Apokalyptik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
På randen af dommedag. Maleri af den engelske maler Samuel Colman (1780-1845). 1836.

Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom. Disse forestillinger er: de nært forestående lidelsesfyldte sidste tider, Messias´ komme, verdens undergang, dommedag, de dødes opstandelse og fremkomsten af en ny verden: Gudsriget.[1]

Ordet ”apokalyptik” kommer af det græske ord ”apokalyptein” ("afsløre", "åbenbare"). En apokalypse er et skrift, der beskriver en åbenbaringsoplevelse, hvor en viden om fremtidige begivenheder i de sidste tider åbenbares for en udvalgt person. Et eksempel er Johannes' Åbenbaring (på græsk: ”Apokalypsis Ioannu”) i Det Nye Testamente.

Apokalyptik bruges endvidere som en betegnelse for en bestemt gruppe skrifter, der indeholder disse apokalyptiske forestillinger. Apokalyptiske skrifter er f.eks. Daniels Bog i Den Jødiske Bibel (Det Gamle Testamente) og Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente. Dertil kommer dele af andre skrifter, for eksempel Zakarias' Bog, kap. 9-14, Matthæusevangeliet, kap. 24-25, Markusevangeliet, kap. 13 og Lukasevangeliet, kap. 21,5-36 – de såkaldte "små apokalypser". (Matt. 24,Matt. 25, Mark. 13 og Luk. 21,5-36)

Uden for Den bibelske kanon findes i hellenistisk-romersk tid især apokalyptiske skrifter i den gammeltestamentlige pseudepigrafe litteratur, for eksempel Første Enoks Bog og Fjerde Ezras Bog. Desuden findes der apokalyptiske skrifter i Dødehavsrullerne.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bart Ehrman: Jesus. En apokalyptisk profet, s. 10 og 32.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Per Bilde: En religion bliver til. En undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110. Anis 2001. ISBN 87-7457-277-6
  • Bart D. Ehrman: Jesus. En apokalyptisk profet. Gyldendal 2001. ISBN 87-00-49024-5
  • Gyldendals religionsleksikon. Nordisk Forlag 1998. ISBN 87-00-32564-3
  • Benedikt Otzen: Den antikke jødedom. Gad 1984. ISBN 87-12-67872-4

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]





Ordet apokalyptik kommer af det græske verbum apokalyptein (at "afsløre", "åbenbare") med det tilhørende substantiv apokalypsis ("afsløring", "åbenbaring")

Substantivet apokalypsis (Iêsou Christou) forekommer som det første, titelagtige ord i Johannes' Åbenbaring (Åb. 1,1) og har samtidig givet navn til skriftet (Apokalypsis Iôannou, det vil sige Johannes' Åbenbaring)

Det er ikke mindst dette forhold der har bidraget til at ordet "apokalyptik" er blevet til en generel betegnelse på et samlet kompleks af særlige eskatologiske fænomener.

I judaistikken og religionsvidenskaben anvendes begrebet apokalyptik som en betegnelse for en bestemt gruppe eskatologiske skrifter i den antikke jødedom, for disses særlige indhold samt for den bevægelse og den ideologi som de er udsprunget af.

De apokalyptiske skrifter omfatter Daniels Bog i Den Jødiske Bibel, Det Gamle Testamente, og Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente. Dertil kommer dele af andre skrifter, for eksempel Zakarias' Bog 9-14 og Matthæus 24-25 med paralleller – de såkaldte "små apokalypser" Matt. 24, Mark. 13, Lukas 21.

Uden for kanon findes i hellenistisk-romersk tid især apokalyptiske skrifter i den gammeltestamentlige pseudoepigrafe litteratur, for eksempel Første Enoks Bog og Fjerde Ezras Bog og i Qumran-litteraturen.

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  • Bilde, Per (2001). En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59. ISBN 87-7457-277-6 – Fra kapitel 3.2.3 "Apokalyptik"

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]