Diskussion:Landbrug

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Landbrug Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Landbrug, et forsøg på at koordinere oprettelsen af landbrugsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Tjek om 'corn' her betyder majs eller korn. Afhænger om teksten er amerikansk eller engelsk. Mit gæt er at der er tale om majs her. (Skrev PederM (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Teksten er sydafrikansk, men den del handler nok om majs. I en:Agriculture nævnes at "Maize, manioc, and arrowroot were first domesticated in the Americas as far back as 5200 BC" - og nok er 7200 ikke det samme som 9000, men mon ikke det bare er en af de utallige dateringsuenigheder? --Palnatoke 18. okt 2007, 13:48 (CEST)

MRSA[rediger kildetekst]

Jeg er meget forvirret over for hvad du mener. MRSA er type af stafylokokker, der er resistente overfor antibiotika. Se Statens serum institut: http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/2014_05_Fakta%20om%20MRSA%20og%20MRSA%20398.aspx

I følge den kilde døde der i perioden fra 2009 til 2013 1241 personer hvoraf, 27 var MRSA og for MRSA398 specifikt 4 døde personer.

Så ingen tvivl om det er farligt. MRSA398 er en ny mutation som findes hos primært dyr som har resistant over for flere typer af antibiotika, kilde: sundhedstyrelse: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F2ED2A0F6C8145ED974CD7B0C73521D7.ashx

Alt der her er vi enige om, ikke?ParanoidLemmings (diskussion) 8. maj 2015, 19:12 (CEST)[svar]


Ang. Landbrugets problemer. Jeg mener at den nuværende formulering: "Den industrialiserede svineproduktion med stort antibiotikaforbrug har medført en sundhedsmæssig problemstilling ved fremkomsten af resistente bakterier, MRSA CC398 meticillin-resistent Staphylococcus aureus. CC398 findes nu i mange danske svinebestande og forårsager i stigende grad infektioner hos mennesker." som formuleret for nogle år siden, afspejler det faktiske forhold og er upolitisk, generelt formuleret og uden diskutable detaljer. Nyere referencer vil yderligere bekræfte formuleringen og vil med fordel kunne supplere eller erstatte de nuværende. - Man kan med stor ret påstå at dette problem også er samfundets problem, da et reservoir af resistente bakterier er en potentiel sundhedsrisiko. - Et andet problem for det industrialiserede landbrug, som også skulle nævnes i afsnittet, er begrænsningen af artsspecificiteten eller biodiversiteten, herunder brugen af pesticider; et problem som også er et globalt samfundsproblem. - tak for at holde Wikipedia faktuelt og upolitisk. Drlectin (diskussion) 11. maj 2015, 10:05 (CEST)[svar]

Den anvendte retorik i afsnittet bærer tydelig præg af en inkompetent forfatter, der ikke forstår sig på metodisk korrekt kildeangivelse, ligesom den 'frie' konklusion får afløb uden at disse er sagligt begrundet. Der er i stigende grad en stigmatisering af dansk landbrug som helhed, hvilket dette afsnit bidrager til. Der tages ikke afsæt i de faktuelle omstændigheder når emnet debatteres, hvorved diskussionen let tager en uheldig drejning. Herved bliver en stemning sat, der tager udgangspunkt i frygten, fremfor at forhold sig til de reelle forhold til udfordringen, som landbrugets rigtigt nok har.

I stort omfang har særligt tetracyklin været påpeget som synderen til udviklingen af MRSA CC398. Her 'glemmes' behændig at påpege seneste 10 års udvikling i menneskets anvendelse af samme penicillin. I alt for stort et omfang, er tetracyklin blevet udskrevet som middel mod akne - i praksis sker det at unge med bumser eller hudproblemer, modtager medicinering i månedvis, uden reel virkning fra denne bredspektrede type af penicilling. Se http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/2015_02_Forbruget%20af%20tetracyklin%20falder_11022015.aspx

Det er værd at tilføje denne diskussion om CC398, at der intet bevise forefindes for, at CC398 oprinder fra hverken dansk eller udenlandsk svineproduktion. Endvidere vides det, at CC398 finde i både heste, hunde og katte, ligesom andre typer af kæledyr også kan bære den type af stafylokok. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx


Det har taget omtrent 10 minutter at forfatte ovenstående og velbegrundede kritik af omtale afsnit under wikipedias emne: Landbrug. Det må vække til omtanke, at så sølle en metode, kan danne basis for sådan 'videns-deling', der i bedste tilfælde kan vække interesse for emnet, selvom det på ingen måde beriger med viden, der uddyber de reelle fakta bag problematikken MRSA CC398.

At henvis til flygtige journalistisker kilder alene, véd alle der har deltaget i indlæring der forudsætter metodisk korrekthed, ikke er troværdigt. Med manglende kildevaliditet, vil omtalte afsnit, ved anvendelse i studiesammenhængede, direkte medføre til diskvalifikation af forfatter.

Se også: http://www.danmap.org/Downloads/Press%20releases.aspx - Her er det statiske grundlag fra uvildig kilde.

Se også: https://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Svinekod/LFEUBenchDK110220.ashx - Her ses det danske niveau for anvendelse af medicin til svineprodutkion. Her kan tilføjes at Danmark i større grad producerer 30kg grise. Da medicin forbrug til den lille dyrregruppe er generelt højere, end hvis slagetsvineproduktionen var indeholdt, tyder på, at Danmark som helhed er med helt i front, hvad minimering af medicinforbrug angår.

VH STBOR PS Emnet bør slettes, eller redigeres på en så omfattende måde, at dens nuværende form og retorik ikke er genkendelig.

Jeg må være ærlig og sige STBOR at jeg ikke fatter en pind af hvad du forsøger at sige, udfra dit overstående indlæg. Du siger dertil andre er inkompetente og siger andre laver propaganda, hvilket virker nedgørenede.
Men lad os snakke om indholdet:
Er vi ikke enige om at al form for brug af antibiotika øger risikionen over for nye resistante former opstår? Så både brugen af tetracyklin og antibiotika i svineproduktionen øger risiko for nye resistante baktiere. Dog er svineproduktionen i Danmark relativt ekstrem stor sammenlignet med vores produktion af aknekrem som indeholder specifikt tetracyklin, så risikoen er vel større inde for grisseproduktionen? Dertil siger du at din kilde siger at man bebrejde specifikt tetracyklin aknekrem for stigningen i MRSA, hvilket din kilde ikke siger udfra hvad jeg kan se. Den siger bare at brugen af tetracyklin er faldet pga. frygt for at det hjælper med at skabe nye resistante former, tilsvarende med andre former for antibiotikabrug også er faldet indenfor landbruget på grund af lovmæssige krav - tilsvarende med lovmæssige krav begrænsende brugen af tetracyklin til aknekrem. Der står ingen steder at tetracyklin til akne har været årsag til MRSACC398, i din kilde af hvad jeg kan finde, men overser måske noget? For at være helt ærlig så nævner din kilde om tetracyklin slet ikke MRSA overhovedet.
Og dertil til den kilde som du bruger til at sige intet bevis er for den har oprindelse i Danmark. Ja det er korrekt, men din kilde siger dog:
"For få år siden opdagede man den særlige MRSA-type MRSA CC398 i Danmark og mange andre steder i verden."
Og det er jo hvad der er problemet. At den eksistere i danske bestande på nuværende tidspunkt.
Håber på et godt svar. Mvh. David :)

ParanoidLemmings (diskussion) 14. maj 2015, 00:46 (CEST)[svar]

Hej David,

Hvis du ikke fatter en pind af hvad jeg skriver, så forstår jeg ikke hvordan du kan bringe så langt et indlæg. Du frembringer ingen data, ingen statistik, intet der indikerer noget præcist. Og dette er problemet med omtalte emne - alle har en mening, men ingen gider at sætte sig ind i hvad der er op og ned.

1: Hvor stor er Danmarks svineproduktion, og hvorfor mener du at en stor produktion medfører større risiko for MRSA? Det må entydigt være metoden til frembringelsen af kødet, underforstået intensiteten af anvendelsen af særligt tetracyklin, der kan øge risikoen for resistente bakterier. Du taler ukonkret, uden at ville sætte dig ind i de helt præcise omstændigheder, og det er et problem. Hvis du eller ville undersøge øvrige kilder, udover den ene du kommenterer, så vil du se at medicin forbruget i DK kun er det næstlaveste, selvom vores dyregruppe-sammensætning fordrer et forbrug over middel! Du bør iøvrigt nuancere din viden om antibiotika, og her erfare at de bredspektrede antibiotika er synderne, herunder tetracyklin. 2: Hvem har bevist at MRSA stammer fra svin? Du kan finde mange artikler og andre flygtige kilder der påstår det, men du kan ikke bevise det. Tilgengæld dokumenterer DANMAP tydeligt Danmarks forbrug af blandt andet tetracyklin, men du gider ikke læse og forstå rapportens indhold, og affinder dig derfor med flygtige og overfladiske begreber. Emnet fortjener en dybere analyse, istedet for blot at 'tørre' dette problem af på landbruget, der helt sikker også er en del af det. Men at isolere problemet hertil er simpelthen uprofessionelt og udtryk for inkompetence hvad naturvidenskabelig metode angår! 3: Når nu det ikke kan bevises at MRSA stammer fra svin, så må ses på hvordan de individuelle behandlingsforløb har været. Her er det udtalt, at lange ensidige behandlingsforløb i særlig grad fremkalder resistent. Det ses særligt i aknebehandling og er derfor yderst relevant, selvom du forsøger at negligere dette input - ja nærmest latterliggøre det.

Alt i relief:

  • I først kvartal 2015 er registreret 11 tilfælde med stafylokok infektioner(statens seruminstitut).
  • Fra 2009-2013 er 3 danskere døde af MRSA CC398(i alle tilfælde mennesker med et i forvejent svækket immumnsystem/ældre mm.)
  • I samme periode er 24 danskere døde af andre typer af MRSA(ikke CC398)
  • I samme periode er 1241 danskere døde af almindelig stafylokok infektion.

kilde: Statens seruminstitut samt lf.dk

Hele problematikken placeres hos landbruget, men man kan ikke bevise at her er det største potentiale for en indsats. Det anerkendes at behandlingsforløb hos mennesker, specielt omtalte aknebehandlinger, særligt fremkalder resistens, og derved medvirker til stafylokok resistente bakterier.


Kernen af sagen er, at det er nemmeste at tørre et mindretal. I dette tilfælde er der 0 beviser, og det kommer ikke til udtryk under indlægget under *Landbrug - wikipedia* - det forstår jeg ikke at kilden her vil stå sig ved.

Stig (Skrev 77.243.35.34 (diskussion) 18. maj 2015, 15:06‎. Husk at signére dine indlæg.)

Nu bragte jeg faktisk tre kilder på banen til der øverste oppe i afsnittet om MRSA, så jeg vil da sige jeg har sat mig tilstrækkeligt ind i emnet. Du citere de samme dødstal som jeg har nævnt længere oppe i debatten.
Men lad os snakke om nogen tal på problem i følge Danmarks naturfredningsforening som citerer danmarks serum institut, så er tallene som følgende:
  • "Svinebakterien MRSA CC 398 spredte sig i 2012 til næsten otte af ti danske slagtesvin (77 %). Det er en markant stigning fra 2011, hvor Fødevarestyrelsen fandt den antibiotikaresistente bakterie hos 44 % af de undersøgte slagtesvin, og næsten en seksdobling siden 2009, hvor bakterien blev fundet hos 13 % af slagtesvinene."
og dertil:
  • "Statens Seruminstitut registrerede i 2014 2940 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Heraf er tæt på hvert andet (1228) nye tilfælde af typen MRSA CC398 (svine-MRSA). Resten af de nye tilfælde fordeler sig på en række andre eller ukendte MRSA-typer. Dermed er svine-MRSA, den type, der smitter flest med MRSA i Danmark. Tallene viser antallet af positive blandt de undersøgte."
Og dertil angående den danske svineproduktions brug af ambitioka:
  • "I 2013 var der et samlet antibiotikaforbrug til dyr på 116,3 tons aktivstof. 91 tons, svarende til 78 %, blev brugt i svineproduktionen. Kvægproduktionen tegnede sig for 10 % af forbruget, fjerkræindustrien for 1%, pelsdyr for 4 %, fisk i akvakultur for 3 % og endelig kæledyr, heste og andre dyr stod for de sidste 3 %."
Så ja svin i danmark er den primære årsag til brug af amtibiotika og den primære årsag til MRSA. Men det er du nok uenig i alligevel.ParanoidLemmings (diskussion) 18. maj 2015, 15:22 (CEST)[svar]

David, du henviser til Danmarks naturfredningsforenings hjemmeside. På en skala på 1-10, hvor objektive tror du de er? Hvorfor har de ikke en kilde på deres tal?

Du kunne lige så vel henvise til et debatforum, omtrent alle de svar du ønsker kan du finde her.

Hvis du vil have en objektiv vurdering kræver det 1 valide objektive kilder(danmap, statens seruminstitut - som jeg begge henviser til) 2 at du studerer nærmere hvordan anvendelsen af medicin kan fremme resistens(kortvarig kontra langvarig medicinering) 3 studer hvordan medicin anvendes i praksis i svinebesætninger. Her anvendes tetracyklin eksempelvis via dyrelægens anvis på op til 6dage. Det står i kontrast til månedslange aknebehandlinger(som blot er et eksempel på menneskeligt misbrug af penicilin). 4 1million kr er mange penge, men i forhold til brutto nationalproduktet er det et lille tal. Det er en tilsvarende sammenligning du laver med medicinforbruget. Forbruget skal sammenlignes med produktionen, og her ligger Danmark HELT i top.

Jeg henviser til valide kilder, det burde du også. Din konklusion er ikke valid og fremlagde du denne i et videnskabeligt studie, med forsvar i anvendte kilder, ville du dumpe bragt alene på punktet kildekritik.

Stig

..... Okay jeg giver snart op. Læser du ikke de kilder som jeg giver dig? Hvis du havde gidet at læse linket som jeg sendte til dig ville du vide at de tre forskellige informationer er fra Statens Serum Institut og DANMAP.

Men siden du syntes det ikke er godt nok, så giver jeg dig linkene fra dem også:

Bedre? Den eneste grund til at jeg gav dig det link, er fordi det havde al informationen let tilgængelig fremfor at du skulle side og læse et dokument på 100 sider igennem tre gange i træk.ParanoidLemmings (diskussion) 18. maj 2015, 17:47 (CEST)[svar]

Jamen det er fint du også giver de link som jeg anvender igen og igen, men det ændrer ikke på at du drager din konklusion fuldstændigt forkert. Desuden har du endnu ikke villet besvare mit spørgsmål: Hvor er det bevist at MRSA CC398 stammer fra svin? Svin er bærere af sygdommen ligesom mennesker, katte, heste, hunde og en masse andre dyr vi også har i vores nærhed - hvilket også er dokumenteret i valide kilder fra min side. Det er anerkendt at selve anvendelsen af blandt andet tetracyklin, har massiv indflydelse på risikoen for resistens, og når anvendelsen skriger til himmelen i flere tilfælde af systematisk menneskelig behandling, hvordan kan du så med din forstand i behold, isolere problemet til landbruget? Det fatter jeg ikke, og du har indtil videre ikke kunnet føre et eneste bevis for at det reelt forhold sig sådan. Du belyser ensidigt, og det er uprofessionelt.

Din præmis er, at fordi der er mange grise i Danmark, og at disse medicineres, så er de skylde til MRSA. Men din præmis og konklusion er helt skæv - hverken du eller nogen andre kan føre bevis for din konklusion! Det VIL du ikke forholde dig til, ligesom en række andre debatører heller ikke vil det, og det giver det forkerte grundlag for en debat. Det svarer til at jeg siger, at flest røde biler kører galt, og derfor er det farligere at køre i en rød bil end i en blå. Den kommer du ikke langt med i et seriøst forum.

Men hvis din interesse for MRSA er oprigtig, så kunne du jo lave et indlæg under emnet Barn el. tilsvarende. Her kan du så skrive om hvordan vedvarende penicilin kure mod eksempelvis øreinfektion pr. definition medfører risiko for resistente bakterier. Det er blot 1 andet eksempel udover akne-behandlingerne som skreg til himmelen.

Under emnet Landbrug, er MRSA CC398 isoleret til Dansk landbrug. Dette uden at der kan fremvises 1 bevis for at bakterien reelt stammer herfra. Herudover FRAVÆLGES det at have en åben og oplysende tilgang til emnet, hvor mange andre forhold, herunder menneskets lemfældige omgang af tetracyklin kombineret med lange medicineringsforløb, kunne belyses. Det er useriøst og direkte medvirkende til en stigmatisering. Hvis man reelt vil redde menneskeliv, så kunne man istedet sætte ind overfor influenza, lungebetændelse, livsstilssygdomme eller noget helt andet. Her er potentialet enormt - men det synes, at man hellere dyrker denne ekstreme tilgang til emnet. Frygt styrer mennesker, og her skulle wiki medvirke til bred oplysning - og derfor råber jeg op!

Det er ensidig vidensdeling, og det er upassende at drager offentlige konklusion på et grundlag der ikke er til stede.


Hvis du har et problem med medicinforbruget til svinekød, så sammenhold det med den samlede produktion førend du dømmer det ude. Danske svineproducenter har det næst-laveste forbrug af medicin, og al anvendelse af medicin udføres under tilsyn af dyr(e) læger. Denne tiltagende stigmatisering med hovedet under armen bidrager ikke til øget viden, og det var det oprindelige formål med eksempelvis WIKIPEDIA. Derfor er den en solid falliterklæring, at dette medie vil bidrage til en sådan sag.

MRSA har iøvrigt været kendt siden 1960. Det er utroligt vi mennesker ikke er uddøde af denne altødelæggende bakterie.

Stig

Nogle generelle kommentarer til ovenstående diskussion
Signer venligst indlæg og brug indrykning ::: så man kan se hvad der hører sammen og skriv korrekt dansk, så er det lettere at forstå hvad du mener...læs venligst korrektur før du downloader!
Er det for svært at erkende at landbruget har problemer? Artiklen handler ikke om landbrugets historie, se Landbrugshistorie. Her gælder det ikke bare dansk landbrug, men landbruget globalt. Måske er overskriften "Landbrugets problemer" en for stor mundfuld for nogle læsere og opfattes som et personligt angreb.
Forslag
Måske kunne afsnittet generaliseres og omskrives med overskriften Globale udfordringer for det industrialiserede landbrug og omfatte bl.a. punkterne
  • nedskæring af antibiotika-forbruget til begrænsning af resistensproblemet og smittefaren
  • nedskæring af pesticid-forbruget til begrænsning af arts-tabet
  • øgning af dyrevelfærden
Ang. MRSA
Det er her ganske uvæsentligt hvor i verden MRSA CC398 er opstået, men af stor betydning, at den nu findes udbredt i danske svinebestande, der på grund af mængden af svin udgør et meget stort reservoir, og det drejer sig ikke om at det kun er få personer der er døde de sidste år som følge af smitte fra svin, men om perspektivet for en fremtid hvor almindelige bakterieinfektioner vil medføre døden, fordi bakterierne er blevet resistente. Der er vist ingen rapporter om at resistensproblemet bliver mindre, men det skorter ikke på advarsler, se f.eks det amerikanske CDC. I dag meddeler DR at 8 pakker er inficeret med MRSA ud af en stikprøve på 25 pakker svinekød...det lover ikke godt for fremtiden, hvem vil smittes med resistente bakterier?
OBS Tetracyclin er en anderledes antibiotika som en slags sidste forsvar mod MRSA, forskellig fra meticillin (en slags penicillin) med helt forskellig molekylær mekanisme, så resistensproblemet bliver helt uoverskueligt, når MRSA også bliver resistent overfor tetracyclin.
Drlectin (diskussion) 19. maj 2015, 09:30 (CEST)[svar]

Tak for dine kommentarer. Dine forslag kan på ingen måde godtages herfra, særligt ikke fordi du vil skære dansk og udenlandsk landbrug over en kam(så-at-sige). Det er påpeget igennem hele diskussion, at der forsøges konkluderet på dansk landbrugs virke, udfra globale landbrugs'faglige' betragtninger. Faktum er, at de metoder hvormed antibiotika anvendes i DK til danske grise, er i fuld overensstemmelse med forebyggelse af resistens, samt at forbruget er på det næst-laveste niveau(jeg ved snart ikke hvor mange gange jeg har gjort opmærksom på dette og dokumenteret det). Det understreger hvor godt man i netop Dansk svineproduktion imødekommer resistens. Modsat har man i offentligt regi gennem medicinering af mennesker ikke imødekommet risikoen, og har fortsat problemer med gentagne ordinering af langvarig behandlingsforløb ved praktiserende læger. En direkte vej til resistens - og vi stopper frivilligt penicillin i hoved og r_v(fordi vi blindt stoler på praktiserende læger mv.)

Metodisk set, er der et godt grundlag for at fremføre den hypotese, at menneskets lemfældige omgang med antibiotika(både methicillin og tetracycklin for den sags skyld), har ført til menneskelige resistens. Mennesket har med stor sansynlighed smittet dyrene(i DK), og herved opstår omtalte smittereservoir! Det skal håndteres, og studeres fødevaresikkerhed i dansk regi, så vil alle erfare, at her er man også helt i front globalt set! Enig i at smittereservoir er et problem, men at placere denne problemstilling i landbruget, og særligt Dansk landbrug, det er uhørt og kvalmende ansvars-fraskrivende af det øvrige samfund, når viden om så mange direkte påvirkende forhold skriger til himmelen.

Dansk landbrug i kombination med MRSA CC398 er udsat for en ubegrundet stigmatisering. Hvis indholdet under "Landbrugets problemer" skal bevares, så skal det beskrives hvordan Dansk landbrug differentierer sig fra øvrige landes medicin forbrug til animalsk produktion. Forundrende er det jo, at Methichillin slet ikke bruges i svinestalde - derfor har mit fokus været på tetracyklin. Dette bliver brugt meget fornuftigt, og man ser heller ikke resistens heraf i svinestaldende, ligesom forbruget i faglige sammenhænge er yderst rimelige. Du kan konsultere en faglig dannet person med objektiv evne for bekræftigelse heraf.

Iøvrigt bør koblingen mellem menneskets anvendelse af antibiotika generelt fremhæves, da det særligt er den negative synergi mellem grise som smittebærer og menneskets lemfældige omgang, der særligt udgør en risiko, og ikke grisene som isolerede væsner! Hvor mange mennesker er i daglig kontakt med grise, i forhold til hunde, katte, heste? det er useriøs argumentation der ingen steder hører hjemme, hvis man vil forstå smitteretningen. En smitteretning som du iøvrigt påtaler gennem anvendelse af svinekødet - igen er du på glatis, da det af indtil flere professionele og objektive indstandser er bevist, at smitte herigennem ikke forekommer. Gad vide hvorfor der ikke er mere MRSA i eksempelvis københavn? Her sker langt den største konsum af svinekød....

Mht personlige opfattelser, så er mit skriv grundlagt i valide kilder, og jeg frabeder mig at blive isoleret som et offer at den generelle uvidenhed og vilje til at forstå helheden i sagen om MRSA CC398. Mit indlæg er et debatindlæg der skal søge at oplyse om helhedens betragtning, fremfor den nuværende specifikke og isolerede betragtning der ingen beriger vidensmæssigt eller risikomæssigt. Jeg er ikke landmand og driver ikke svineproduktion - men jeg vil til hver en tid hellere sætte mine tænder i en dansk flæskesteg, end en udenlandsk! Og derfor haves både en personlig og fælles interesse i at bidrage til at dansk svineproduktion er underlagt en fair og åbent debat, hvor de ikke dømmmes efter udenlandske og meget lempeligere produktionsrammer, eksempelvis de amerikanske som skrækeksempel. Sammenligning med danskproduktion er uden validt grundlag, og resultatet er i sidste ende, at dansk svineproduktion lukker. Således er vi danske forbrugere også snart alene overladt, til tyske udskæringer i vor køledisk, og her kan jeg ikke undlade at tilføje at grisen gennemsnitligt har fået henved den dobbelte mængde antibiotika!

Igen vil jeg så rette fokus på valide kilder: dit bt.dk argument påvisende 8 ud 25 pakker med MRSA i; hvordan er validiteten i denne påstand? Træffer landet her sine beslutninger udfra bt og eb, eller mener du det er rimeligt at sige, at her skal en dybere og valid undersøgelser nærmere sikre vores sikkerhed, fremfor en flygtigt tabloid kilde med fokus på læsertal? Gad nok vide om ikke henved 100% af de 25 pakker er tyske slagtesvin, og hvordan vil du da argumentere mod Dansk svineproduktion? Det er uholdbar dokumentation der ingen steder hører hjemme i en saglig debat.

Hvis der i den gruppe af personer der har mulighed for/og vil tilrette omtalte afsnit, ikke findes vilje og kompetence til at forstå åbenlyse problemstillinger i omtalen af MRSA CC398, og tilføje disse til helhedsbetragtningen, da bør afsnittet slettes.


Stig

Hej Stig
Flere generelle kommentarer til ovenstående diskussion
Din argumentation har gjort mig endnu mere interesseret i antibiotikaresistens-problemet. Jeg synes at din argumentation har præg af propaganda...hvad er der f.eks. galt med en undersøgelse citeret på DR Nyheder? (du siger bt.dk...men også BT fandt den nok værd at bringe). Så længe der hos ansvarlige myndigheder er uvilje eller tilbageholdenhed med at erkende og undersøge problemer, er en stikprøve på 25 pakker svinekød vel i orden for at et sætte fokus!
Uvilje og tilbageholdenhed fra ansvarlige myndigheder overfor problemer ses over hele linien (bare tænk på skatteunddragelse, børnemisbrug, klima) så det er ikke bare det industrialiserede landbrug der skal kikkes efter i sømmene, og jeg tror ikke du til fulde forstår perspektivet af antibiotikaresistens se bl.a.[1] CDC warns of future catastrophic antibiotic resistance.
Med antibiotika slås de sensitive bakterier ned og de resistente bakterier har fri bane til at formere sig. Uanset mængden af antibiotika, er der altid en fare for fremelskning af resistente bakterier. Uanset om det danske landbrug (officielt) bruger mindre antibiotika end andre landes landbrug, er der altid en fare for resistente bakterier. Det er en vildfarelse at påstå at resistens kan forebygges. Selv den lovmæssige mængde antibiotika er altid for meget, den vil altid give resistente bakterier de bedste vilkår. Og jo, der findes MRSA i danske svinestalde. Ved smitte fra dyr til mennesker overføres de resistente bakterier, og de kan ikke slås ned med samme antibiotika. Man anvender samme hovedtyper af antibiotika til dyr og mennesker fordi det er det man har til rådighed, og forskerne leder med lys og lygte efter nye typer af antibiotika, men perspektivet er ikke godt.
Altså, antibiotikaresistente bakterier, inkluderet MRSA, findes i danske svinebesætninger, uanset hvor de måtte komme fra. Kunne vi få en offentliggjort statistik? Eller findes den? Det tog forøvrigt rigtig lang tid før man fik indført forbud med skolebørn i danske svinestalde, et forbud som man har haft længe i Norge. En nylig undersøgelse af smitterisikoen i amerikanske svinestalde viser at personale inficeres med resistente bakterier, så hvorfor skulle det være omvendt i danske svinestalde? læs selv de tankevækkende resultater som her i National Geographics omtale. Du kan ikke vende infektionsvejen på hovedet, se på det talmæssige forhold mellem infektionerne hos personalet og den almindelige befolkning. Iøvrigt er smittevejen normalt fra dyr til mennesker, i svinestalden er det vel personalet der håndterer dyrene og ikke omvendt, se zoonose (eng. Zoonosis). Og så nærlæs lige igen [2] CDC warns of future catastrophic antibiotic resistance, hvor der bl.a. står flg. om amerikanske forhold citeret fra JAMA "... another study ... suggests as many as 11 per cent of superbug infections in Pennsylvania residents between 2005 and 2010 originated from pig manure spread on nearby fields"
Må jeg bede dig om at lade være med at benægte problemerne. Det kan diskuteres, hvordan problemerne skal beskrives. Jeg vil give dig ret, hvis du påstår at Wikipedia kan skrives bedre...det kan altid gøres bedre ogå artiklerne om landbruget, og det synes jeg at du skulle bruge din tid på...lav et forslag til en god ny artikel om dansk landbrug.
Med venlig hilsen Drlectin (diskussion) 20. maj 2015, 11:45 (CEST)[svar]

Jeg ved ikke hvor du læser at jeg benægter at udfordringen - tværtom skriver jeg direkte at smittereservoiret er anerkendt og en udfordring! Derimod ser jeg dig ikke anerkende den resistens problematik der ses i menneskets anvendelse af antibiotika. Det jeg benægter er, at Dansk svineproduktions anvendelse af antibiotika fordrer resistens problemet! Det er ikke bevist noget sted. Det er til gengæld bevist mere end en gang, at mennesker medicineres med langvarige uvirkende doser at bredspektret antibiotika. Hvorfor forholder du dig ikke til disse himmelråbene forhold?

Samfundet inkl. dig isolerer problemet til svineproduktion, og det er uproffesionelt og uklogt, særligt når det er med fokus på Dansk svineproduktion. Jeg kan dårligt skrive det flere gange, men her forefindes de mest professionelle systemer for anvendelse af medicin inkl. forebyggelse af smitte.

Endvidere fortsætter du at skyde dansk landbrug en problemstilling i skoene, hvor din argumentation herfor er funderet i udenlandske kilder efter udenlandske forhold. Det er direkte metodisk ukorrekt, og lavede du et naturvidenskabeligt studie udfra sådanne metoder ville du dumpe bragt. Det er selvfølgeligt meget tankevækkende at læse om andre end danske produktionsforhold, hvor det er ikke er urimeligt at sige, at der forefindes eksempler på lemfældig 'systematik' til anvendelse af antibiotika samt manglende håndtering af smitterisiko. Af samme årsag burde Danmark beholde sine smågrise i landet og fede dem op her, fremfor at eksportere dem som 30kg og genindføre dem efter slagtning; underforstået øge risiko for import at smitte fra eksempelvis et tysk marked der er 100% inficeret. Den siddende regering har praktisk talt udryddet muligheden for at fede grise, og her ser vi en negativ sideeffekt heraf.

Du anerkender ikke et eneste af nævnte argumenter for, at problemstillingen - i dansk regi - er velfunderet i menneskets anvendelse af antibiotika, hvilket er veldokumenteret. Derpå tillader dig iøvrigt at påstå at jeg ikke anerkender problemstillingen, hvilket jeg bestemt gør, men dette bestemt ikke i de danske stalde! Her har man resistens, men de danske forhold fordrer ikke at der skal være opstået her, med henvisning til vort ufatteligt lave forbrug, og anvisning fra dyrelæger i anvendelsen heraf. Yderligere et markant indskrænket udvalg af antibiotika, således resistens risiko yderligere minimeres. Hvor er din anerkendelse af dise forhold? Hvor fremtræder de i omtalte indlæg? Ingen steder, og det er ikke ok.

Dit argument med at der bruges x kg medicin og derfor er problemet her holder simpelthen ikke. Jeg prøvede at forklare det med eksemplet på rød og blå bil, men det var ikke pædagogisk nok. Du må se på anvendelse i forhold til produktionen, og det vil du simpelthen ikke. Fint nok det må jeg nødtvunget acceptere, dog din metode forkert og du finder ikke den sandhed du så ivrigt søger. Følger flertallet din 'dokumentations-form', ender i med at leve af 100% inficeret tysk kød, eller amerikansk kød godt fyldt med vækstfremmere. Velbekomme siger jeg bare, og spar blot på krydderierne - det bliver ikke nødvendigt. Stig


SLUT STOP SLUT STOP nu ikke mere! Jeg ville meget hellere om vi kunne mødes på fælles grund...kan du ikke bruge din tid på at skrive de gode artikler der mangler her på Wikipedia? Den om det danske landbrug? Drlectin (diskussion) 20. maj 2015, 13:59 (CEST)[svar]
PS. Denne diskussion har kun overbevist mig om at resistensproblemet skal tages meget mere alvorligt fra myndigheder, forskere, undervisere, journalister og andre formidlere, offentligheden specielt patienter og så naturligvis landbruget. Det kan heller ikke nytte at blive ved med at underkende de lokale forskere. Drlectin (diskussion) 20. maj 2015, 13:59 (CEST)[svar]

Det drejer sig jo ikke om diplomati og forhandlinger det her. Det drejer sig om fakta der fordrejes i div. flygtige medier og gennem fanatikere med personlige interesser/forestillinger. Det er såre alvor, at der deles forkert viden om hvordan sammenhængende er. Hvis forfattere ikke vil udbedre dette/magter, så underminerer de den generelle validitet i wikipedia som medie. Del-emnet forfattet af denne person bør simpelthen slettes, også fordi MRSA behandles andets-steds her på wikipedia, og ikke kan isoleres til landbruget. Det er tydeligt for alle der vil studere emnet til bunds, uden forudindtagelser.

Mine holdninger er tydelige, og min viden om emnet ligeledes(ligesom de er dokumenteret). I forlængelse af denne diskussion, kan jeg ikke skrive et indlæg omfattende helheden, uden at blive stemplet som fortaler for dansk landbrug(med blinde øjne for negative elementer/forbedrings-potentiale i produktions-formen). Jeg takker for dit tilbud, men jeg tror også du kan forstå.

VH Stig

Fra den sidste rapport fra Statens Seruminstitut 6. oktober 2015:
"Blandt de mere kendte multiresistente bakterier sås en stigning i antallet af personer smittet med MRSA - først og fremmest af typen husdyr-MRSA (MRSA CC 398).
I alt blev 2.965 fundet smittet med MRSA i 2014 – heraf var 1.277 smittet med husdyr-MRSA (43%). Til sammenligning blev der i alt fundet 2094 smittet med MRSA i 2013 – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA.
En væsentlig del af stigningen skyldes at der i december 2012 blev indført en ny vejledning for, hvornår screening af mennesker skulle foretages, så kontakt til svin blev ensbetydende med MRSA screening. Sammen med det øgede fokus på husdyr MRSA har det øget screeningsfrekvensen. Infektion blev påvist hos 30% af dem, der var smittet med almindelig MRSA og 19% af dem, der var smittet med husdyr-MRSA. Resten af de smittede var bærer af bakterien uden at have infektion.
De fleste MRSA-infektioner viser sig i huden som fx børnesår og bylder. Men især hos svækkede personer kan MRSA være skyld i alvorlige infektioner så som blodforgiftning.
Antallet af MRSA blodforgiftninger var på 56 i 2014 mod 30 i 2013. 8 af disse blodforgiftninger var med husdyr-MRSA. Selvom 56 tilfælde synes højt, er det lavt sammenlignet med andre europæiske lande."
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/2015_10_06%20DANMAP%20Flere%20multiresistente%20bakterier.aspx Drlectin (diskussion) 7. okt 2015, 00:49 (CEST)
Angående hvem der smitter hvem
Statens Seruminstitut konkluderer d. 18.september 2015 om smitte med husdyr MRSA:
"...at smitten først og fremmest sker ved udslip fra staldende fremfor ved person-til-person spredning i samfundet”
[http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/2015/2015_09_2015_MRSA%20398%20smitter%20fra%20stald%20til%20lokalomraade.aspx Husdyr-MRSA smitter fra stald til lokalområdet. Statens Seruminstitut Drlectin (diskussion) 7. okt 2015, 01:36 (CEST)

Beskyttet[rediger kildetekst]

Brugerne Stbor og 77.243.35.34, der vist er samme person, har, med baggrund i en muligvis korrekt kritik, flere gange fjernet afsnittet om "Landbrugets problemer". Kritikken bør naturligvis fremføres hér og ikke på diverse brugerdiskussionssider, men uanset denne fodfejl bør artiklen vel have et afsnit om landbrugets problemer. Jeg har semibeskyttet artiklen i en måned, så kritikken kan komme frem, hvor den kan bemærkes af interesserede skribenter. --Palnatoke (diskussion) 7. maj 2015, 10:16 (CEST)[svar]

Links til diskussioner

Begrundelse er givet flere gange, dokumentation kan indhentes ved PerV der også har rettet henvendelse til dig. Afsnittet bliver fortsat fjernet, indtil der er taget metodisk korrekt stilling til indholdet usaglige og ikke korrekt dokumenterede baggrund. 1 link virker ikke, det andet virker - her er tale om en udenlandsk artikel. Der kan ikke ske en sammenligning af dansk landbrug, når rammevilkårene ikke tilnærmelsesvis er det samme.

Indlægget virker alene til underbygning af den stigmatisering af MRSA398 der forsøges gennemført, af de der ikke arbejder udfra korrekt naturvidenskabelig metode.

Se fødevarestyrelsen, eller danmap 2013. Endvidere underbygges fra flere uvildige forskere, at udviklingen i MRSA tilskrives meget andet end blot medicin forbrug i danske svinestalde - der iøvrigt er det næst-laveste, kun overgået af sverige.

Se og anvend korrekt metode, ellers bliver jeg ved med at slette denne propagand.


Stig Børgesen(Skrev Stbor (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg vil anbefale at der ikke slettes noget som helst før denne diskussion er afsluttet. Yderligere ændringer i denne henseende vil medføre en skrivebeskyttelse af artiklen. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 8. maj 2015, 14:11 (CEST)[svar]
Diskussionen kan ikke afsluttes på fornuftig måde...derer alt for mange følelser, personligt engagement og alt for meget propaganda, der står i vejen for en konstruktiv opløsning af konflikten. Jeg har foreslået til Stig at han skriver en god ny artikel om det danske landbrug, frem for at alle spilder deres kræfter på en endeløs diskussion. Drlectin (diskussion) 20. maj 2015, 13:59 (CEST)[svar]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Diskussion:Landbrug&oldid=8317645"