Disneys Ni Gamle Mænd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2013, 00:00 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 14 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q241920)

Disneys Ni Gamle Mænd var kernen af Disneys animatører (dem, der senere blev kaldt instruktører), som skabte nogle af Disney mest berømte værker, lige fra Snehvide og de syv små dværge til Bernard og Bianca. Walt Disney kaldte i spøg gruppen for "de ni gamle mænd" for at henvise til Franklin D. Roosevelts afvisende beskrivelse af de ni dommere i den amerikanske højesteret, selvom animatørerne var i trediverne og fyrrene på dette tidspunkt.

Mændene var:

  • Les Clarke (17. nov. 1907 – 12. sep. 1979) sluttede sig til Disney i 1927. Hans speciale var Mickey Mouse, der som den eneste havde arbejdet med musen siden dens oprindelse sammen med Ub Iwerks. Clarke skabte mange fantastiske scener, og hans sidste film var Lady og Vagabonden. Han begyndte at instruere og lavede mange flotte animationer inden hans karriere stoppede.
  • Ollie Johnston (31. okt. 1912 – 14. apr. 2008) sluttede sig til Disney i 1935, og det første han arbejdede med var filmen Snehvide. Han var medforfatter på alle animatøres bibel The Illusion of Life sammen med Frank Thomas. Hans arbejde omfatter bl.a. Mr. Smisk (Peter Pan), de onde stedsøstre (Askepot), advokaten (The Adventures of Ichabod and Mr. Toad) og Prins John (Robin Hood). Ifølge bogen Disney Villain, skrevet af Johnston og Frank Thomas, hjalp Thomas Johnston med at skabe figuren Ichabod Crane (The Adventures of Ichabod and Mr. Toad) og Sir Hys (Robin Hood).
  • Frank Thomas (5. sep. 1912 – 8. sep. 2004) sluttede sig til Disney i 1934. Han var medforfatter på alle animatørers bibel The Illusion of Life sammen med Ollie Johnston. Hans arbejde omfatter den onde stedmor (Askepot), Hjerter-Dronning (Alice i Eventyrland) og Kaptajn Klo (Peter Pan).
  • Wolfgang "Woolie" Reitherman (26. jun. 1909 – 22. maj 1985) sluttede sig til Disney i 1935 som animatør og senere som instruktør. Han instruede alle Disney-film efter Waly Disneys død, indtil sin pensionering. Hans arbejde omfatter bl.a. krokodillen (Peter Pan), dragen (Tornerose) og rotten (Lady og Vagabonden).
  • John Lounsbery (9. mar. 1911 – 13. feb. 1976) sluttede sig til Disney i 1935, hvor han arbejdede under Norm "Fergy" Ferguson, og hurtigt blev stjerne-animatør. Lounsbery, der blandt sine kolleger kærligt blev kaldt "Louns", var en utrolig stærk ordfører, der inspirede mange animatører i tidens løb. Hans animationer var kendte for at være pussenuttede og meget følsomme. Hans arbejde omfatter bl.a. Ben Ali Gator (Fantasia), faderen (Peter Pan), Tony, Joe og nogle flere hunde (Lady og Vagabonden), kongen (Tornerose), elefanterne (Junglebogen) og mange, mange flere. I 1970'erne blev Louns forfremmet til instruktør og instruerede Peter Plys og hans sidste film Bernard og Bianca.
  • Eric Larson (3. sep. 1905 – 25. okt. 1988) sluttede sig til Disney i 1933. Larson var en af de førende animatører på Disney, og har lavet mange bemærkelsesværdige karaktere såsom Peg i (Lady og Vagabonden), gribbene (Junglebogen) og Peter Pans flyvetur over London til Ønskeøen. Larsons evner og talent til at optræne nye talenter, gjorde at Larson i 1970'erne fik til opgave at opdage og uddanne nye animatører til Disney. Mange af toptalenterne på Disney blev undervist af Larson i 1970'erne og 80'erne.
  • Ward Kimball (4. mar. 1914 – 8. jul. 2002) sluttede sig til Disney i 1934. Hans arbejde omfatter bl.a. Lucifer, Tim og Bom (Askepot) og den Gale Hattemager og Filurkatten (Alice i Eventyrland). Hans arbejde var ofte "vildere" end de andre animatørers og var meget unikke.
  • Milt Kahl (22. mar. 1909 – 19. apr. 1987) sluttede sig til Disney i 1934, og var med til at skabe Snehvide. Hans arbejde omfatter skurke som Shere Khan (Junglebogen), butleren Edgar (Aristocats), sheriffen i Nottingham (Robin Hood) og madame Medusa (Bernard og Bianca).
  • Marc Davis (30. mar. 1913 – 12. jan. 2000) sluttede sig til i 1935, og arbejdede med på Snehvide og senere kom han med på arbejdet med at animere/udvikle Bambi og Stampe (Bambi), heksen og ravnen (Tornerose) og Cruella Devil (101 Dalmatinere). Davis var også ansvarlig for karakterdesignet for både Pirates of the Caribbean- og 'Haunted Mansion'-attraktioner i Disneyland.

På det tidspunkt Robin Hood blev udgivet (1973), var der kun fire af de ni gamle mænd tilbage på Disney. Det var Milt Kahl, John Lounsbery, Frank Thomas og Ollie Johnston, plus at Eric Larson stadig arbejdede som talentspejder og underviser for nye talenter og Wolfgang Reitherman ledte og producerede film. Lounsbery døde i 1976, Kahl pensioneredes samme år og døde i 1987. Thomas og Johnston blev pensioneret i 1978, og begge var senere 'gæstetegnere' i den Brad Bird-instruede film The Iron Giant (Warner Bros, 1999) og De Utrolige (Pixar, 2004). Thomas døde kort efter i 2004, og Johnston (som var den længstlevende "Gamle Mand") døde i 2008, og dermed slutter historien om de ni gamle mænd.