Coronavirus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Coronavirus
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Videnskabelig klassifikation
(urangeret) Riboviria (over rige: Vira (Virus))
Rige Orthornavirae
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Række Nidovirales
Klasse Pisoniviricetes
Orden Pisuviricota
Familie Coronaviridae
Underfamilie Orthocoronavirinae (Coronavirus)
Hjælp til læsning af taksobokse
SARS-CoV under elektronmikroskop
Bronkitis-coronavirus.
3D-model af et coronavirus.
Coronavirussets genom.
Coronavirussets infektionscyklus.

Coronavirus (latin Orthocoronavirinae) er en underfamilie af virus. Underfamilien tilhører familien Coronaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Virusset er 8-10 gange større end poliovirus og har været kendt siden 1930'erne. Corona-virus kan forårsage luftvejsinfektion hos både fugle og mennesker, leverbetændelse hos mus, mave-/tarminfektion og hjernebetændelse hos grise, samt sygdom hos rotter og kalve. Et stort og potentielt farligt reservoir af coronavirus synes at findes i flagermus.[1] Af de mere end 30 Coronavirusstammer, kan kun syv forårsage sygdom i mennesker, og Coronavirus menes at være årsag til en stor del af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår.

Flere virus, herunder Coronavirus, kan forårsage sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, de såkaldte zoonoser. Virus som forårsager zoonoser har gennem historien inficeret store befolkningsgrupper. Vi har senest oplevet følgende epidemier med Coronavirus: SARS (2002) og MERS (2012) samt den pandemiske SARS-CoV-2 fra 2019.[2][3][4][5]

Smitteveje og infektionsstadier er beskrevet her.[6] Den molekylære struktur er beskrevet og vist her.[7] De molekylære reaktioner er beskrevet og vist grafisk her.[8]

Der arbejdes i 2020 intenst på at fremstille vacciner[9] og på at finde lægemidler virksomme mod SARS-CoV-2, se også nedenfor. Dexamethason, der er et immunregulerende lægemiddel, og Remdesivir, der er et bredspektret antiviralt lægemiddel, er i juni 2020 de mest lovende bud på lægemidler.[10][11]

Navn og morfologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde viruset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie der ligner solens korona.

2019-nCoV er en stor virus, ca. 120 nm i diameter.[12]

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Luftvejsinfektion forårsaget af Coronavirus hos mennesker blev første gang rapporteret i 1966 af Hamre og Procknow i USA,[13] og en detaljeret beskrivelse fulgte i 1967. I 1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved Coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[14]

Biokemi[redigér | redigér wikikode]

Coronavirus er virus med en membrankappe, en dobbeltmembran (en. envelope), og et positivt polariseret enkeltstrenget RNA genom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.[15]

RNA[redigér | redigér wikikode]

Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32 kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er både genom og mRNA. For et isolat af 2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875 baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17 gener, som koder for 27-28 proteiner.[16][17]

Proteiner[redigér | redigér wikikode]

Fire-fem strukturproteiner:

  • Spike (S)[18] (også benævnt peplomer) er overfladeprotein og glycoprotein på 1255-1282 aminosyrer, der danner trimerer og bestemmer værtsspecifiteten og infektiviteten, idet det reagerer med værtens cellulære receptor, for SARS-Cov-2 og SARS-virus det angiotensin-konverterende enzym-2, ACE-2[19] for MERS-virus sialosider og dipeptidyl peptidase 4 (DPP4/CD26)[20][21][22][23]
  • Envelope (E) er et glycosyleret hylsterprotein med 75-109 aminosyrer[24]
  • Membrane (M) er et glycoprotein med 222 aminosyrer
  • Nucleocapsid (N) er et fosfoprotein med 419 aminosyrer[25]

Nonstrukturelle proteiner kaldet nsp1-nsp16 involveret i replikationen:

  • nsp1 (måske beskyttelse mod værtsorganismens immunsystem) [27]

Desuden andre proteiner, nogle af dem kaldet accessory protein [29]

  • Proteinaserne PL-proteinase og 3CL-proteinase (også benævnt pp1a og pp1b)[32][33]
  • Protein 4a
  • Proteinerne 3a, 3b, 6, 7a, 7b, 8a, 8b, 9b og 14 (for SARS-virus)[32]

SARS-CoV-2[redigér | redigér wikikode]

En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget i Wuhan i december 2019.[34] Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2 og den kan i nogle tilfælde forårsage en infektionssygdom kaldet CoViD-19. Det første inficerede tilfælde i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020.[35] En tidslinie for pandemiens udvikling kan ses her.[36]

Symptomerne på COVID-19 sygdommen er influenza-lignende inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Infektionen kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og i nogle tilfælde død.[37][38][39][40]

For folk med et nedsat immunforsvar kan virusset ramme de nedre luftveje og give lungebetændelse eller bronkitis.[41][42]

Spredningen af SARS-CoV-2 blev af WHO erklæret for en international sundhedskrise den 30. januar 2020 og i februar blev CoViD-19 kategoriseret som en mild pandemi.[43] Udviklingen følges nøje.[44][45][46][47]

For at stoppe CoViD-19 pandemien kræves der global flokimmunitet eller et globalt vaccinationsprogram. Der er pr. 1. maj 2020 op mod 100 tiltag for at lave en vaccine.[9][48] Det immunregulerende lægemiddel Dexamethason og det bredspektrede antivirale lægemiddel Remdesivir er i maj 2020 de mest lovende bud på lægemiddeller.[10][11]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

De latinske navne for coronavirus er Orthocoronavirinae eller Coronavirinae.[49][50][51] Coronavirusser tilhører familien Coronaviridae, orden Nidovirales, og domæne Riboviria.[52][53] Coronavirusser inddeles i alphacoronavirusser og betacoronavirusser som inficerer pattedyr - og gammacoronavirusser og deltacoronavirusser, som primært inficerer fugle.[54][55]

Der er syv kendte coronavirus der kan inficere mennesker: HCoV-229E, HCoV-HKU1, HCoV-NL63, HCoV-OC43, MERS-CoV, SARS-CoV og SARS-CoV-2.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Ultraviolet lys, dvs. lys med bølgelængder mellem 200 og 400 nm, kan dræbe virus. Hård ultraviolet lys (såkaldt UVC) (208 til 222 nm) har vist sig at kunne dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[60] Der arbejdes i Japan på at lave en LED som kan udsende lys med bølgelængder på 210 nm.[kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ How China’s ‘Bat Woman’ Hunted Down Viruses from SARS to the New Coronavirus. Scientific American 2020
  2. ^ Snakes Are The Likely Source of China's Deadly Coronavirus. Here's Why. ScienceAlert 2020
  3. ^ New Virus Discovered by Chinese Scientists Investigating Pneumonia Outbreak. The Wall Street Journal 2020
  4. ^ Human Coronavirus: Host-Pathogen Interaction. Annual Review of Microbiology 2019
  5. ^ Hvad er en virus egentlig? Videnskab.dk
  6. ^ Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus. Videnskab.dk 2020
  7. ^ How I Built a 3-D Model of the Coronavirus for Scientific American. Scientific American 2020
  8. ^ Inside the Coronavirus. What scientists know about the inner workings of the pathogen that has infected the world. Scientific American 2020
  9. ^ a b Genetic Engineering Could Make a COVID-19 Vaccine in Months Rather Than Years. Scientific American 2020
  10. ^ a b What You Need to Know About Dexamethasone, The 'New' COVID-19 Drug. ScienceAlert 2020
  11. ^ a b Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir? Forskerzonen. Videnskab.dk 2020
  12. ^ Coronavirus
  13. ^ http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0074-02762012000500020
  14. ^ [1] Péter Andras Csángó, specialist i medicinsk mikrobiologi: "Det myndighederne har undladt at sige", Aftenposten 3. marts 2020
  15. ^ Coronaviridae. Basicmedical Key
  16. ^ Scientists Compare Novel Coronavirus with SARS and MERS Viruses. The Scientist 2020
  17. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08. , open access
  18. ^ Scientists Produce 3D Map of SARS-CoV-2’s Spike Protein. Science News 2020
  19. ^ Derfor er musen menneskets bedste ven i kampen mod COVID-19. Videnskab.dk 2020
  20. ^ Uncanny similarity of unique inserts in the 2019-nCoV spike protein to HIV-1 gp120 and Gag. bioRxiv 2020
  21. ^ Structures of MERS-CoV spike glycoprotein in complex with sialoside attachment receptors. Nature Structural & Molecular Biology 2019
  22. ^ Understanding Glycans in COVID-19 Drug Design. Genetic Engineering and Biotechnology News 2020
  23. ^ Nanobodies Facilitate Improved COVID-19 Imaging. Technology Networks 2020
  24. ^ Coronavirus envelope protein: current knowledge. Virology Journal 2019
  25. ^ Structures and Functions of Coronavirus Proteins: Molecular Modeling of Viral Nucleoprotein. Researchgate 2017
  26. ^ Structure of coronavirus hemagglutinin-esterase offers insight into corona and influenza virus evolution. PNAS 2008
  27. ^ SARS Coronavirus Nonstructural Protein 1. Molecule of the month 2008
  28. ^ How the coronavirus multiplies its genetic material. Max Planck Institute 2020
  29. ^ The Curious Case of the Nidovirus Exoribonuclease: Its Role in RNA Synthesis and Replication Fidelity. Froniers in Microbiology 2019
  30. ^ Viroporins. FEBS Letters 2003
  31. ^ The ORF4a protein of human coronavirus 229E functions as a viroporin that regulates viral production. BBA Biomembranes 2014
  32. ^ a b Coronaviridae. Viral Zone
  33. ^ Scientists Map 3D Structure of SARS-CoV-2’s Main Protease. Science News 2020
  34. ^ Coronavirus disease (COVID-19) outbreak. WHO
  35. ^ Liveblog: Første dansker er smittet med coronavirus efter skitur. Berlingske.dk 2020
  36. ^ A Timeline of the Coronavirus Pandemic. The New York Times 2020
  37. ^ Sådan kan COVID-19 udvikle sig. dr.dk 2020
  38. ^ Spørgsmål og svar om ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen 2020
  39. ^ "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  40. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  41. ^ Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina? DR Viden 2020
  42. ^ Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark' DR Nyheder 2020
  43. ^ Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020
  44. ^ Real-time 2019-nCoV Tracker
  45. ^ Coronavirus 2019-nCoV Global Cases by Johns Hopkins CSSE
  46. ^ 1207 alerts for Novel Coronavirus (2019-nCoV). Health Maps
  47. ^ Coronavirus infected. Coronavirus.app
  48. ^ The race for coronavirus vaccines: a graphical guide. Eight ways in which scientists hope to provide immunity to SARS-CoV-2 Nature 2020
  49. ^ "2017.012-015S" (xlsx). International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). October 2018. Arkiveret fra originalen 14 May 2019. Hentet 24 January 2020. 
  50. ^ "ICTV Taxonomy history: Orthocoronavirinae". International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). Hentet 24 January 2020. 
  51. ^ Fan Y, Zhao K, Shi ZL, Zhou P (March 2019). "Bat Coronaviruses in China". Viruses. 11 (3): 210. PMC 6466186free to read. PMID 30832341. doi:10.3390/v11030210. 
  52. ^ de Groot RJ, Baker SC, Baric R, Enjuanes L, Gorbalenya AE, Holmes KV, Perlman S, Poon L, Rottier PJ, Talbot PJ, Woo PC, Ziebuhr J (2011). "Family Coronaviridae". I King AM, Lefkowitz E, Adams MJ, Carstens EB, International Committee on Taxonomy of Viruses, International Union of Microbiological Societies. Virology Division. Ninth Report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Oxford: Elsevier. s. 806-28. ISBN 978-0-12-384684-6. doi:10.1016/B978-0-12-384684-6.00068-9.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  53. ^ International Committee on Taxonomy of Viruses (24 August 2010). "ICTV Master Species List 2009—v10" (xls). 
  54. ^ Wertheim JO, Chu DK, Peiris JS, Kosakovsky Pond SL, Poon LL (June 2013). "A case for the ancient origin of coronaviruses". Journal of Virology. 87 (12): 7039-45. PMC 3676139free to read. PMID 23596293. doi:10.1128/JVI.03273-12. Alphacoronaviruses and betacoronaviruses are found exclusively in mammals, whereas gammacoronaviruses and deltacoronaviruses primarily infect birds. 
  55. ^ Nextstrain, phylogenetic tree of Beta-CoV
  56. ^ Decaro N (2011). Tidona C, Darai G, (red.). Alphacoronavirus. The Springer Index of Viruses (engelsk). Springer. s. 371-383. ISBN 978-0-387-95919-1. PMC 7176201free to read. doi:10.1007/978-0-387-95919-1_56. 
  57. ^ Decaro N (2011). Tidona C, Darai G, (red.). Betacoronavirus. The Springer Index of Viruses. Springer. s. 385-401. ISBN 978-0-387-95919-1. PMC 7176184free to read. doi:10.1007/978-0-387-95919-1_57. 
  58. ^ Vijgen L, Keyaerts E, Moës E, Thoelen I, Wollants E, Lemey P, Vandamme AM, Van Ranst M (February 2005). "Complete genomic sequence of human coronavirus OC43: molecular clock analysis suggests a relatively recent zoonotic coronavirus transmission event". Journal of Virology. 79 (3): 1595-1604. PMC 544107free to read. PMID 15650185. doi:10.1128/jvi.79.3.1595-1604.2005. 
  59. ^ Decaro, Nicola (2011). "Gammacoronavirus‡: Coronaviridae". The Springer Index of Viruses. Springer. 403–413. DOI:10.1007/978-0-387-95919-1_58. ISBN 978-0-387-95919-1. 
  60. ^ David Welch, Manuela Buonanno m.fl. (9. februar 2018), "Far-UVC light: A new tool to control the spread of airborne-mediated microbial diseases", Sci Rep, Nature, hentet 3. februar 2020. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]