Ebolavirus
Ebolavirus, EBOV, er en virus, der forårsager Ebola (en. Ebola virus disease (EVD) eller tidligere Ebola haemorrhagic fever (EHF)), en zoonose, der spredes fra flagermus til mennesker.
Ebolavirus kaldes sammen med Marburgvirus og Lassavirus for de afrikanske blødningsfebervirus og klassificeres som virus i højeste fareklasse.[1][2]
EBOV er en trådformet, membrankappet virus med et genom af -ssRNA og er en del af Filoviridae-familien, nært beslægtet med Marburgvirus.
Historisk[redigér | rediger kildetekst]
EBOV er opkaldt efter floden Ebola i DR Congo, hvor virussen også blev opdaget første gang. Fra 1976 har der været gentagne udbrud af Ebola. To stammer blev identificeret, hhv. fra Zaire og fra Sudan med gennemsnitlige dødelighedsprocenter på henholdsvis 83% og 54%. En tredje stamme, Reston-Ebolavirus, blev opdaget i 1989 i en gruppe af aber (Macaca fascicularis) importeret fra Filippinerne til Hazleton Primate Quarantine Unit i Reston, Virginia i USA. Denne stamme har ikke været humanpatogen. Der kendes nu fem stammer af Ebolavirus (BDBV, EBOV, RESTV, SUDV and TAFV).
Generelt[redigér | rediger kildetekst]
I elektronmikroskop fremtræder EBOV som langstrakte, fleksible tråde med en diameter på 80 nm og en længde fra 800 til 1400 nm.
Genom[redigér | rediger kildetekst]
EBOV’s genom er -ssRNA (negativt polariseret enkeltstrænget RNA) på 18-19.000 nukleotider, der koder for 7 proteiner.[3][4] De fem forskellige stammer afviger i nukleotidsekvensen og antallet og placeringen af overlappende gener.
Proteiner[redigér | rediger kildetekst]
- Glycoprotein, multifunktionelt overfladeprotein GP, sGP, ssGP, GP1 og GP2
- Matrixprotein VP40, hexamer
- RNA dependent RNA polymerase, L protein
- Nucleoprotein NP
- Polymerase cofactor VP35 (multifunktionelt nucleocapsidprotein)
- Transcription activator VP30 (nucleocapsidprotein)
Receptorer for EBOV[redigér | rediger kildetekst]
EBOV glycoprotein GP binder sig til
- TIM-1, et overfladeprotein på værtsorganismens epithelceller [9]
- C-type lectinerne DC-SIGN, L-SIGN og hMGL på overfladen af værtsorganismens monocyter, dendritceller og makrofager
- Niemann–Pick C1 (NPC1), et 13TM membranprotein i værtsorganismens endosomer [10]
Vaccine[redigér | rediger kildetekst]
En Ebolavaccine blev godkendt i USA i 2019.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Ebola. Statens Seruminstitut". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 2. juni 2020.
- ^ "Derfor har Ebola-virus ikke spredt sig. Videnskab.dk". Arkiveret fra originalen 26. juni 2020. Hentet 26. juni 2020.
- ^ "Ebolavirus. Viral Zone". Arkiveret fra originalen 16. marts 2020. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Viruses ARE alive, and they're older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015". Arkiveret fra originalen 28. september 2015. Hentet 5. maj 2020.
- ^ Re-Emerging Human Viral Hemorrhagic Fevers: A Review. American Journal of Infectious Diseases and Microbiology 2016
- ^ "Ebola Virus's Glycoproteins and Entry Mechanism. 2016". Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Ebola Virus Proteins. Molecule of the Month". Arkiveret fra originalen 30. april 2020. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Structure of Ebola Virus. Microbiology Info 2018". Arkiveret fra originalen 29. september 2020. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Receptor for Ebola virus identified. Science Daily 2011". Arkiveret fra originalen 6. september 2015. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Small molecule inhibitors reveal Niemann-Pick C1 is essential for ebolavirus infection. Nature 2011". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 5. maj 2020.