Erstatningsansvarsloven

Erstatningsansvarsloven (forkortet EAL), formelt Lov om erstatningsansvar, er en dansk lov, der regulerer visse forhold omkring erstatningsansvar, særligt omkring udmålingen af erstatningskravet. Den første lov blev vedtaget i 1984.

Loven bestemmer ikke hvornår man kan drage en skadevolder til ansvar ved at rejse et erstatningskrav. Reglerne i erstatningsansvarsloven forudsætter blot at de almindelige betingelser for erstatningsansvar er til stede.

Loven fastslår, at det er muligt at kræve erstatning for to kategorier af skader:

• Personskade: Udgifter til behandling, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne samt dødsfald
• Økonomiske skader: Tabt arbejdsfortjeneste og skader på ejendele.

Erstatningsansvarsloven fastlægger desuden hvordan kravene om erstatning skal udmåles, ligesom den indeholder nogle bestemmelser om nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar. Loven er ændret i 1997, hvor vilkår for umyndige og sindssyge personers erstatningsansvar er indføjet samt i 2001, hvor der blev lavet en række ændringer i loven, som forbedrer den skadedes retsstilling. I 2003 blev der givet mulighed for at tilkende godtgørelse til efterladte til ofre, der er døde som følge af grov uagtsomhed eller fortsætlige handlinger.

Af EAL § 20 fremgår det, at staten og kommunerne er selvforsikrer.

Se også

• Erstatningsret
• Erstatning udenfor kontrakt
• Erstatning i kontrakt

Litteratur

• Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0

Ekstern henvisning

• Erstatningsansvarsloven på Retsinformation.dk Arkiveret 17. maj 2013 hos Wayback Machine