Coronavirus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Coronavirus
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Videnskabelig klassifikation
Domæne Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Orden Nidovirales
Familie Coronaviridae
Slægt Coronavirus
Hjælp til læsning af taksobokse
SARS-CoV under elektronmikroskop
Bronkitis-coronavirus.
3D-model af et coronavirus.
Coronavirussets genom.
Coronavirussets infektionscyklus.


Coronavirus er virus som tilhører familien Coronaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Virusset er 8-10 gange større end poliovirus og har været kendt siden 1930'erne. Corona-virus kan forårsage luftvejsinfektion hos både fugle og mennesker, leverbetændelse hos mus, mave-/tarminfektion og hjernebetændelse hos grise, samt sygdom hos rotter og kalve. Af de mere end 30 Coronavirusstammer, kan kun syv forårsage sygdom i mennesker, og Coronavirus menes at være årsag til en stor del af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår.

Flere virus, herunder Coronavirus, kan forårsage sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, de såkaldte zoonoser. Virus som forårsager zoonoser har gennem historien inficeret store befolkningsgrupper. Vi har senest oplevet følgende epidemier med Coronavirus: SARS (2002) og MERS (2012) samt den pandemiske SARS-CoV-2 fra 2019.[1][2][3][4]

Der arbejdes i 2020 intenst på at fremstille vacciner og på at finde lægemidler virksomme mod SARS-CoV-2, se også nedenfor. Remdesivir er et bredspektret antiviralt lægemiddel, der i maj 2020 er det mest lovende bud på et lægemiddel.[5]

Navn og morfologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde viruset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie der ligner solens korona.

2019-nCoV er en stor virus, ca. 120 nm i diameter, se [6]

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Luftvejsinfektion forårsaget af Coronavirus hos mennesker blev første gang rapporteret i 1966 af Hamre og Procknow i USA,[7] og en detaljeret beskrivelse fulgte i 1967. I 1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved Coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[8]

Biokemi[redigér | redigér wikikode]

Coronavirus er virus med en membrankappe, en dobbeltmembran (en. envelope), og et positivt polariseret enkeltstrenget RNA genom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.

RNA[redigér | redigér wikikode]

Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32 kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er både genom og mRNA. For et isolat af 2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875 baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17 gener, som koder for 27 proteiner.[9][10]

Proteiner[redigér | redigér wikikode]

  • Spike (S)[11] (også benævnt peplomer) er overfladeprotein og glycoprotein på 1255-1282 aminosyrer, der danner trimerer og bestemmer værtsspecifiteten og infektiviteten, idet det reagerer med værtens cellulære receptor, for SARS-Cov-2 og SARS-virus det angiotensin-konverterende enzym-2, ACE-2[12] for MERS-virus sialosider og dipeptidyl peptidase 4 (DPP4/CD26)[13][14][15][16]
  • Envelope (E) er et glycosyleret hylsterprotein med 75-109 aminosyrer[17]
  • Membrane (M) er et glycoprotein med 222 aminosyrer
  • Nucleocapsid (N) er et fosfoprotein med 419 aminosyrer[18]

Desuden andre proteiner, nogle af dem kaldet accessory protein [21]

  • Proteinaserne PL-proteinase og 3CL-proteinase (også benævnt pp1a og pp1b)[24][25]
  • Protein 4a
  • Proteinerne 3a, 3b, 6, 7a, 7b, 8a, 8b, 9b og 14 (for SARS-virus)[24]

SARS-CoV-2[redigér | redigér wikikode]

En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget i Wuhan i december 2019.[26] Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2 og den kan i nogle tilfælde forårsage en infektionssygdom kaldet CoViD-19. Det første inficerede tilfælde i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020.[27] En tidslinie for pandemiens udvikling kan ses her.[28]

Symptomerne på COVID-19 sygdommen er influenza-lignende inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Infektionen kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og i nogle tilfælde død.[29][30][31][32]

For folk med et nedsat immunforsvar kan virusset ramme de nedre luftveje og give lungebetændelse eller bronkitis.[33][34]

Spredningen af SARS-CoV-2 blev af WHO erklæret for en international sundhedskrise den 30. januar 2020 og i februar blev CoViD-19 kategoriseret som en mild pandemi.[35] Udviklingen følges nøje.[36][37][38][39]

For at stoppe CoViD-19 pandemien kræves der global flokimmunitet eller et globalt vaccinationsprogram. Der er pr. 1. maj 2020 op mod 100 tiltag for at lave en vaccine.[40] Det bredspektrede antivirale lægemiddel Remdesivir er i maj 2020 det mest lovende bud på et lægemiddel.[5]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Coronavirusarter:

  • Severe acute respiratory syndrome coronavirus-2, SARS-CoV-2, tidligere 2019-nCoV (af engelsk 2019 novel coronavirus)
  • Severe acute respiratory syndrome coronavirus, SARS-CoV, se en:SARS coronavirus, jvf. SARS
  • Middle East respiratory syndrome coronavirus, MERS-CoV, se en:MERS coronavirus
  • human coronavirus HCoV-229E
  • human coronavirus HCoV-OC43[41]
  • human coronovirus HCoV-NL63
  • human coronavirus HCoV-HKU1[3]
  • bovine coronavirus
  • canine coronavirus
  • feline coronavirus
  • human enteric coronavirus
  • infectious bronchitis virus
  • murine hepatitis virus
  • pheasant coronavirus
  • porcine epidemic diarrhea virus
  • porcine hemagglutinating encephalomyelitis virus
  • Puffinosis coronavirus
  • rat coronavirus
  • transmissible gastroenteritis virus
  • turkey coronavirus
  • bat severe acute respiratory syndrome coronavirus – bat-SARS-CoV

Andet[redigér | redigér wikikode]

Ultraviolet lys, dvs. lys med bølgelængder mellem 200 og 400 nm, kan dræbe virus. Hård ultraviolet lys (såkaldt UVC) (208 til 222 nm) har vist sig at kunne dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[42] Der arbejdes i Japan på at lave en LED som kan udsende lys med bølgelængder på 210 nm.[kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Snakes Are The Likely Source of China's Deadly Coronavirus. Here's Why. ScienceAlert 2020
  2. ^ New Virus Discovered by Chinese Scientists Investigating Pneumonia Outbreak. The Wall Street Journal 2020
  3. ^ a b Human Coronavirus: Host-Pathogen Interaction. Annual Review of Microbiology 2019
  4. ^ Hvad er en virus egentlig? Videnskab.dk
  5. ^ a b Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir? Forskerzonen. Videnskab.dk 2020
  6. ^ Coronavirus
  7. ^ http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0074-02762012000500020
  8. ^ [1] Péter Andras Csángó, specialist i medicinsk mikrobiologi: "Det myndighederne har undladt at sige", Aftenposten 3. marts 2020
  9. ^ Scientists Compare Novel Coronavirus with SARS and MERS Viruses. The Scientist 2020
  10. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08. , open access
  11. ^ Scientists Produce 3D Map of SARS-CoV-2’s Spike Protein. Science News 2020
  12. ^ Derfor er musen menneskets bedste ven i kampen mod COVID-19. Videnskab.dk 2020
  13. ^ Uncanny similarity of unique inserts in the 2019-nCoV spike protein to HIV-1 gp120 and Gag. bioRxiv 2020
  14. ^ Structures of MERS-CoV spike glycoprotein in complex with sialoside attachment receptors. Nature Structural & Molecular Biology 2019
  15. ^ Understanding Glycans in COVID-19 Drug Design. Genetic Engineering and Biotechnology News 2020
  16. ^ Nanobodies Facilitate Improved COVID-19 Imaging. Technology Networks 2020
  17. ^ Coronavirus envelope protein: current knowledge. Virology Journal 2019
  18. ^ Structures and Functions of Coronavirus Proteins: Molecular Modeling of Viral Nucleoprotein. Researchgate 2017
  19. ^ How the coronavirus multiplies its genetic material. Max Planck Institute 2020
  20. ^ Structure of coronavirus hemagglutinin-esterase offers insight into corona and influenza virus evolution. PNAS 2008
  21. ^ The Curious Case of the Nidovirus Exoribonuclease: Its Role in RNA Synthesis and Replication Fidelity. Froniers in Microbiology 2019
  22. ^ Viroporins. FEBS Letters 2003
  23. ^ The ORF4a protein of human coronavirus 229E functions as a viroporin that regulates viral production. BBA Biomembranes 2014
  24. ^ a b Coronaviridae. Viral Zone
  25. ^ Scientists Map 3D Structure of SARS-CoV-2’s Main Protease. Science News 2020
  26. ^ Coronavirus disease (COVID-19) outbreak. WHO
  27. ^ Liveblog: Første dansker er smittet med coronavirus efter skitur. Berlingske.dk 2020
  28. ^ A Timeline of the Coronavirus Pandemic. The New York Times 2020
  29. ^ Sådan kan COVID-19 udvikle sig. dr.dk 2020
  30. ^ Spørgsmål og svar om ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen 2020
  31. ^ "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  32. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  33. ^ Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina? DR Viden 2020
  34. ^ Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark' DR Nyheder 2020
  35. ^ Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020
  36. ^ Real-time 2019-nCoV Tracker
  37. ^ Coronavirus 2019-nCoV Global Cases by Johns Hopkins CSSE
  38. ^ 1207 alerts for Novel Coronavirus (2019-nCoV). Health Maps
  39. ^ Coronavirus infected. Coronavirus.app
  40. ^ The race for coronavirus vaccines: a graphical guide. Eight ways in which scientists hope to provide immunity to SARS-CoV-2 Nature 2020
  41. ^ Vijgen L, Keyaerts E, Moës E, Thoelen I, Wollants E, Lemey P, Vandamme AM, Van Ranst M (February 2005). "Complete genomic sequence of human coronavirus OC43: molecular clock analysis suggests a relatively recent zoonotic coronavirus transmission event". Journal of Virology. 79 (3): 1595-1604. PMC 544107free to read. PMID 15650185. doi:10.1128/jvi.79.3.1595-1604.2005. 
  42. ^ David Welch, Manuela Buonanno m.fl. (9. februar 2018), "Far-UVC light: A new tool to control the spread of airborne-mediated microbial diseases", Sci Rep, Nature, hentet 3. februar 2020. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]