Diskussion:VM i håndbold 2019 (mænd)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalifikationsfordeling[rediger kildetekst]

Der er de seneste dage ændret flere gange på antallet af hold fra de forskellige kvalifikationer. Det ender ofte, som den seneste, med, at der samlet ender med at være et ukorrekt antal hold, der kvalificerer sig. Man kan fx ikke bare ændre antallet fra Asien fra 3 til 4, for så ender der med at skulle 25 hold til slutrunden, og det holder i hvert fald ikke. Jeg har ledt lidt efter en kilde til fordelingen, men det bedste, jeg kan finde, er [1], som næsten stemmer med, hvad vi har nu, bortset fra, at Oceanien skulle have 1 plads, og der ikke er nogen wild cards. Er der nogen, der er skarpere til at lede efter kilder end jeg? --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. jan 2018, 10:41 (CET)

Svar til Amjaabc[rediger kildetekst]

Jeg ved ikke hvordan du får det til 25 hold. (2 + 1 + 1 + 3 + 4 + 9 + 3 + 1) = 24 --Kamaran

Du har fuldstændig ret i, at det passer nu, for lige efter, jeg skrev min kommentar, rettede jeg antallet af wild cards fra de oprindelige 2 til 1, jf. den engelske artikel ([2]). Jeg burde nok have lavet en opfølgende kommentar her.
Jeg vil fortsat frygtelig gerne have en ekstern kilde, der præcist fortæller hvordan fordelingen er. De andre wikier, der viser fordelingen (fx en-wiki og fr-wiki) har ikke sådan en kilde. Som du ser på linket ovenfor, havde EHF tidligere en lidt løs beskrivelse af fordelingen, men samme sted står der også, at af EHF's 10 pladser skulle de tre findes ved det netop overståede EM. Det endte som bekendt med kun at blive én, mens de øvrige ni findes via kvalifikation, så denne kilde er ikke videre troværdig, slet ikke når den ikke omtaler wild cards. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. jan 2018, 11:36 (CET)
Jeg er enig i at en kilde ville være rart, men jeg mener, at der altid kun har været ét wildcart tilgængeligt siden det blev introduceret. --Kamaran

Reglerne for fordelingen af pladser er tilgængelige på IHF's hjemmeside. Her er et link til den engelske version: [3]. Og reglerne er uhyre simple (ironi!):

  • 1 plads er reserveret til den regerende verdensmester (dvs. Frankrig)
  • 8 pladser er reserveret til de kontinenter, hvorfra holdene placeret som nr. 1-8 ved forrige verdensmesterskab hidrører (dvs. 7 pladser til Europa, og 1 til Asien som følge af resultaterne ved VM i håndbold 2017 (mænd)).
  • 3 obligatoriske pladser er reserveret til hver af kontinenterne Afrika, Asien, Panamerika og Europa. Dette antal reduceres imidlertid til 2 for de kontinenter, hvor der ikke deltager mindst otte hold i den kontinentale kvalifikationsturnering, og evt. frigivne pladser allokeres til verdensmesterens kontinent (dvs. Europa).
  • Oceanien har ikke en obligatorisk plads. Holdene fra Oceanien skal inviteres til at deltage i den asiatiske kvalifikation, hvor det bedste oceaniske kan opnå en obligatorisk plads, hvis det slutter på 5.-pladsen eller bedre. Ellers går denne plads til et wildcard, som IHF kan uddele.
  • Derudover er der normalt reserveret én plads til værtslandet og én ekstra plads til den regerende verdensmesters kontinent, men eftersom denne slutrunde har to værtslande, går begge disse pladser til de to værtslande (Danmark og Tyskland).

Hvis et af de sportsligt kvalificerede hold efter IHF's vurdering ikke er konkurrencedygtigt i forhold til VM-standarden, kan IHF Council imidlertid give det holds VM-plads videre til et andet hold.--Henrik Hansen (diskussion) 31. jan 2018, 12:17 (CET)

Rækkefølge i mellemrunden, gruppe 2[rediger kildetekst]

I henhold til placeringsreglerne må Norge før sidste kamp være nr. 2 og Sverige nr. 3 og ikke omvendt som anført. De har lige mange points og Norge vandt indbyrdes kamp. Sir48 (Thyge) (diskussion) 23. jan 2019, 15:30 (CET)

Ifølge IHF så er Sverige nummer 2 og Norge nummer 3 - det kan givetvis være en fejl fra deres side, men sådan rangeres de officielt. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. jan 2019, 17:48 (CET)