem Njalsgade og Sturlasgade.

Fra omkring 1990 til omkring år 2000 var Islands Brygge præget af den nedlagte industri, og den nuværende Havnestad og Islands Brygge syd bestod mest af halv- og heltomme fabriksbygninger, men fra omkring år 2000 skete der en omfattende omdannelse af de gamle industriområder til boliger og nye erhvervslejemål.

De nuværende virksomheder på Islands Brygge er overvejende af mere administrativ karakter som KL's hovedkvarter, HK/Danmarks hovedkvarter, Deloitte, VP Securities og SimCorp og Radisson Hotel på Ny Tøjhusgrunden, designvirksomheden Vipp i Snorresgade, samt LO, Håndværksrådet og Sundhedsstyrelsen i Havnestaden. Derudover ligger der en række mindre virksomheder i pakhusene på Njalsgade (se andet afsnit) og i kontorejendommen på Islands Brygge 43 herunder Unicons hovedkvarter og Dansk Ejendomsmæglerforening. Københavns Hestedrosche har ligeledes til huse i Islands Brygge Nord. Endvidere har Københavns Kommune to store administrationsejendomme i Njalsgade 13 og Islands Brygge 37, hvor kommunens Teknik- og Miljøforvaltning blev samlet i 2010.[136][forældet kilde]

Pakhusene på Njalsgade[redigér | rediger kildetekst]

Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducenter og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue, til huse her.[137] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[138][139] Den fremtidige skæbne for lejerne i pakhusene har været til diskussion.[140] Bl.a. har der været planer om at smide dem alle ud og indrette boliger. Derudover planer om at nedrive to af de mindre pakhuse, indrette hotel i et af de andre mindre pakhuse og bygge en ny bygning på parkeringspladsen mellem pakhusene.[141]

Indkøb og shopping[redigér | rediger kildetekst]

Njalsgade og gaderne lige nord og syd for har ifølge Københavns Kommunes definition status af et bydelscenter, mens Axel Heides gade i Havnestaden har status af et lokalt centerområde.[142] I Njalsgadeområdet ligger en række butikker bl.a. SuperBrugsen, Danske Bank, et apotek, et posthus og Tiger (den oprindelige[143]) samt en række andre forretninger, kiosker, bagerier og cafeer. På trods af status som lokalt centerområder ligger der i Axel Heides gade kun en Netto, men det var fra kommunens side tænkt, at der skulle have ligget en række butikker her. En forklaring er, at det for byudviklerne på byggetidspunktet bedre kunne betale sig at bygge boliger end erhverv, og at kommunen ikke havde stillet krav om, at der skulle være en vis procentdel erhverv.[34][127][144]

I den sydlige ende af Islands Brygge lå indtil 2009 en REMA 1000 og thansen.dk. Lokalplanen tilsiger imidlertid, at der i Havnestad Syd bl.a. i A-Huset skal udlægges erhverv, hvilket forventes at tilføre området ti nye butikker[145] , og i 2009 åbnede den første butik i A-huset, en Irma.[146]

Boligpriserne[redigér | rediger kildetekst]

Som alle andre steder i Danmark har boligpriserne udviklet sig markant på Islands Brygge siden midten af 1990'erne. Prisstigningen på Islands Brygge til midten af 2000'erne har dog været kraftigere end i København generelt, mens Islands Brygge har gennemgået en transformation fra nedslidt arbejderkvarter til moderne boligområde med grønne områder. En udvikling der kan sammenlignes med den udvikling som byfornyelsesprojektet skabte for Vesterbro.[147]

Kendte personer fra Islands Brygge[redigér | rediger kildetekst]

Mindegraffiti for Natasja ved Havneparken.

Følgende kendte danskere stammer fra Islands Brygge.[148]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Bryggebladet 4. februar 2004: 14.000, 6.853, 6.925 og 6.967 indbyggere på Islands Brygge i henholdsvis 1927, 1999, 2002 og 2003[52]En anden kilde siger 17.000 beboere i 1927[53]
  2. ^ En anden kilde siger 7.400 indbyggere i 1995[63]
  3. ^ En anden kilde siger 8.000 indbyggere i 1996[64]
  4. ^ En anden kilde siger 6.753 indbyggere i 1997[64]en anden kilde siger 7.000 indbyggere i 1997[65]
  5. ^ En anden kilde siger 6.825 indbyggere i 1998[65]
  6. ^ En anden kilde siger 6.811 indbyggere i 1999[66]
  7. ^ ca. 10.000 indbyggere i 2006 og 16-17.000 i 2020[67]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b c "Fakta om Islands Brygges Sogn". Arkiveret fra originalen 25. marts 2016. Hentet 17. marts 2013.
  3. ^ www.christianshavnernet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Beskrivelse af Havnestaden på christianshavnernet.dk
  4. ^ a b www.planogarkitektur.kk.dk Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine Lokalplan 303 om Islands Brygge Syd (Havnestaden)
  5. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine Københavns Kommune – Lokalplan 410 om Artillerivej Syd
  6. ^ "www.cphx.dk om Islands Brygge Syd". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 3. februar 2009.
  7. ^ Bent Zinglersen: "Københavnske gadenavn og deres historie"
  8. ^ Bent Jørgensen: "Storbyens Stednavne".
  9. ^ www.kulturarv.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Om Grønlandske handelsplads
  10. ^ a b c d www.njalsgade.dk Pakhusene på Njalsgade – Historie om Islands Brygge
  11. ^ a b Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 22-24
  12. ^ www.rootsweb.ancestry.com Kort over København fra 1898
  13. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 4
  14. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om opfyldningen af Kalveboderne
  15. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14
  16. ^ a b www.bryggebladet.dk Arkiveret 26. maj 2012 hos Wayback Machine Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943
  17. ^ www.bibliotek.kk.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Gåture på Island Brygge
  18. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53
  19. ^ www.highways.dk Arkiveret 22. juni 2009 hos Wayback Machine Om Langebro
  20. ^ a b bryggebladet.dk 11. april 2007 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)
  21. ^ www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945 Arkiveret 12. februar 2010 hos Wayback Machine Kort over Amager 1945
  22. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 3 Arkiveret 17. august 2009 hos Wayback Machine Islands Brygge under anden verdenskrig
  23. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 4.2 Arkiveret 19. oktober 2009 hos Wayback Machine Islands Brygge under anden verdenskrig
  24. ^ www.brobiz.dk Arkiveret 30. maj 2009 hos Wayback Machine Sprængningen af Langebro
  25. ^ Islands Brygge 100 år Arkiveret 1. november 2005 hos Wayback Machine Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet
  26. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 4.4 Arkiveret 3. juni 2009 hos Wayback Machine Islands Brygge under anden verdenskrig
  27. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 50
  28. ^ www.schreiber-pedersen.dk Arkiveret 27. juni 2007 hos Wayback Machine Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber på Islands Brygge
  29. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk
  30. ^ www.vejpark2.kk.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om Havneparken
  31. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Lokalhistorisk arkiv om havnen
  32. ^ www.bibliotek.kk.dk Arkiveret 19. april 2009 hos Wayback Machine gåtur 2
  33. ^ www.kulturarv.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Havnemøllens historie
  34. ^ a b c "Fra Sojakage til Havnestad", pjece om Havnestad-området og Sojakagefabrikken
  35. ^ "www.ch1.dk bryggebladet fylder 10 (23. marts 2003)". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 28. august 2008.
  36. ^ bergthora.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Andelsforerningen Bergthoras historie: Om skabelsen af andelsforeningen i 1990'erne
  37. ^ bryggebladet.dk, 4 2002 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om kampen om boliger på Bryggen
  38. ^ bryggebladet.dk, 6 2002 Arkiveret 15. juli 2004 hos Wayback Machine Om kampen om boliger på Bryggen 2
  39. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine Lokalplan 327 om Ny Tøjhusgrunden
  40. ^ Lokalplan Islands Brygge Syd, hentet 9. april 2020 Lokalplan Islands Brygge Syd, hentet 9. april 2020
  41. ^ a b Bryggen - Den glemte bydel s. 169]
  42. ^ a b www.DST.dk Folketælling 1930 s. 141
  43. ^ 24. marts 2004 20.000 indbyggere på Islands Brygge, derudover flest værtshuse pr. indbygger
  44. ^ www.nationalbanken.dk Arkiveret 19. januar 2012 hos Wayback Machine Nationalbanken: Om antallet af kvadratmeter beboelse pr. person fra 1981-2005
  45. ^ a b "Bryggebladet maj 2015" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 13. april 2017. Hentet 17. april 2020.
  46. ^ Christianshavnernet.dk
  47. ^ "Bryggebladet" 2017 nr. 8 p.11.
  48. ^ www.sk.kk.dk Arkiveret 12. maj 2008 hos Wayback Machine Kort over rodeopdeling i Amager Vest
  49. ^ a b www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  50. ^ www.kk.dk Arkiveret 4. januar 2012 hos Wayback Machine Statistik fra Københavns kommune
  51. ^ www.DST.dk Folketælling 1925 s. 77
  52. ^ bryggebladet.dk
  53. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. juli 2011. Hentet 19. februar 2009.
  54. ^ www.DST.dk Folketælling 1935
  55. ^ www.DST.dk Folketælling 1940
  56. ^ www.DST.dk Folketælling 1945
  57. ^ www.DST.dk Folketælling 1950
  58. ^ www.DST.dk Folketælling 1955
  59. ^ www.DST.dk Folketælling 1960
  60. ^ www.DST.dk Folketælling 1965
  61. ^ a b c d e f www.statistikbanken.dk "SOGN10: Folketal 1. januar efter sogn" - 7080 Islands Brygges (København Kommune)
  62. ^ a b c d e f g h i j k l bryggebladet.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Bryggebladet 20. december 2006: Befolkningsudvikling s.29
  63. ^ "www3.kk.dk" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. juli 2011. Hentet 10. februar 2009.
  64. ^ a b www.eco-net.dk
  65. ^ a b www2.mst.dk
  66. ^ www.kirkesogne.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  67. ^ www.berlingske.dk 17. september
  68. ^ a b c d Statistikbanken - Kultur og Kirke, KM5
  69. ^ www2.kk.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Københavns Kommune – Bygge- og Teknikforvaltningen 30. marts 2005
  70. ^ a b www.kk.dk Arkiveret 17. november 2010 hos Wayback Machine Københavns Kommune – Projekt renovering af Artillerivej, Ørestads Boulevard og Islands Brygges hjemmeside
  71. ^ www.absalon.nu (Webside ikke længere tilgængelig) Om gadenavne i København
  72. ^ www.Berlingske.dk Hentet 9. april 2020 Om navngivning af veje på Islands Brygge og E. Scavenius
  73. ^ referat fra BR-møde april 2007 (s. 16-19) Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om Havnebusserne
  74. ^ www.byoghavn.dk Om linje 904 Havnebussen
  75. ^ www.canaltours.dk
  76. ^ [Bryggen – Den glemte bydel – Sussie Paddison ISBN 87-985455-0-7 s. 168
  77. ^ v Linje 8s oprettelse og afkortning
  78. ^ www.sporvej.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om sporvejslinje 4s nedlæggelse og erstatning af buslinje 40
  79. ^ myldretid.dk myldretid.dk om sporvogne og busser
  80. ^ www.mjk-h0.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Om Amagerbanens historie
  81. ^ www.retsinformation.dk Lov om nedlæggelse af Københavns havnebane over Langebro
  82. ^ www3.kk.dk Arkiveret 28. juni 2008 hos Wayback Machine Om grønne cykelruter
  83. ^ www.bycyklen.dk Område for bycyklen
  84. ^ www.kulturhavn.dk Arkiveret 4. september 2009 hos Wayback Machine Hjemmeside
  85. ^ bryggebladet.dk 12 2007 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bydelsfesten i 2005 og 2006
  86. ^ bryggebladet.dk 19. juni 2002 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet om politiskolens åbningsår (s. 5) og Kulturhavn og Bryggens Virkelighed (s.6)
  87. ^ www.play-cph.dk Hjemmeside for teatret Play
  88. ^ www.k-i-b.dk Arkiveret 27. september 2008 hos Wayback MachineKIB om kulturhusets historie
  89. ^ www.bibliotek.kk.dk Arkiveret 13. oktober 2006 hos Wayback Machine Islands Brygge Bibliotek Gåtur 3
  90. ^ Bryggen – Den glemte bydel s. 124.
  91. ^ politiken.dk Politiken om lukning af enkelte af Københavns biblioteker
  92. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 17. november 2004: Om biografen på Bergthorasgade
  93. ^ Bryggen – Den glemte bydel s. 168-175
  94. ^ www.biografmuseet.dk Arkiveret 27. juli 2009 hos Wayback Machine Biografmuseet om biografbåden ved Islands Brygge
  95. ^ bryggebladet.dk 10 2006 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet om biografbåden
  96. ^ gaffa.dk Gaffa om RAW 2005
  97. ^ www.megamind.se (Webside ikke længere tilgængelig) Megamind om RAW 2007
  98. ^ www.aok.dk AOK om RAW
  99. ^ bryggebladet.dk 24. august 2005 Om Amager Ro- og Kajakklub
  100. ^ www.bryggenskajakclub.dk
  101. ^ "Dansk Bowling Union med rids af BBC's historie". Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 6. oktober 2011.
  102. ^ DR P4 omkring erstatningen af centret med et boblibyggeri
  103. ^ www.cphx.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Arkitekturløbet arrangeret af Copenhagen X
  104. ^ bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 24. januar 2007: Om café ved Gemini Residence
  105. ^ ibyen.dk Om etablering af en andelsejet cafe ved Gemini Residence
  106. ^ bryggebladet.dk 16. december Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 16. december 2008: Hatoba genåbner
  107. ^ bryggebladet.dk 21. april 2004 Om den første café på Islands Brygge
  108. ^ www.radissonblu.com Hjemmeside for Radisson Blu Scandinavia hotel
  109. ^ staycopenhagen.dk Hjemmeside for Stay Copenhagen
  110. ^ www2.kk.dk Arkiveret 24. maj 2012 hos Archive.is Dækningsområde for Skolen på Islands Brygge
  111. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 4. oktober 2006: Om opdelingen af skoledistrikt
  112. ^ www.bibliotek.kk.dk Arkiveret 13. oktober 2006 hos Wayback Machine Gåtur 2
  113. ^ www.starbas.dk Skolen på Islands Brygges etablering
  114. ^ www.kbhbase.kk.dk Arkiveret 24. maj 2012 hos Archive.is Skolen på IB udvides med 6. og 7. klasse
  115. ^ bryggebladet.dk 2008, 12 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Skolen på IB 8. og 9. klasse.
  116. ^ En epoke er slut: Politihestene har skridtet deres sidste tur i København | BT Krimi - www.bt.dk
  117. ^ www.politi.dk/Koebenhavn Arkiveret 15. april 2008 hos Wayback Machine om politihundesektionen
  118. ^ tors.ku.dk Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
  119. ^ Bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet om Gøglerskolen
  120. ^ www2.kk.dk Arkiveret 24. maj 2012 hos Archive.is Gøglerskolen på Kigkurren under Ørkenfortet
  121. ^ www.afukpro.dk Arkiveret 19. juni 2008 hos Wayback MachineAkademiet for Utæmmet Kreativitet
  122. ^ www.bibliotek.kk.dk Arkiveret 28. august 2004 hos Wayback Machine Kvindedaghøjskole på Kigkurren
  123. ^ politi.dk Om Politiskolen.
  124. ^ bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 4. februar 2004: Ny Friskole på Islands Brygge (s.16)
  125. ^ www.berlingske.dk Beskrivelse af Den københavnske friskole og dens undervisningsprincipper inden den planlagte åbning. 8. marts 2004
  126. ^ bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 24. marts 2004: Om Den københavnske friskole inden den planlagte åbning (s. 9)
  127. ^ a b bryggebladet.dk Arkiveret 7. oktober 2015 hos Wayback Machine Bryggebladet 8. september 2004: Om Den københavnske friskole og grunden til den manglende åbning (s. 19)
  128. ^ www.fdb.dk Arkiveret 11. maj 2008 hos Wayback Machine FDBs historie
  129. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 56-62
  130. ^ www.dvk-database.dk Bilhistorisk Tidsskrift om Fiat s. 19-21
  131. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Arkiveret 19. oktober 2009 hos Wayback Machine "Sabotage paa Fiat-Fabrikerne" under Anden verdenskrig
  132. ^ www.kulturarv.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Kulturarvsstyrelsen om Havnemøllen
  133. ^ www.kulturmiljoeraadet.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Havnemøllen
  134. ^ Grandts.dk
  135. ^ "Bryggens historie". Arkiveret fra originalen 14. juli 2011. Hentet 4. oktober 2010.
  136. ^ www2.kk.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Københavns Kommune om samlingen af Teknik- og Miljøforvaltningen
  137. ^ www.metroxpress.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Om Cutfather og Jay Jay og hvem de har produceret for
  138. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 11. marts 2005: Om Pakhusene i Njalsgade
  139. ^ www.njalsgade.dk Lejersammensætning i pakhusene i Njalsgade
  140. ^ bryggebladet.dk sektion 1 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 29. januar 2008: Om Njalsgadekomplekset
  141. ^ bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 19. december 2007: Om Njalsgadekomplekset
  142. ^ www3.kk.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Kommuneplantillæg om detailhandel
  143. ^ bryggebladet.dk sektion 2 Arkiveret 7. oktober 2015 hos Wayback Machine Bryggebladet 29. januar 2008: Om starten på Tiger
  144. ^ bryggebladet.dk Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine Bryggebladet 2. december 2008: Om krav om erhvervsbyggeri II
  145. ^ www.wallscopenhagen.dk Walls om A-Huset
  146. ^ www.irma.dk Arkiveret 4. oktober 2013 hos Wayback Machine Pressemeddelelse fra Irma om åbningen i A-huset
  147. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 8. februar 2006: Om boligpriser 1993-2006
  148. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk Arkiveret 21. november 2009 hos Wayback Machine Bryggens lokalhistorie om kendte danskere fra Islands Brygge

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]