Elektrisk resistivitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Modstand.

Elektrisk resistivitet, specifik resistivitet, resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer. Med undtagelse af såkaldte superledere vil alle elektriske ledere tabe en del af energien i form af varme, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.

Den multiplikative inverse (reciprokke) til resistivitet er specifik ledningsevne.

Definition på resistivitet[redigér | rediger kildetekst]

Et materiales Resistivitet (ρ20) er lig modstanden i ohm i en tråd, der er 1 meter lang og som har tværsnitsarealet 1 mm² og temperaturen 20 °C

Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I SI-enheder måles arealet A i kvadratmeter, længden L i meter og resistansen R i ohm, og følgelig er den afledte SI-enhed for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").

I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 10-6 Ω · m.

Typiske værdier[redigér | rediger kildetekst]

Typiske resistiviteter for forskellige stoffer (10-6 Ω · m svarer til Ω·mm²/m) er listet i tabellen, sorteret efter resistivitet:

Materiale, stof Resistivitet ρ
(Ω · m)
Temperatur (°C) Smeltepunkt (°C) Bemærkninger
Superleder 0
Sølv 0,0159 x 10-6 (0,0163 x 10-6[1]) 20 961
Kobber (teknisk rent) 0,01724 x 10-6[1] 20 1084
Kobber kabel 0,0225 x 10-6 20
Kobber (stuetemp.) 0,0175 x 10-6[1] 20
Guld 0,0244 x 10-6 20 1063
Aluminium 0,0282 x 10-6 (0,028 x 10-6[1]) 20 660
Aluminium kabel 0,036 x 10-6 20
Zink 0,056 x 10-6[1] 20 419.5
Wolfram 0,056 x 10-6 20 3400
Messing (58% Cu) 0,059 x 10-6 20 900 - 940 Yellow brass
Messing (63% Cu) 0,071 x 10-6 20 990 - 1025 Red brass
Jern 0,1 x 10-6[1] 20 1127 - 1204 Ændres med jernets sammensætning og bearbejdning
Platin 0,11 x 10-6 20 1770
Stål (blødt) 0,12 x 10-6[1] 20 1425 - 1540
Bly 0,22 x 10-6 (0,19 x 10-6[1]) 20 327,5
Zirconium 0,421 x 10-6 20 1854
Stål (hårdt) 0,4-0,5 x 10-6[1] 20
Konstantan 0,50 x 10-6 20 1210 - 1300 55% kobber og 45% nikkel
Rustfrit stål 0,72 x 10-6 20 1510
Inconel 625 1,29 x 10-6 21 1290 - 1350
Nikkelkrom 1,50 x 10-6 20 En nikkelkrom-legering anvendes i varmeelementer
Kulstof 35 x 10-6 20 Urent, Halvleder
Germanium 0,46 20 Ren og på krystalin form. Halvleder
Silicium 640 20 Ren og på krystalin form. Halvleder
Glas 1010 til 1014 20 1425 - 1600
Hård gummi ca. 1013 20
Svovl 1015 20 115,2
Kvarts (fused) 75 x 1016 20 1650
Nikkel 0,072 x 10-6 [2] 1455

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i Helge Bohlin, Elektricitetslära och elektroteknik, Norstedt 1954.
  2. ^ Lauritsen, Finn. Anvendt elektroteknik - elektriske maskiner. Nyt Teknisk Forlag. s. 286. ISBN 978-8757129137. |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Se også[redigér | rediger kildetekst]