Elis Strömgren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elis Strömgren
Født 31. maj 1870Rediger på Wikidata
HelsingborgRediger på Wikidata
Død 5. april 1947 (76 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Ægtefælle Hedvig Strömgren (fra 1902)Rediger på Wikidata
Børn Bengt Strömgren,
Erik StrömgrenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lunds UniversitetRediger på Wikidata
Akademisk grad ph.d.Rediger på Wikidata
Medlem af Videnskabernes Selskab,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Det finske videnskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetslærerRediger på Wikidata
Fagområde AstronomiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Christian-Albrechts-Universität, Københavns Universitet, Lunds UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svante Elis Strömgren (født 31. maj 1870 i Helsingborg, død 5. april 1947 i København) var en dansk astronom, gift med Hedvig Strömgren og far til Bengt og Erik Strömgren.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Strömgren studerede i Lund, hvor han 1898 blev docent. Han var fra 1901 ansat ved redaktionen af Astronomische Nachrichten i Kiel, hvor han 1904 blev docent, og blev 1907 professor i astronomi ved universitetet i København og direktør for observatoriet sammesteds. Strömgren har hovedsagelig arbejdet med perturbationsteorien og har i Astronomische Nachrichten, i Meddelanden från Lunds astronomiska Observatorium, men fornemlig i Publikationer og mindre Meddelelser fra Københavns Observatorium publiceret sine studier.

En samlet oversigt over det teoretiske arbejde, han inden trelegemeproblemet dels selv, dels sammen med talrige elever har udført i København, meddelt i 35 afhandlinger, har han givet i Tre Aartier celest Mekanik paa Københavns Observatorium (1923). En kortfattet oversigt over det hele arbejde er givet i Unsere Kenntnisse über die Bewegungsformen im Dreikorperproblem (Ergebnisse der exakten Naturwissenschaften, IV, 1925).

Ved siden af dette banebrydende arbejde har Strömgren i forskellige afhandlinger, men specielt i Über den Ursprung der Kometen (1914) vist, at kometerne tilhører solsystemet. Sammen med Kreutz har Strömgren udgivet Genäherte Oerter der Fixsterne, von welchen in der Astronomischen Nachrichten Band 113 bis 163 selbständige Beobachtungen angeführt sind (Kiel 1904). Han har også vundet sig et agtet navn som populær astronomisk forfatter ved sit skrift: Astronomiske Miniatyrer (1921), udgivet tillige på svensk og tysk. Die Hauptprobleme der modernen Astronomie (1925) er en udvidet udgave af hans Astronomi i det 19. Aarhundrede. I Astronomisk Selskab var Strömgren siden 1920 formand, og fra 1921 medlem af redaktionskomitéen for selskabets tidsskrift, hvori han har offentliggjort talrige artikler om aktuelle astronomiske problemer. Fra København ledede han systematiske observationer i Norden af foranderlige stjerner. Under 1. Verdenskrig udførte Strömgren et betydeligt arbejde, idet han formidlede de astronomiske meddelelser mellem de krigsførende magter. Siden 1922 havde også på en vis måde det astronomiske telegrambureau sit hovedsæde i København. 1917 blev Strömgren medlem af bestyrelsen for Astronomische Gesellschaft og var siden 1921 dets formand. Han var Danmarks repræsentant i International Astronomical Union. Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]