Diskussion:Salt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Salt, natriumklorid, er en kemisk forbindelse mellem to grundstoffer. Det sammensatte stof kan opløses i to forskellige stoffer, især ved tilsætning af vand. Men kan det sammensatte produkt, saltet, miste kraft? Og hvis det kan, hvordan?

Jeg håber at nogen kan og vil svare på dette spørgsmål. Med venlig hilsen Oluffa Frederiksen

Jeg går ud fra, at du har den bibelske tale om salt i tankerne (Matt 5,13). I datidens Israel fik man det meste salt fra Saltbjerget ved Det døde Hav, og på grund af urenheder og kemiske processer var det yderste lag ofte uden smag. Det blev derfor regnet for værdiløst og kastet bort (Lohses Store Bibelleksikon, bind 3, Fredericia:2000 ISBN 87-564-5482-1, s. 309f).--Heelgrasper 13. maj 2005 kl. 11:19 (CEST)

Jo, det er ganske vist der, man hører om, at salt mister sin kraft. Men rent kemisk: Kan salt miste sin kraft? Eller er det bare fordi, det bliver forurenet?

Med venlig hilsen Oluffa Frederiksen

Med min ikke helt dugfriske mat-fys-studentereksamen kan jeg ikke forestille mig at salt kan miste sin kraft (hvorledes den så er defineret), da det jo stadig består af sine bestanddele. Ved andre kemiske salte kan der være tale om evt. henfald af radioaktive isotoper eller forurening/fraspaltning af bestanddele. F.eks. har svovl 2 tilstande - alfa og beta, hvor det gummiagtige beta-svovl henfalder til det krystallinske alfa-svovl i løbet af nogle dage. Ligeledes har kobbersulfat 2 krystallinske tilstande - blåt og hvidt - alt efter om der er indlejret vandmolekyler i krystalstrukturen eller ej. Den blå farve forsvinder ved opvarmning, da vandet fordamper.
For at blive i køkkenregionen har bagepulver og hjortetaksalt en god chance for at blive for gamle og miste kraften, men det hænger sammen med at de afgiver kuldioxid under bagningen, og iøvrigt også hvis man bare har glemt at lukke emballagen.
Men natriumklorid må vedblive at være natriumklorid. Hvis du ser en datomærkning på emballagen er det ikke fordi det holder op med at være natriumklorid - det er lovgivningen om levnedsmidler, der forlanger det.--Jørgen 13. maj 2005 kl. 13:07 (CEST)


Jeg vil sige tak til de to, der har taget sig tid til at svare mit indlæg. Det har givet mig nogle input at arbejde videre med.

Med venlig hilsen Oluffa Frederiksen

Forskel på salt[redigér wikikode]

Hey

Er der, især smagsforskel på salt. Her tænker jeg på salt til madlavning eller som krydderi. Diskutionen forløber sig på at ene part siger at der er smagsforskel på "Læsø Salt" og "alm. køkkensalt" Er der dette? Hvad med den kemiske betegnelse på madlavnings-salt, er der forskelle her?

Tak for hjælpen

/Morten

Almindeligt salt til madlavningen er natriumklorid. Uanset om det er fra Læsø, Ærø eller København.
Smagsforskel er særdeles subjektivt: Nogen kan smage forskel - andre kan ikke. Visse steder tilsættes salten et krydderi som supplement.
Bemærk, at salt til madlavning og ikke som kemisk forbindelse er beskrevet under artiklen natriumklorid. --|EPO| 25. jan 2007 kl. 18:04 (CET)
Som det fremgår af artiklen Saltsydning på Læsø er Læsø-salt ikke rent natriumklorid, og derfor kan det selvfølgelig smage lidt anderledes end rent natriumklorid. --Heelgrasper 25. jan 2007 kl. 18:11 (CET)
Køkkensalt er aldrig rent natriumchlorid. Det er en blanding af forskellige salte, hvoraf NaCl dog udgør langt størstedelen. Resten er en blanding af kaliumchlorid, magnesiumchlorid, calciumchlorid og forskellige andre salte. Køkkensalt bør have sin egen artikel separat fra natriumchlorid. --Henrik Hansen 25. jan 2007 kl. 19:32 (CET)

Perfekt.. tak for den gode og hurtige respons /Morten

Salt efter behag[redigér wikikode]

Jeg bliver stadig dårlig af husholdningssaltet, som er rimeligt misvisende. Jodberiget salt er en forholdsvis ny ting, men salt bruges altså til mange ting fx. til nedsaltning (af fisk, kød), saltlage og til saltning af veje og gader. Derfor er det uheldigt, hvis "salt" nu overalt tolkes som "husholdningssalt". Jeg vil faktisk foretrække systematisk brug af Natriumklorid, for så er det da i det mindste kemisk i orden. Fra dette grundbegreb kan vi så have alle de forskellige anvendelsesområder som særartikler, hvis der er brug for det. Der vil sikkert kunne skrives en del om de forskellige grovheders fremstillingsmåder og deres opbevarings- og påføringshjælpemidler (saltskåle, saltbøsser). Det giver vist plads til mindst 4 artikler om eet emne. "Salt efter behag", som farbror Melker sagde. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. jun 2016, 20:25 (CEST) Thumbup.svg mvh Per (PerV) (diskussion) 13. jun 2016, 22:00 (CEST)

Nu er det der forstås som salt langt fra altid rent natriumklorid. --Madglad (diskussion) 13. jun 2016, 22:23 (CEST)
Netop, og derfor er det katastrofalt, når der laves forkerte interne korrektioner. Jeg har allerede måttet rette et par stykker, fordi nogen ikke var opmærksom på dette. Men det må stadig være sådan, at hovedbetydningen er NaCl, anvendelser er bibetydninger herfra og endelig er der så udvidede betydninger som fx kemiske salte i bredere forstand. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. jun 2016, 23:00 (CEST)