Italienere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Italienere (italiensk: italiani) er en nation og et folkeslag, som er indfødt i Italien, som deler kultur og som taler italiensk som modersmål.[1][2][3] Juridisk set er italienere statsborgere i Italien, uanset etnisk oprindelse eller hvilket land de har bopæl og adskilles fra folk af italiensk oprindelse, der har bopæl udenfor Italien.[4][5]

I 2014 var der omkring 55 mio. etniske italienere i Italien, hvilket svarer til 91 % af indbyggertallet.[6] Der findes italiensk talende grupper i nabolandene Schweiz (ca. 500.000), i Frankrig (1.500.000)[7] og mindre grupper i Slovenien og Kroatien i primært Istrien og Dalmatien. Et omfattende italiensk diaspora betyder at omkring 5 mio. italienske statsborgere[8] og omkring 80 mio. mennesker med fuld eller delvis italiensk oprindelse[9] lever udenfor Italien, mest notabel er Sydamerika, Nordamerika, Australien og dele af Europa.

Italienere har især haft indflydelse på og bidraget indenfor videnskab, kunst, teknologi, kogekunst, sport, retslære og bankvirksomhed[10] også i udlandet og på verdensplan.[11] Italienere kendes for deres lokalisme, både på regionalt og kommunalt plan,[12] samt opmærksomhed på beklædning og familieværdier.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Miti e simboli della rivoluzione nazionale. Treccani.it
  2. ^ Ethnic and Cultural Diversity by Country, James D. Fearon. Department of Political Science, Stanford University
  3. ^ Italy/Italians: Development of a Nation, how Italy became Italy, and how the Italians became Italians. worldology.com
  4. ^ Criteria underlying legislation concerning citizenship. Italian Ministry of Interior. Hentet 22. september 2012. 
  5. ^ Ruggiero Romano, Corrado Vivanti, (1972). 'I caratteri originali'. In: Giulio Einaudi Editore (ed), Storia d'Italia Einaudi. 1st ed. Torino: Einaudi. pp.958–959.
  6. ^ ISTAT. Hentet 29. marts 2015. 
  7. ^ Cohen, Robin (1995). The Cambridge survey of world migration. Cambridge: Cambridge University Press. s. 142–144. ISBN 0-521-44405-5. 
  8. ^ Ministero dell'Interno
  9. ^ http://www.progettoculturale.it/cci_new/documenti_cei/2011-03/08-23/4%20-%20Rapp%20Italiani.pdf
  10. ^ Macesich, George (2000). Issues in Money and Banking. United States: Greenwood Publishing Group. s. 42. ISBN 0-275-96777-8. 
  11. ^ Michael Barone (2. september 2010). The essence of Italian culture and the challenge of the global age. Council for Research in Values and philosophy. Hentet 22. september 2012. 
  12. ^ Keating, Michael (2004). Regions and regionalism in Europe. Cheltenham: Edward Elgar Publishing. s. 378. ISBN 1-84376-127-0. 
  13. ^ Italian family and culture. Syracuse University in Florence. Hentet 22. september 2012.