Duer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. mar. 2015, 16:42 af Weblars (diskussion | bidrag) Weblars (diskussion | bidrag) (retter halvdøde links)
Duer
Tamdue (Columba livia domestica)
Tamdue (Columba livia domestica)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Columbiformes (duefugle)
Latham 1790
Familie Columbidae
Illiger 1811
Hjælp til læsning af taksobokse

Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter. Arterne er udbredt i næsten alle verdensdele.

Familien regnes nu for at være den eneste i ordenen duefugle, hvortil man tidligere også henførte sandhøns. Den uddøde dronte blev også henført til sin egen familie, Raphidae, men det har vist sig, at dronten er nært beslægtet med de øvrige duer i underfamilien Raphinae.[1]

Fællestræk

Duer varierer i størrelse mellem en lærke og næsten op til en kalkun i størrelse. Fuglene har kompakte kroppe med kort hals, og korte, slanke næb, der ved basis har en blød voksagtig hud. Fjerdragten spænder fra overvejende grå til meget farvestrålende. Nogle arter er tilknyttet det åbne land, mens andre kun findes i skove. Alle arter har en veludviklet kro (udposning af spiserøret), der anvendes til at opmagasinere føden, der især er vegetabilsk.

Duernes sang kaldes kurren. De lægger normalt kun mellem 1 og 3 hvide æg i kuldet. Ungerne fodres med såkaldt duemælk, der udskilles i kroen som en osteagtig masse.

Danske duer

De mest kendte duer fra Danmark er:

Uddøde arter

En del duearter er uddøde siden 1500-tallet. I følge BirdLife International er 15 arter sikkert uddøde, mens yderligere to muligvis er uddøde.[2] Til de uddøde arter tæller f.eks. dronten og vandreduen.

Brug

Duer blev før i tiden brugt som et kommunikationsmiddel, som en brevdue. Fuglen har tidligere været meget folkekær, og kan findes i mange byer, normalt der hvor folk færdes og den kan få mad af turister. De seneste år har dog set en stigende modvilje mod duer og de ødelæggelser især deres efterladenskaber forårsager. Flere steder er det blevet forbudt at fodre duer, og i Californien er man begyndt at give dem præventionsmiddel[3]. Ringduen er et velsmagende eftertragtet jagtbytte.

Symbolik

Fuglen bruges ofte som fredstegn, kaldet en fredsdue. Den er da gerne udstyret med en oliegren i næbbet. Duen bruges desuden som billede på Helligånden. Fuglen har været meget brugt på gravsten, f.eks. som en figur af uglaseret porcelæn - biscuit. Den symboliserer da sorg. Duen optræder også i fortællingen om Noa i Det Gamle Testamente.

Kuriosa

Drengenavnet Jonas betyder "due". Det er afledet af det hebraiske ord for due, yonah.

Klassifikation

De cirka 322 nulevende duearter er f.eks. foreslået fordelt på tre underfamilier og 42 slægter.[4][1]

Underfamilie Columbinae

Nogle af de 13 slægter (med udvalgte arter) er:

Underfamilie Peristerinae

Disse kaldes også amerikanske jordduer og omfatter fire slægter.

Underfamilie Raphinae

Denne underfamilie af duer fra Den gamle verden omfatter cirka 30 slægter, hvor eksempler er:

Søsterprojekter med yderligere information:

Se også

Noter

  1. ^ a b John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret
  2. ^ BirdLife International (2012). The BirdLife checklist of the birds of the world, with conservation status and taxonomic sources. Version 5. BirdLife Checklist hentet 2. nov. 2013. Med visning af uddøde eller truede fuglearter vha. filtreringsfunktionen i ruden "G2" i filen "BirdLife_Checklist_Version_5.1.xls".
  3. ^ BBC NEWS | Americas | US pigeons to get contraceptives
  4. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). doi:10.14344/IOC.ML.5.1. Arkiveret

Kilder og eksterne henvisninger