Diskussion:Transcendental fænomenologi

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Det var en længere smøre. Hvad er den transcendental-fænomenologiske filosofi egentlig? --Palnatoke 13. apr 2005 kl. 16:35 (CEST)

Ja, jeg skal ikke påstå, at jeg har læst det hele;) Men jeg studser lige over, at Politikens Filosofi Leksikon taler om transcendental fænomenologi. Det er måske bare noget ordkløveri, men burde det måske være titlen på artiklen? Og så trænger der vist til at bliver ryddet lidt op i artiklen.--Heelgrasper 13. apr 2005 kl. 17:21 (CEST)

Ja, du har ret. Det er rigtigst at kalde artiklen for "Transcendental fænomenologi". Smørerens længde skyldes sagens kompleksitet, (selv har Husserl skrevet henved 40.000 sider om emnet), men der kan sikkert strammes op her og der.

Ikke for at genere forfatteren til teksten, men jeg havde følgende snak med en af mine venner, da jeg spurgte om han kunne gennemskue hvad det gik ud på:

<Wegge> Hvad er fænomonologi?
<NN> det er opgøret med den klassiske Descarts tankegang
<NN> det modsatte af dualismen
<NN> Descartes siger, at sjælen er adskilt fra kroppen
<NN> Fænomenologien siger, at krop og sjæl er et og det samme
<NN> Grundlagt af Ponty og Husserl
<NN> faktisk burde ovenstående linier introducere afsnittet. Den kæmpe klump tekst en-eller-anden har submittet er mere eller mindre ubrugelig

Eftersom jeg ikke er humanist har jeg ikke den fjerneste mulighed for at vurdere det, men jeg vil dog sige at størstedelen er fuldstændig volapyk for mig. Og selv en kraftig reformattering vil nok ikke hjælpe så meget. -- Bruger:Wegge 13. apr 2005 kl. 20:07 (CEST)

Jeg har lige skimmet artiklen, og bortset fra et par mærkelige vendinger og lidt formalia (ingen afsnit!) er det efter min mening en god tekst. Den ligner dog bare en opgave på filosofistudiet eller en artikel til anden brug, som er sat ind i sin helhed (ret mig, hvis jeg tager fejl Jnordentoft). Sagen er således, at den burde klippes ud til brug i i hvert fald følgende artikler: Edmund Husserl, J.S. Mill, måske Descartes og så tilsidst som en underordnet overskrift i artiklen fænomenologi, som allerede findes. (Kun få ikke-akademikere kender ordet 'fænomenologi', næsten ingen "kombinationen" 'transcendental fænomenologi' endsige 'transcendental-fænomenologiske filosofi' :-) ). Jeg opfordrer hermed forfatteren til selv at gøre dette arbejde. Jeg kan evt. godt hjælpe til, men det bliver over den næste måneds tid eller sådan...--Anjoe 13. apr 2005 kl. 22:13 (CEST)

Jeg tilslutter mig, at artiklen bør tilpasses. Indsættelse af en kort tekst i toppen i stil med den citeret af Wegge og nogle afsnit med passende overskrifter ville helt sikkert hjælpe. Der kunne nok også arbejdes lidt med sprogbrug og lignende. Det ligner for mig at se også en filosofiopgave eller lignende, og det er jo et rigtig godt udgangspunkt for en fyldig og faglig korrekt artikel på Wikipedia. Jeg har selv brugt tricket på artiklerne Champagnemesser og Valutacentralen (og lidt på regimen regale og regimen politicum), som er næsten rene kopier af afsnit i mine universitetsopgaver på historie. Måske er det lidt lettere for en historiestuderende, fordi vi har en lidt anden akademisk kultur end på filosofi (min private fordom ;) ). Jeg har kun skimmet artiklen, men den bærer nok lidt sprogligt præg af, at den skal demonstrere beherskelse af stoffet snarere end formidle viden. En del redigering med henblik på at forklare det komplicerede så enkelt som muligt kunne nok hjælpe.--Heelgrasper 14. apr 2005 kl. 00:38 (CEST)

Tak for kritikken. jeg er ny på Wikipedia og er fuldstændigt henrykt over at man her får en god og konstruktiv kritik, så snart man prøver at bidrage med noget. Jeg indser klart, at der må ske en tilpasning, og at teksten bør stykkes op i flere artikler. Problemet er blot at Husserls problemstilling er vanskelig af følge og det bliver først let, når den fremstilles i noget, der ligner en helhed. Jeg gør hvad jeg kan for at gøre stoffet tilgængeligt, men lettilgængelige udlægninger af Husserl har det med kun at være forståelige fordi de ikke siger så meget. Det var fra begyndelsen min tanke, at supplere artiklen "Edmund Husserl med en lidt mere dybtgående fremstilling af hans tankeverden. hvis nogen vil hjælpe og bidrage hertil er det særdeles ønskværdigt. /jnordentoft

Hej der.

Er tilfældigvis stødt på denne side, under en søgning efter Husserl materiale på nettet. Tænkte jeg lige ville give en kommentar til Husserl artiklen:

Mit umiddelbare indtryk er, at formuleringen er overdrevet kompliceret. Eksempelvis finder jeg forklaringen af "den naturlige indstilling" ganske svær at forstå. At dette begreb er udtryk for vores dagligdags tilgang til verden (forsimplet), er ikke nemt at gennemskue. Akademisk kvalitet er trods alt ikke proportional med en teksts kompleksitet mht. formulering. I øvrigt benytter artiklen i højgrad en negativ deskription af fænomenologien (dvs. ved henvisning til hvad den ikke er), hvilket kan være med til at besvære forståelsen.

Mht. til overskriften, ville det være fornuftigt at skelne mellem "fænomenologi" og "transcendental fænomenologi". Det er trods alt ikke helt det samme. Hvis overskriften er transcendental fænomenologi, må man forvente at artiklen eksplicit omhandler denne, mens termen "fænomenologi" er knap så forpligtende. Selvom Husserl generelt anerkendes som værende grundlægger af fænomenologien, er de fænomenologiske bevægelser der siden er opstået ganske heterogene - så hvis Husserls fænmonologi er emnet, burde overskriften måske snarere være Husserl, Edmund.

Anyway, respekt for indsatsen...!

Mvh. Michael.

---

Jeg har forsøgt at wikificere dette emne lidt og som det fremgår også flyttet det til Transcendental-fænomenologi. Min "grønthøster-metode" bør gennemgås kritisk - jeg er ikke filosofisk fagmand, men intentionen har været god nok :).

Undervejs har jeg fjernet afsnit, som kan siges at vedrøre andre filosoffer. Det mener jeg at have gjort uden at ødelægge den modstilling med Husserls synspunkter, som fremgik af den oprindelige artikel. De fjernede afsnit kommer her, opdelt efter filosof:

((->Mills)) Skønt Husserls primære interesse naturligvis gjaldt det perspektiv, som han så i intentionalitetsbegrebet, er hovedparten af ”Logische Untersuchungen” viet en kritik af den positivistiske psykologi, som han kaldte ”psykologisme”, og her ikke mindst J.S. Mills opfattelse af den menneskelige psyke.

Mill forfægtede en empiristisk repræsentationsteori, hvor bevidstheden blev opfattet som en slags container, i hvilken simple sansedata blev modtages udefra og kombineres i tankestrukturer efter strengt naturvidenskabelige principper. Det indbefattede bl.a., at psyken blev betragtet udfra rent mekaniske kausalitetsprincipper.

I overensstemmelse med empirismen, positivismen og naturvidenskabernes bestræbelse på at udskifte metafysisk spekulation med rent positive ”common-sense”-ræsonnementer, forsøgte Mill at forklare logikken som et resultat af særligt menneskelige psykologiske og neurologiske og det vil i sidste ende sige fysiske processer. Gyldigheden af logiske og matematiske love og alt, hvad en troende sjæl erkender som ånd kunne således ikke begrundes på anden måde end ved at blive reduceret til en modifikation af visse materielle partiklers relation og kredsløb i den menneskelige organisme.

((->Kant)) Hos Kant ses subjektet i forlængelse af Descartes substantielt som den autonome besidder af en ideal og almen fornuft, som et domæne for et alment logisk / kategorialt inventar. Transcendentaliteten er den afledte virkning af aprioriske anskuelsesformer og en strukturel form, der bestemmer menneskets logiske domme.

((->mere Kant))

Hos Kant anskues subjektet som en Person, som sædet for rene og praktiske fornuftsdyder, den entydige adressat for skyldsanklager, m.m..

((->Descartes)) Descartes filosofi indeholder dels kravet om nytænkning og nybegyndelse og dels selve metoden: Den metodiske tvivl eller mere præcist tvivlens metodiske præg. For Descartes var det eneste, der ikke kunne betvivles, det tænkende Selv, ego cogito. Endvidere er det kartesianske synspunkt, at filosofi er en form for universal- eller fundamentalvidenskab, der skal begrunde alle de specialiserede videnskaber. Descartes reduktion indebærer iøvrigt en tro på, at absolut sandhed er et opnåeligt mål, og en formodning om, at den begrundende filosofi formår at begrunde sig selv absolut eller i sig selv er absolut begrundet.

((Mere Descartes)) Descartes kunne i stil med Husserl uden de store vanskeligheder diskvalificere den udstrakte verden som apodiktisk troværdig. Langt vanskeligere var det for ham at fraskrive res cogito en temporal dimension. Imidlertid viste det naturlige lys ham, at tiden ikke kunne bestå, hverken i en brudt række af minimale, udelelige tidsentiteter eller i kontinuerlige overgange mellem en eksisterende fortid og fremtid. Kun nuet kan tilskrives væren. Men ganske typisk for Descartes blev sagen vendt til et sikkert bevis for guds eksistens.

--Sir48 (Thyge) 17. jun 2005 kl. 05:03 (CEST)

Artiklens læsbarhed.

Det forekommer ikke just særlig læservenligt at fremlægge et så interessant filosofisk emne på et stort set udelukkende abstrakt plan og næsten uden eksempler. Kan anbefale skribenten et kursusophold på fx forfatterskolen til at lære at udtrykke sig mere pædagogisk i formidlingens tjeneste. Man bør erindre sig, at wikipedia er et medie til gavn for folkeoplysningen - ikke for en lille elitær gruppe af amatørfilosoffer. Dertil findes der egnede tidsskrifter at meddele sig i. Dalmer (diskussion) 20. maj 2019, 23:25 (CEST)