Diskussion:N.N. (dansk dronning 826-827)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Artikelnavn[redigér wikikode]

Er der kilder, der kalder denne dronning "N.N."? --Palnatoke (diskussion) 3. sep 2019, 20:35 (CEST)

Originalkilderne benævner hende som kongens "hustru", men et eller andet brugbart skulle artiklen jo kaldes, hvis der i det hele taget skulle laves en artikel. N.N. betyder jo som bekendt: Nomen nescio "jeg kender ikke navnet". Ole Ryhl Olsson (diskussion) 3. sep 2019, 20:45 (CEST)

Ved valg af artikelnavn måtte jeg naturligt nok gøre mig nogle overvejelser. For det første skulle det være et artikelnavn, der henviste til noget, der var specifikt og karakteristisk for netop denne person (denne artikel), og det skulle ikke være noget, der hæftede personen (artiklen) op på henvisning til en anden person eller artikel - derfor benævnelsen dansk dronning 826-827, der beskriver denne ene person og ikke andre (jo, teoretisk kan der have været adskillige andre danske dronninger i dette tidsrum, men såfremt de har eksisteret, hører vi intet om dem i kilderne, så encyklopædisk set er disse eventuelle yderligere dronninger uden interesse). Derudover skulle der være en benævnelse for personen, men da vi desværre ikke har hendes navn (mindst én forfatter på nettet teoretiserer over, at hun kunne være datter af kong Godfred og i det perspektiv, ville hun jo kunne kaldes "Godfredsdatter" - men dette er jo blot spekulativt), så kunne det enten blive sådan, at man brugte benævnelser som "hustru" eller "kongens" eller ligefrem koblede hendes ægtefælles navn (Harald Klak) ind i artikelnavnet. Alle disse løsninger i forhold til et artikelnavn ville jo på en eller anden vis bevirke, at hun/artiklen i sit navnevalg ville blive til en "delmængde" af noget andet, og i den måde vi her på Wikipedia i dag prøver at beskrive artikler og personer i almindelighed og kvinder i særdeleshed, så ville det nok ikke liiige være den bedste løsning, at beskrive denne dronning som en "delmængde" af noget andet - derfor valgtes N.N. som det beskrivende forled i artikelnavnet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 3. sep 2019, 21:56 (CEST)

Omvendt skal vi heller ikke drive førstehåndsforskning. Er hun intet sted benævnt som NN, er navnet ikke velvalgt. --Pugilist (diskussion) 4. sep 2019, 12:38 (CEST)
Jeg vil nu ikke kalde valg af artikelnavn for 'førstehåndsforskning', jeg vil kalde det at stå i et vadested og skulle træffe et valg. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 4. sep 2019, 12:42 (CEST)
Det er ikke så afgørende, hvad vi kalder det. Det afgørende er, at wikipedia ikke skal finde på nye ord, navne eller begreber, men vi skal formidle, hvorledes andre har navngivet. —Pugilist (diskussion) 4. sep 2019, 13:45 (CEST)
Det afgørende er vel, at vi her muligvis er på "uprøvet mark", da artikler med personer, hvor vi ikke kender dennes navn er en sjælden foreteelse. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde andre eksempler på artikler med NN i artikelnavnet end Prinsesse NN af Cambridge. Derfor kan der jo godt være andre artikler, der på anden vis end ved NN i artikelnavnet beskriver en person, vi ikke ellers kender navnet på, det skal jeg ikke kunne afvise, men jeg kan jo se, at betegnelserne NN og N.N. bruges på mange måder rundt om i teksterne i adskillige artikler, og man kunne ligeledes have sin tvivl, om disse NN-nævnte personer i artiklerne i alle tilfælde er at finde med denne benævnelse i referencer udenfor Wikipedia? - jeg kan have min tvivl derom. Med hensyn til et artikelnavn, så ser jeg først og fremmest Wikipedia som et leksikon (en encyklopædi) i online udgave. Det er derfor kun rimeligt, hvis artikelopslagene har et leksikalt præg. At en given måde at betegne en person på måske ikke optræder i tekster udenfor Wikipedia ser jeg som at hænge sammen med, at de der skriver fag- eller skønlitterære tekster vanligvis nok vil undgå en teknisk leksikal betegnelse som N.N. i deres tekst, da de hellere vil finde på formuleringer, der forekommer mere mundrette eller læsevenlige i deres tekst. Det er blot min tanke om, hvorfor vi ikke støder på NN oftere i den trykte litteratur.
Der er dog desværre et teknisk problem, der gør, at vi måske aldrig kan få klart svar på, om betegnelsen N.N. eller NN har optådt i danske avisartikler som betegnelse for dronningen, nemlig den at søgefunktionen på Mediestream ikke forstår, hvis man søger på "NN" eller "N.N." - den spytter op til millioner af "hits" ud, der intet har med disse to forkortelser at gøre - så her kommer vi altså til kort.
Går man ind i den genealogiske og pseudogenealogiske litteratur og netsider, så oversvømmes vi formeligt med allehånde udokumentarede forslag til, hvem denne dronning var og hvad hun hed, men som sagt er der ingen kilder til disse påstande. Derimod kan man da godt finde eksempler på nettet på nogen, der kalder hende for NN, og i modsætning til de mange fantasifulde navne, så er dette jo på ingen måde ukorrekt, det kan enhver jo kalde hende, læg såvel som lærd, uden at få noget i klemme, da NN, som jeg jo tidligere påpegede, jo betyder "jeg kender ikke navnet".
Et eksempel på en netside, hvor hun benævnes NN er MyHeritage:
Harald Klak Halvdansson
"Harald Klak Halvdansson, died 852
Harald Klak Halvdansson was born to Halvdan.
Harald married NN Klak Halvdansson.
They had one son: Godfred Halardson.
Harald passed away in 852."
eller
Ingeborg Helgesson Hjort
"Ingeborg "Tyrne" Helgesson Hjort (born Haraldsdotter), 825 - Circa 850
Ingeborg "Tyrne" Helgesson Hjort (born Haraldsdotter) was born in 825, at birth place, to Harald "Klak" Halvdansson and NN Halvdansson (born Gudfredsdotter).
Harald was born circa 800, in Hedeby, Jylland (Jutland), Danmark.
Ingeborg had one sister: Thyre Danebod Jutland Haraldsdtter Halfdansson king in Jutland.
Ingeborg married first name Helgesson Hjort.
They had 2 children: Ragnhild "den visa" Halvdansson (born Sigurdsdotter) and one other child.
Ingeborg married Harald II Gullskjegg i Sogn.
Ingeborg passed away circa 850, at age 25 at death place."
eller også er der egentlige hjemmesider med genealogisk indhold som denne: (Anders Carell och anorna...), hvor hun kaldes NN Gudfredsdatter.
eller en side, hvor den i artiklen mulige slægtsforbindelse mellem dronningen fra 826 og Valdemar den Store også ses gengivet (på denne hjemmeside angives navnet på kongeparrets datter dog at være Ingeborg og ikke Thyrni, som Heimskringla ellers meddeler) - og her angives hendes navn så som NN Gudfredsdatter (826-840). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 4. sep 2019, 15:20 (CEST)