Drammensfjorden

Kort over Drammensfjorden

Drammensfjorden munder ud i den veslige side af den ydre del af Oslofjorden. Den strækker sig her fra nord og nordvestover. Inderst i fjorden har Drammenselven sit udløb. Der finnes også byen Drammen som har sit navn efter fjorden.

Fjorden er i stor grad omkranset af områder tilhørende Buskerud fylke, men i vest og sydvest ligger Vestfold ind til fjorden. Landområdet på østsiden af fjorden kaldes Hurumhalvøen og skiller Drammensfjorden fra Oslofjorden.

Et stykke ude i fjorden, ved Svelvik i Vestfold på vestsiden og Verket i Hurum på østsiden, indsnævres fjorden til et smalt sund, hvor man kan krydse fjorden med en bilfærge. Indsnævringen, sammen med den vandrige Drammenselv, gør at fjorden indenfor indeholder brakvand. På overfladen er vandet nærmest ferskt, hvilket som gør badepladserne frie for brandmænd, men længere nede findes saltvand, så man også har saltvandsfisk som torsk, sej, flynder og makrel i fjorden. Overraskende nok er der også fundet et stort næsten uskadt koralrev på 10-20 meters dybde i fjorden.

Drammensfjorden var for nogen tiår siden forurenet. Kloakrensning og ændring af industrien i Drammen har imidlertid ført til at vandet nu er meget renere. Laks og søørred er derfor igen at finde i fjorden, Drammenselven, Lierelven og Åroselven. Drammensvassdraget er blandt Norges vigtigste områder for laks men har haft problemer med parasitten Gyrodactylus salaris.

Drammensvassdraget er det tredje største elvsystem i Norge; det ligger i Oppland og Buskerud fylker, og løber ud i havet med Drammenselven. Vandføringen ved udløpet er på ca. 300 m³/s.

Drammensfjorden er kendt fra norrøn tid under navnet Dramn eller Drofn, ord som man tror betyder «uklart vand» eller «bølger». Blandt andet fortæller Snorre Sturlason at Olav den hellige gemte sig for Knud den Store i en fjord som hed Dramn. På denne tid stod vandet 4-5 meter højere, og fjorden strakte sig helt op til Hokksund.