Eremitage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Eremitagen. (Se også artikler, som begynder med Eremitagen)
”Hermitage”, tegning af den engelske havearkitekt og astronom Thomas Wright, 1755.
Eremithytten TankefuldBülows Sanderumgaard. Den har et kranium på en hylde og et skilt over indgangsdøren: "Døden er vis! Dødens Time er uvis!".
Radering af J.F. Clemens efter tegning af J.H. Hanck, 1822

Eremitage eller ermitage (fransk hermitage) er en eremitbolig, en enebolig eller eremithytte. Eremitage benyttedes hyppigt i det 18. århundrede i større haveanlæg, hvor man på ensomme steder mellem træerne opførte en lille træhytte, dækket med bark og strå, og ofte forsynet med klokkespil og lignende, der kunne sætte fantasien i sving, en efterligning af en virkelig eremitbolig.

Eremitage er navnet på en række berømte pavilloner eller havehuse, for eksempel Jean-Jacques Rousseaus i Montmorency, Ludvig XIV’s Château de Marly ved Versailles, det markgrevelige lystslot i Bayreuth. Endvidere på det med Vinterpaladset i Sankt Petersborg sammenbyggede palads, som 1840-52 opførtes efter Leo von Klenzes tegninger, med en berømt skulptur-, oldsags- og malerisamling, på en stor russisk restaurant og på en smuk lysthave i Moskva. Et smukt eksempel har man i Danmark med jagtslottet Eremitagen, derudover var der eremithytter i Søndermarken og i haverne til Munkholm ved Mariager, Sanderumgaard ved Odense og Hindsgavl Slot ved Middelfart.[1][2]

Hofmarskal Johan Bülow opbyggede efter afskedigelsen i 1793 og til sin død i 1828 en romantisk have ved Odense, Sanderumgaard, med mange haveelementer, 'garden follies', blandt andet eremithytten Tankefuld med skiltet "Døden er vis! Dødens Time er uvis!"

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Eremithytten, Søndermarken - 1001 fortællinger om Danmark". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 17. januar 2015.
  2. ^ Munkholmanlægget - Mariager | Visitmariagerfjord (Webside ikke længere tilgængelig)