Domenico Scarlatti
Domenico Scarlatti (26. oktober 1685 i Napoli – 23. juli 1757 i Madrid) var en italiensk komponist og cembalist.
Domenico Scarlatti var søn og elev af Alessandro Scarlatti. Efter nogle år som komponist og organist i hjembyen tilbragte han en periode i Venezia. I 1709 kom han til Rom, hvor han først var ansat hos den landflygtige polske dronning Maria Kazimiera, til hvis private teater han skabte en række operaer, bl.a. La Sylvia og Amor d'un ombra. Da dronningen forlod byen tog Scarlatti kortvarigt tjeneste hos den portugisiske ambassadør. 1715-19 var han kapelmester for Cappella Giuliana ved Peterskirken, hvor han bl.a. opførte sin store Stabat Mater. Fra 1720 eller 1721 var han kapelmester ved det portugisiske hof og cembalolærer for prinsesse Maria Barbara. Han fulgte med sin elev, da hun i 1729 blev dronning af Spanien. Han bevarede livet igennem tilknytning til Maria Barbara, hvem han tilegnede sit muligvis sidste værk, Salva Regina.
Scarlatti komponerede i en række forskellige genrer, men det er hans 555 eller flere korte sonater for cembalo, der har skaffet ham status som en af musikhistoriens store komponister. Blandt hans elever regnes ofte P. Antonio Soler. Den mest anerkendte fortegnelse over Scarlattis værker skyldes Ralph Kirkpatrick(1911-84).
 | Spire Denne biografi om en italiener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |