Italienere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg Italiener omdirigeres hertil. For hønseracen, se Italiener (hønserace)
Italienere afbildet på maleriet Fra et romersk osteria af Carl Heinrich Bloch, Statens Museum for Kunst (1866).

Italienere (italiensk: italiani) er en nation og et folkeslag, som er indfødt i Italien, som deler kultur og som taler italiensk som modersmål.[1][2][3] Juridisk set er italienere statsborgere i Italien, uanset etnisk oprindelse eller hvilket land de har bopæl og adskilles fra folk af italiensk oprindelse, der har bopæl udenfor Italien.[4][5]

I 2014 var der omkring 55 mio. etniske italienere i Italien, hvilket svarer til 91 % af indbyggertallet.[6] Der findes italiensk talende grupper i nabolandene Schweiz (ca. 500.000), i Frankrig (1.500.000)[7] og mindre grupper i Slovenien og Kroatien i primært Istrien og Dalmatien. Et omfattende italiensk diaspora betyder at omkring 5 mio. italienske statsborgere[8] og omkring 80 mio. mennesker med fuld eller delvis italiensk oprindelse[9] lever udenfor Italien, mest notabel er Sydamerika, Nordamerika, Australien og dele af Europa.

Italienere har især haft indflydelse på og bidraget indenfor videnskab, kunst, teknologi, kogekunst, sport, retslære og bankvirksomhed[10] også i udlandet og på verdensplan.[11] Italienere kendes for deres lokalisme, både på regionalt og kommunalt plan,[12] samt opmærksomhed på beklædning og familieværdier.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Miti e simboli della rivoluzione nazionale. Treccani.it
  2. ^ Ethnic and Cultural Diversity by Country, James D. Fearon. Department of Political Science, Stanford University
  3. ^ Italy/Italians: Development of a Nation, how Italy became Italy, and how the Italians became Italians. worldology.com
  4. ^ Criteria underlying legislation concerning citizenship. Italian Ministry of Interior. Hentet 22. september 2012. 
  5. ^ Ruggiero Romano, Corrado Vivanti, (1972). 'I caratteri originali'. In: Giulio Einaudi Editore (ed), Storia d'Italia Einaudi. 1st ed. Torino: Einaudi. pp.958–959.
  6. ^ ISTAT. Hentet 29. marts 2015. 
  7. ^ Cohen, Robin (1995). The Cambridge survey of world migration. Cambridge: Cambridge University Press. s. 142–144. ISBN 0-521-44405-5. 
  8. ^ Ministero dell'Interno
  9. ^ http://www.progettoculturale.it/cci_new/documenti_cei/2011-03/08-23/4%20-%20Rapp%20Italiani.pdf
  10. ^ Macesich, George (2000). Issues in Money and Banking. United States: Greenwood Publishing Group. s. 42. ISBN 0-275-96777-8. 
  11. ^ Michael Barone (2. september 2010). The essence of Italian culture and the challenge of the global age. Council for Research in Values and philosophy. Hentet 22. september 2012. 
  12. ^ Keating, Michael (2004). Regions and regionalism in Europe. Cheltenham: Edward Elgar Publishing. s. 378. ISBN 1-84376-127-0. 
  13. ^ Italian family and culture. Syracuse University in Florence. Hentet 22. september 2012.