Humaniora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur. Humaniora omfatter videnskaber som antropologi, filosofi, historie, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, lingvistik og sprogfag, fx engelsk. Antropologi, historie og psykologi kan også regnes som samfundsvidenskaber, hvilket har at gøre med, at disse videnskaber arbejder med produktion af viden, der både kan være nomotetisk og idiografisk i karakter.

Humanistisk videnskab[redigér | redigér wikikode]

Humaniora beskæftiger man sig med mennesket som et kulturvæsen, der både har skabende evner og en kultur og historie, og som får en stor del af sin identitet ved at forholde sig til historien. Humaniora bruger mest metoder, der kan betegnes som analytiske, empiriske, kritiske eller spekulative til forskel fra naturvidenskab, der bruger empiriske og eksperimentelle metoder. Eksempler på de humanistiske fag er sprogfag, lingvistik, historie, litteraturvidenskab, filosofi, religionsvidenskab, oldtidskundskab og kunstneriske fag. I de humanistiske videnskaber interesserer man sig for emner som psyke, identitet, normer, værdier, bevidsthed og tilværelsesfortolkninger. Man forsker for at få en større menneskeforståelse og en forståelse af samspillet mellem mennesker, også på tværs af tid. Humaniora handler om samspillet mellem enkelte individer, i forhold til samfundsvidenskab, som har mere interessere i samspillet mellem grupper af individer. Det særlige ved mennesket er dets særdeles udviklede brug af symboler (fx sproglige begreber eller billeder). Det betyder, at mennesket udtrykker forståelsen af sig selv og omverdenen gennem sprog, arkitektur, billedkunst, litteratur, musik og religion. Anvendelsen af sprog og andre symboler gør det muligt for mennesker at leve i omfattende samfund med regler og værdier, som det selv har skabt eller accepteret, og som det viderefører eller ændrer. En betydelig del af symboldannelsen sker i den form for kommunikation, som kaldes tekstarbejde (læsning eller produktion). Derfor er humanioras genstandsfelt i høj grad tekster og billeder og arbejdsmetoden analyse og fortolkning

Skole Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.