Diskussion:Slaget på Reden

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Slaget på Reden
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Slaget på Reden er blevet afvist som lovende artikel. Artiklen er altså blevet vurderet til ikke at være klar til at blive forbedret til god artikel inden for en overskuelig fremtid. Hvis du er uenig i dette, kan du efter reglerne foreskrevet i udvælgelsesproceduren for lovende artikler enten gennominere eller indberette en klage.
	Artiklen Slaget på Reden har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 51, 2006.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 2. august 2014 Nomineret til lovende artikel Afslået 26. marts 2007 Nomineret til lovende artikel Afslået 11. oktober 2006 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

Huskeliste for Slaget på Reden:

rediger · historik · overvåg · opdater

Opret artikler som er helt centrale for slaget (Olfert Fischer, Københavns Red) Opret artikler om de mange skibe i "Skibe som deltog i slaget" og afwikificer dem som vurderes for "små" til at kunne berettige en artikel. Kildeangivelser: Der er i øjeblikket slet ingen <ref>-kildeangivelser i artiklen. Disse bør tilføjes hvor det er muligt. Kildeangivelser på teorierne blandt historikere Udbyg "Vragene på havbunden" eller flet den ind i et andet afsnit Inden artiklen vedtages som lovende, bør der tilføjes flere kilder til de centrale påstande. Pt. er der kun 4 specifikke kildehenvisninger og hele afsnit har slet ingen kildehenvisning. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 2. aug 2014, 23:35 (CEST)

Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia: Udvalgt til månedens artikel på Danmarks historieportalen i juni, 2008 Udvalgt til månedens artikel på Historieportalen i april, 2008

Hjælp fra svenskerne

Hvorfor havde man afvist hjælp fra svenskerne når man nu var i forbund med dem?

Man havde ovenikøbet sagt nej til hjælp fra svenskerne, der ville havde bombet englænderne ved når de sejlede ind i Øresund.

Santac 9. dec 2005 kl. 13:03 (CET)

Formuleringen er sandsynligvis baseret på http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/fredericia/krige/englandskrigen/Englandskrige.html, hvor der står: "Svenskerne, der var Danmarks allierede, skød imidlertid ikke, fordi kronprinseregenten havde frabedt sig svensk hjælp af frygt for at miste retten til sundtolden." Om det er korrekt skal jeg ikke umiddelbart kunne sige.--Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 14:57 (CET)

Jo ideen var at hvis Svenskerne hjalp danskerne med at forsvare Danmark, så var de også berettigede til at få toldfritagelse.Haabet 10. dec 2005 kl. 19:26 (CET)

Der mangler også noget om flere af de danske skibe kun var pramme og kun var tiltænkt til at at kunne holde Bombeskibe væk og ikke i at deltage i et engeligt søslag.Haabet 10. dec 2005 kl. 19:33 (CET)

Joe, litteraturen om emnet taget i betragtning, er artiklen lidt kort, men der er jo tid til at fylde på. Jeg kender kun nærmere til optakten i dagene forinden, hvor briternes valg af sejlrute tog sin tid - hvilken vej rundt Sjælland?? Og da de bestemte sig for den direkte vej forbi Kronborgs kanoner, lagde de sig tæt op ad svenskekysten, så de var nogenlunde uden for skudvidde. Til gengæld kunne deres egne kanoner ikke nå, så kun få britiske kugler nåede Kronborg og Helsingør. Af kendte træffere var een kugle i Olai Kirke og een kugle i 1. salen på Fenwicks gård (Fenwick var den britiske konsul!). Skal nok finde mine noter og bøger frem fra en flyttekasse her i vinter og skrive lidt mere.--Jørgen 10. dec 2005 kl. 20:40 (CET)

Selvom små detaljer som valg af sejlrute og historien med Kronbrog og Fenwick er underholdende, finder jeg dem ikke særligt relevante. Mit næste projekt bliver at uddybe omstændighederne omkring det lille "søslag", som fregatten Freja deltog i inden Slaget på Reden og hvordan det var med til at optrappe spændingen mellem Danmark-Norge og England. Det der for mig at se er mest interessant er nemlig hele det politiske spil og manglen på sund dansk udenrigspolitik. Reelt set forsøgte man at videreføre en uddateret neutralitetspolitik og på den anden side havde man ikke noget reelt valg. Men ærlig talt ved jeg ikke lige om det hører til i denne artikel eller om det ikke høre bedre hjemme i dansk udenrigspolitisk historie? --Stutley 10. apr 2006 kl. 14.02 (CET)

Grundgående skibe?

Pågrund af sejlrendes dybte, så deltog kun et mindre antal grundgående skibe i angrebet.

Udover en række sprogfejl, der gør sætningen svært forståelig, så undrer jeg mig en del over, hvad der menes med grundgående skibe. Det virker højst usandsynligt, at den engelske flåde har haft skibe, der var designet til at gå på grund. Måske menes der, at der kun var få af de deltagende skibe, der gik på grund? --Heelgrasper 10. dec 2005 kl. 21:38 (CET) Tilføjelse: Eller at der kun deltog få dybtgående skibe eller dybtstikkende skibe? --Heelgrasper 10. dec 2005 kl. 21:57 (CET) Endnu et alternativ kunne være lavtgående eller lavtstikkende skibe, som nogen måske ville kalde grundtgående skibe, selvom jeg heller ikke kan se, at et sådant ord findes i ordbøgerne.--Heelgrasper 10. dec 2005 kl. 22:34 (CET)

Orlogsmuseet

har mange oplysninger om skibene.

http://www.orlogsmuseet.dk/W/pages/Wagrien(1773).htm

http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=1659# uDTRYKKET GRUNDTGÅENDE VAR TIDLIGERE ALMENT ANDVENDT BLANDT SØFOLK, DET HENVISER TIL INTETKØNSORD EX: "FARTØJ" "SKIB". TYPISK NUTIDIGT GRUNDTGÅENDE SKIBE : EVERT, KUF,TJALK.(FLAD BUND OG STOR BEGYNDELSESSTABILITET). MENER AT HUSKE, AT DANSKE FLÅDEFARTØJER VAR MERE GRUNDTGÅENDE I FH T DE ENGELSKE

Sprog = forbedret?

Jeg lader hermed andre om at vurdere om sproget er rettet godt nok op i artiklen. Skriv gerne eksempler på det modsatte.--So9q 17. mar 2006 kl. 22:33 (CET)

I tørdok pga. vinteren?

Danmark-Norge ville have svært ved at forsvare København, da en stor del af flåden ville ligge i tørdok på grund af den lange vinter

Lyder underligt. Havde vi tørdokker nok til så mange skibe? -- Sebastjan 10. apr. 2006 kl. 11:35 (CEST) Stutley: Jeg er faktisk lidt i tvivl om "tørdok" er det rigtige ord. Men datidens skibe (af træ) kunne ikke ligge i is uden at tage skade og derfor fjernede man rigningen og lagde dem på land. Men derudover er der ikke særlig mange tørdokker at tale om. Den flåde, der forsvarede København i 1801 var ikke meget større end 30-40 skibe.

Flåden lå aftaklet, det vil korrekt sige uden mast, regning og kanoner. Man havde ikke mulighed for at trække dem på land eller anbringe dem i tørdok.

Thomas (Skrev Thomaslundjohansen (diskussion • bidrag) 15. maj 2008, 17:51. Husk at signere dine indlæg.)

Hvem var det Nelson roste?

Nelson skulle efter slaget have udtalt sig rosende om en dansk/norsk flådeofficer. Var det Peter Willemoes eller chefen på "Hajen" Jochum Müller som rosen gjaldt? --1801komiteen 11. apr 2006 kl. 19:12 (CEST)

tørdok?

Så vidt jeg ved havde man kun en tørdok stor nok til et skib, nemlig gammel dok på Christianshavn. Så alle skibbene kan ikke have ligget der.POK 10. sep 2006 kl. 00:50 (CEST)

Lovende artikel

Jeg har kigget artiklen igennem og synes da den virker meget lovende. Imidlertid er der et par ting jeg gerne så ordnet før artiklen "officielt" bliver lovende. De er skrevet i huskelisten øverst. Det er hovedsageligt ved kildeangivelserne skoen trykker. Derudover bærer artiklen præg af en lidt "fortællende" opsætning, men det kan være lidt svært at definere. --Lhademmor 26. mar 2007 kl. 14:44 (CEST)

Jeg ved selv kun meget lidt om emnet, så jeg vil derfor lade det være op til en anden at bekræfte nomineringen. Artiklen virker dog velskrevet og overskuelig, omend jeg kunne forestille mig, at der var mere kød på emnet, end der er vist her. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 15:05 (CEST)

Jeg kan se, at den engelske artikel er lidt mere dybdegående. Jeg vil forsøge at oversætte noget uddybende tekst en af de nærmeste dage. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 15:13 (CEST)

Jeg afviser Slaget på Reden som LA. Hovedgrunden er at den virker lige lovligt tynd. --Peter Andersen 15. maj 2007 kl. 20:47 (CEST)

LA - anden omgang

Som Morten Haagensen Elmose påpeger på huskelisten, så bør artiklen underbygges med flere kilder. Hele afsnittet om selve slaget henstår uden én eneste kilde. Desuden vil jeg også mene, at man godt kan tilføje artiklen mere tekst. Den engelske er jo et fint sted at hente inspiration. Artiklen kan sagtens blive LA, men jeg synes den mangler lidt, inden jeg vil godkende den. Toxophilus (diskussion) 3. sep 2014, 10:35 (CEST)