ITER

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

ITER er et akronym for "International Thermonuclear Experimental Reactor" og betyder endvidere "vej(en)" på latin. ITER er et eksperimentelt bindeled mellem nutidens studier af plasmafysik og fremtidens elektricitetsproducerende fusionskraftværker.

I konkret forstand er ITER[1] en forsøgsfusionsreaktor, som skal opføres i Frankrig med det primære formål at vise, at fusionskraft er videnskabeligt og teknologisk realisabel. Reaktoren konstrueres efter tokamak-konceptet og skal kunne generere 500 megawatt.

Den primære udfordring ved fusionskraft er, at fusionsprocesserne kun kan foregå ved en temperatur af størrelsesorden 100 millioner kelvin (Celsius-273), eller højere. Det betyder bl.a., at der skal postes store mængder energi ind i systemet, før man kan håbe på at få noget ud.

Det forventes at tage 10 år og at koste ca. 5 milliarder euro at bygge ITER, som herefter skal drives i 20 år. Projektet bygger på erfaringer med fusionskraft fra tidligere eksperimenter, fortrinsvis den i England opførte fælleseuropæiske JET-reaktor[2], som nåede break-even i 2005. ITER bliver større end nogen af sine forgængere og når ITER står færdig omkring år 2018, forventes den at være i stand til at generere et energioverskud, som dog ikke skal gøres til genstand for kommerciel udnyttelse.

Den danske pensionerede forsker Vagn O. Jensen skrev i 2002 en bog til forklaring af fussionsenergi beregnet på gymnasieundervisning.[3]

Kilder/referencer/noter[redigér | redigér wikikode]


Fusionsenergi
Atomkerne | Nuklear fusion | Fusionsreaktor | Plasmafysik | Magnetohydrodynamik | Neutron flux
Metoder til at fusionere nukleoner

Magnetisk fastholdelse: Tokamak - Spheromak - Stellarator - Reversed field pinch - Field-Reversed Configuration - Levitated Dipole
Inertial fastholdelse: Laser drevent - Z-pinch - Boblefusion (akustisk fastholdelse) - Fusor (elektrostatisk fastholdelse)
Andre former for fusion: Myon-katalyseret fusion - Migma - Polywell - Pyroelektrisk fusion

Fusionseksperimenter

Magnetisk fasholdelses apparater
ITER (International) | JET (Europæisk) | JT-60 (Japan) | Large Helical Device (Japan) | KSTAR (Korea) | EAST (Kina) | T-15 (Rusland) | DIII-D (USA) | Tore Supra (Frankrig) | ASDEX Upgrade (Tyskland) | TFTR (USA) | NSTX (USA) | NCSX (USA) | UCLA ET (USA) | Alcator C-Mod (USA) | LDX (USA) | H-1NF (Australien) | MAST (UK) | START (UK) | Wendelstein 7-X (Tyskland) | TCV (Schweiz) | DEMO (Kommerciel)


Inertial fastholdelses apparater
Laser drivne:
NIF (USA) | OMEGA laser (USA) | Nova laser (USA) | Novette laser (USA) | Nike laser (USA) | Shiva laser (USA) | Argus laser (USA) | Cyclops laser (USA) | Janus laser (USA) | Long path laser (USA) | 4 pi laser (USA) | LMJ (Frankrig) | Luli2000 (Frankrig) | GEKKO XII (Japan) | ISKRA lasers (Rusland) | Vulcan laser (UK) | Asterix IV laser (Tjekkiet) | HiPER laser (Europæisk)
Ikke-laser drivne:
Z machine (USA) | PACER (USA)


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 43° 41′ 14″ N, 5° 45′ 42″ Ø