Natriumklorid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Natriumchlorid
Selpologne.jpg
[[Fil:{{{BilledFil1}}}|260px]]
Sodium-chloride-3D-ionic.png
[[Fil:{{{BilledFilV1}}}|130px|{{{BilledTekstV1}}}]] [[Fil:{{{BilledFilH1}}}|130px|{{{BilledTekstH1}}}]]
[[Fil:{{{BilledFilV2}}}|130px]] [[Fil:{{{BilledFilH2}}}|130px]]
IUPAC navn
Natriumchlorid
Generelt
Systematisk navn
Andre navne Natriumklorid
køkkensalt
halit
stensalt
Forkortelser
Molekylformel NaCl
Molarmasse 58,443 g/mol
Fremtræden Farveløse/hvide krystaller
CAS-nummer 7647-14-5
EC-nummer
PubChem 5234
SMILES {{{SMILES}}}
ATC Kode {{{ATCKodePræfiks}}}{{{ATCKodeSuffiks}}}
DrugBank {{{DrugBank}}}
InChI {{{InChI}}}
E-nummer {{{ENummer}}}
Kemiske egenskaber
Massefylde 2,165 g/cm3
Opløselighed i vand 35,6 g/100 mL (0 °C)
35,9 g/100 mL (25 °C)
39,1 g/100 mL (100 °C)
Opløselighed i glycerol, ethylenglycol, myresyre
Smeltepunkt 801 °C
Kogepunkt 1413 °C
Syrestyrkekonstant
(pKa)
6,7-7,3
Basestyrkekonstant
(pKb)
Isoelektrisk punkt (pI)
Specifik optisk drejning ([α]D) {{{SpecRotation}}}
Viskositet
Struktur
Krystalstruktur FCC, cF8
Koordinationstal Oktaedrisk (Na+)
Oktaedrisk (Cl-)
Molekylær form
Dipolmoment
DeltaHf
Std. entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
Std. molar entropi So298
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
Biotilgængelighed
Metabolisme
Biohalveringstid
Udskillelse
PregCat
Administrationsmåde
Slagfølsomhed
Friktionsfølsomhed
Detoneringshastighed
RE Faktor
Sikkerhed
MSDS
EU klassifikation
Største risici
NFPA 704 Nfpa h1.pngNfpa f0.pngNfpa r0.png
R-sætninger
S-sætninger
Flammepunkt Ikke-brændbar
Selvantændelses-temperatur
Explosionsgrænser
LD50 3000–8000 mg/kg (oralt i rotter, mus og kaniner)[1]
Beslægtede stoffer
Andre anioner Natriumfluorid
Natriumbromid
Natriumiodid
Andre kationer Lithiumchlorid
Kaliumchlorid
Rubidiumchlorid
Cæsiumchlorid
Andre forbindelser
Relaterede forbindelser
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Natriumklorid (eller natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det formelle navn, kemikere anvender om det salt, som bruges i husholdningen, primært til madlavning. Ordet salt brugt om natriumchlorid er lidt misvisende, fordi det i fagterminologien bruges om en hel gruppe af kemiske forbindelser kaldet salte, hvoraf det stof man i køkkenet omtaler som "salt", blot er ét enkelt "medlem". Natriumklorid er en ionforbindelse.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

De tre primære metoder for fremstilling af salt er; mineudvinding af stensalt, vakuumsaltproduktion og fremstilling ved hjælp af sol og vind..


Mineudvinding (stensalt)

Her foregår alt under jordoverfladen, hvor saltet bliver udvundet af undergrunden med bor, sprængning og nedbrydning. En stor del af denne produktion bliver brugt som vejsalt om vinteren. Vinterens luner har naturligvis en væsentlig indflydelse på netop dette forbrug. Salt fra miner er meget tørt med et vandindhold på ca. 0,3 %. Saltet knuses og sorteres til kornstørrelser fra 0,16 til 18 mm.

Vakuumsalt

Dette er i dag den mest brugte proces til produktion af salt[Kilde mangler]. Opvarmet vand bliver pumpet ned i en salthorst, hvorved saltet bliver opløst. Saltopløsningen bliver pumpet op til overfladen og renset for urenheder ved forskellige fældningsprocesser. Derefter bliver saltvandet bragt til kogepunktet under vakuum i store fordampningskedler ved 120 °C, for at producere det fine vakuumsalt. Dette salt bliver fx brugt som industrisalt, som vejsalt, i catering- og restaurationsbranchen og i husholdningerne. Vakuumsalt har en kornstørrelse fra 1,0-0,125 mm.

I Danmark produceres der hvert år omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum ved Mariager Fjord.[2] Man regner med at saltdiapiren er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.

Saltarbejder i Tamil Nadu
Salt produceret ved hjælp af fordampning fra solen

I varme lande bliver salt produceret ved at lade sol og vind fordampe havvand i bassiner. Havvandet ledes ind i store bassiner, hvor fordampningen påbegyndes. Efterhånden som vandet fordamper, stiger koncentrationen af mineraler i vandet. På et tidspunkt begynder mineralerne at udkrystallisere. 77 % af mineralerne er NaCl og til alt held udkrystalliserer salt som det sidste mineral, dvs. til sidst er der kun salt tilbage i vandet, og når vandet er fordampet helt væk, kan maskinerne høste de mellem 8 og 12 cm salt der ligger på bunden af bassinet. Dette salt har et vandindhold på ca. 4 % og en kornstørrelse fra 0,5-5mm.

Som sådan tænkes havene at være uudtømmelige for salt. Et bud på hvor meget vand der er på Jorden er 1,37 millioner km³, hvoraf hver km³ indeholder ca. 20 millioner tons salt. Dette giver en saltreserve på 27,4 Eg salt. Der produceres ca. 25 millioner tons om året fra oceanerne. Hvis produktionen af salt forbliver konstant på 20 millioner tons om året, vil saltreserven være udtømt inden 1,1 millioner år.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Natriumchlorids anvendelse som smagsforstærkende krydderi vil være de fleste bekendt, men stoffet bruges til meget mere end mad, f.eks.:

  • Konserveringsmiddel: Meget få mikroorganismer kan overleve i et miljø med høj koncentration af natriumchlorid, fordi vandet i trækkes ud af organismernes celler ved osmose. Derfor har "salt" været brugt som konserveringsmiddel og som desinfektionsmiddel for sår.
  • I lande hvor vintervejret kan skabe problemer for trafikken spreder man natriumchlorid på vejene for at sænke nedbørens frysepunkt: Tilstedeværelsen af natrium- og klorioner gør det sværere for vandmolekylerne at finde sammen i den faste krystalstruktur, der kendetegner is.

Sundhed og sygdom[redigér | redigér wikikode]

Mennesker indtager en særstilling blandt primater derved at vi udskiller store mængder natriumklorid gennem sved, og vores behov for stoffet i føden afhænger således stærkt af det klima vi lever i. Mens natriumklorid tidligere blev betragtet som et sjældent og værdifuldt krydderi, indtager store dele af befolkningen i udviklede lande med tempereret klima langt større mængder end kroppen har behov for, hvilket menes at medføre forhøjet blodtryk.

Til behandling eller forebyggelse af dehydrering, bruges en vandig opløsning af 0,9 % natriumchlorid: Ved denne koncentration har opløsningen den samme tonicitet som ekstracellulærvæske. Natrium udgør størsteparten af blodets osmotiske tryk.

I Danmark besluttes det i 1998 at der skal tilsættes jod i bordsalt for at forebygge sygdommen struma.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Salt har op gennem historien været en af de vigtigste handelsvarer, da det var det mest brugte konserveringsmiddel. Salthandelen var en af de væsentlige kilder til Hanseforbundets dominans i Nordeuropa, via deres adgang til den ældste kendte større saltforekomst ved Lüneburg (kendt tilbage fra 10. århundrede).

I Danmark har der været saltsydning på Læsø i mange hundrede år. I middelalderen var det fundamentet for livet på øen, men i 1652 blev det forbudt, fordi det store forbrug af træ gav anledning til sandflugtøen. I dag er der en lille produktion af historisk interesse for turisterne.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Martel, B.; Cassidy, K. (2004), Chemical Risk Analysis: A Practical Handbook, Butterworth–Heinemann, s. 369, ISBN 1903996651 
  2. AkzoNobel Danmark
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: