Diskussion:Vordingborg Køkkenet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hejsa

Jeg mener at Kritik Punktet i denne artikel er Ikke-neutralt. Dette hører ikke til her men på trustpilot.

Mvh Joakim, VKøkkenet

Jeg er sådan set enig i, at den type "kritik-afsnit" er irrelevante. Jeg mener ikke, at kritikken er definerende for virksomheden. Undlad dog at fjerne afsnittet førend en fjernelse har været drøftet. Det er problematisk bare at fjerne det uden diskussion, særlig når du ser ud til at have forbindelse til virksomheden. --Pugilist (diskussion) 9. aug 2021, 16:46 (CEST)
Af de nuværende seks kilder i afsnittet er de tre facebook- og lignende private sider og derfor ikke brugbare, og de tre øvrige refererer til Ekstrabladet, der som en tabloid-avis heller ikke er den mest pålidelige kilde. Samtidig tager avisartiklerne udgangspunkt i enkeltsager, som ikke i sig selv er encyklopædiske. Så længe der ikke er pålidelige kilder til, at der skulle være tale om et mere grundlæggende problem ved virksomhedens produkter, virker kritikken ikke relevant. Jeg vil derfor også mene, man kan slette afsnittet, hvis der ikke kommer andre argumenter på bordet i løbet af nogle dage. Økonom (diskussion) 9. aug 2021, 18:27 (CEST)

Til gengæld bør Bruger:VKøkkenet så gerne holde op med at skrive om sig selv. Mvh KnudW (diskussion) 9. aug 2021, 19:10 (CEST)


Jeg har nu slettet kritikafsnittet baseret på tilkendegivelserne ovenfor. Opfordringen til, at virksomheden ikke selv bidrager til artiklen, gælder stadig. -Pugilist (diskussion) 11. aug 2021, 08:41 (CEST)