Spring til indhold

Erland Josephson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erland Josephson
Erland Josephson, netop udpeget som leder af Dramaten, 1965
Personlig information
Født15. juni 1923
Stockholm, Sverige
Død25. februar 2012 (88 år)
Stockholm, Sverige
DødsårsagParkinsons sygdom Rediger på Wikidata
GravstedMosaiska kyrkogården Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Svensk
ÆgtefælleBarbro Larsson
Kristina Adolphson (skilt)
Ulla Åberg (til hans død)
BeskæftigelseSkuespiller, forfatter, instruktør, teaterleder
Aktive år1946-2006
Nomineringer og priser
UdmærkelserSamfundet De Nios Särskilda pris (2002)
Svenska Akademiens teaterpris (1987)
O'Neill-stipendiet
Litteris et artibus (1973) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Erland Josephson (født 15. juni 1923 i Stockholm, død 25. februar 2012 samme sted[1]) var en svensk skuespiller, instruktør og forfatter samt chef for Dramaten i Stockholm 1966-1975.[1]

Erland Josephson samarbejdede fra begyndelsen af 1940'erne med Ingmar Bergman. Josephson indledte sin karriere i 1947 på Helsingborgs stadsteater (sv) og kom til Dramaten i 1956.[1]

Bergmans film sikrede Josephson international opmærksomhed. Den første Bergman-film, han medvirkede i (dog ukrediteret) var Det regner på vor kærlighed (1946), men senere kom han højt på rollelisten i film som Ulvetimen (1967), Hvisken og råb (1972), Høstsonaten (1978) og Fanny og Alexander (1982). Desuden havde han hovedroller i Bergmans tv-serier Scener fra et ægteskab (1973) og Ansigt mod ansigt (1976) – der begge blev sendt på DR.

Fra 1970'erne fik han gang i en international filmkarriere, hvor han spillede med i en række europæiske film, der ofte var af mere "smal" karakter. Således medvirkede han i Damiano Damianis (en) Jeg er bange (1977), Dušan Makavejevs (en) Montenegro (1981) og Andrej Tarkovskijs Nostalghia (1983).

Ud over som skuespiller bidrog Josephson også som manuskriptforfatter og instruktør til forskellige film, og han udgav en række bøger, både digtsamlinger, romaner, noveller, billedbøger og selvbiografier.

Han modtog flere priser, blandt andet Guldbaggen for bedste mandlige hovedrolle i 1987 for sit spil i både Tarkovskijs Offeret og Mai Zetterlings Min elskede - Amoroso. I 2002 fik han en pris for sin samlede karriere ved Stockholm Film Festival, og i 2004 fik han en Guldbagge-ærespris.

Udvalgt filmografi

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Lova Olsson (2012-02-26). "Erland Josephson har avlidit" (svensk). Svenska Dagbladet. Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 26. februar 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]