Schengen-traktaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
     lande, der har implementeret aftalen

Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990 og som havde til formål at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet samt harmonisere eksterne grænsekontroller.

Traktaten blev oprindeligt indgået af fem EF-lande (Belgien, Frankrig, Holland, Luxembourg og Vesttyskland) i juni 1985 på skibet Prinsesse Marie-AstridMosel-floden nær landsbyen Schengen i Luxembourg ved den franske og tyske grænse.

Den 19. juni 1990 undertegnede de samme lande en aftale mere, Schengen-konventionen. Danmark har siden 25. marts 2001 deltaget i samarbejdet, og besluttede den 11. maj 2011 at genindføre en permanent toldkontrol af de danske grænser, idet det sker indenfor rammerne af samarbejdet.[1] Denne aftale blev dog ikke realiseret efter regeringskiftet i 2011.

Flere lande har sluttet sig til traktaten i løbet af de seneste år. For tiden er der 26 Schengen-lande, alle i Europa.

Der er ingen ordinær paskontrol mellem medlemslandene, dog er visse områder undtaget af samarbejdet. Det gælder Svalbard i Norge, Hollands Aruba og De Nederlandske Antiller, den græske halvø Athos samt Grønland og Færøerne i Danmark.

Schengen-landene[redigér | redigér wikikode]

Følgende lande er i dag medlemmer af Schengen-samarbejdet: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Desuden er Cypern, Bulgarien, Kroatien, Liechtenstein og Rumænien pålagt at indgå i Schengen-samarbejdet, men har ikke opfyldt kravene for at blive optaget.

Krav til identitetspapirer[redigér | redigér wikikode]

Når man rejser til andre Schengen-lande, så skal man kunne bevise sit statsborgerskab hvis man bliver udtaget til en stikprøve. Det eneste danske dokument som kan bevise statsborgerskabet er passet, så det er stadig et krav at passet medtages ved rejser indenfor Schengen.[2] Nogle lande, så som Tyskland, har et nationalt identitetskort som kan bruges i stedet for pas.[3]

Man kan rejse indenfor den nordiske pasunion (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) uden pas, og for eksempel bruge kørekort som legitimation.[Kilde mangler]

De britiske øers rejseområde[redigér | redigér wikikode]

De Britiske Øer udgør et særligt rejseområde. Derfor er Storbritannien og Irland ikke medlemmer af Schengen-samarbejdet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Poul Majgaard & Jesper Borup: Grænseløs nu – "få så det interview gjort færdigt" (1998)
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: