Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Disambig bordered fade.svg "Karl 5." omdirigeres hertil. For andre regenter med samme navn, se Karl 5. (flertydig).
Kejser Karl 5. malet af Rubens, kopi af et portræt af Tizian (Tiziano Vecellio, 1490-1576).
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck.

Karl V (24. februar 1500 - 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien. Han arvede 1506 Østrig og Nederlandene efter sin fader, og som 15-årig overtog han ledelsen af sine riger. Han var konge af Spanien fra 1516 og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519.

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

I 1519 blev Karl kåret til kejser af det tyske-romerske rige "Det Hellige Romerske rige" grundlagt i 800 af Karl den store. Karl V arvede titlen , da hans farfar den habsburgske kejser Maximilian 1. døde. Samme år arvede han Spanien efter sin moder. I oktober 1520 blev Karl kronet i Aachen som konge af Tyskland og tog titel af tysk-romersk kejser. Han abdicerede i 1556.

Karl vandt opgøret i 1525 og holdt Frans i fangenskab. To år senere angreb han Norditalien og Rom, og Paven blev fængslet og Rom plyndret.

Indenrigspolik[redigér | redigér wikikode]

Martin Luther var et problem. Han indledte omkring 1517 en reformatorisk bevægelse i Tyskland. På rigsdagen i Worms i 1521 blev Martin Luther dømt fredløs.

Men både fyrster og bønder blev grebet af de nye tanker. Bønderne rejste sig i 1524 mod deres gejstlige og verdslige herrer i Bondekrigen, men opstanden blev slået ned med hård hånd af fyrsterne - og med Luthers accept. Trosstridighederne udløste krige i Tyskland, hvor kejser Karl V greb ind som øverste landsherre. I 1547 besejrede han de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støttede de tyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun i Lorraine til Frankrig.

Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrster. Karl abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder Ferdinand, som var tysk-romersk kejser 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2., hvorved Nederlandene kom på spanske hænder. Sine sidste år tilbragte Karl i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558. Efter sejren over maurerne i Andalusien og fordrivelsen af jøderne byggede han en tilbygning i senrenæssancestil til Alhambra-slottet. Klosteret Escorial uden for Madrid, blev omdannet til et mausolæum og er baggrund for Schillers skuespil "Don Carlos" (1787) sat i musik af Giuseppe Verdi i operaen "Don Carlo" (1867), der skildrer den skygge, som Karl kaster over sin søn, som bliver konfronteret af de frihedselskende nederlændere.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Karl 5.
Født: 24. februar 1500 Død: 21. september 1558
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Maximilian 1.
Konge i Tyskland
1519–1556
Efterfølgende:
Ferdinand 1.
Tysk-romersk kejser
1520/1530–1556
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi