Esbjergværket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Esbjergværket
Esbjergværket 2019.jpg
Esbjergværket
Type Termisk
Primær lasttype EL-Grundlast
Sekundær lasttype Fjernvarme Grundlast
Samlet effekt 460 MJ/s + 378 MWe[1]
Kulforbrug fuldlast 120 t/h[1]
Olieforbrug fuldlast 73 t/h[1]
Damptryk 251 bar[1]
Damptemperatur 560 °C[1]
Damptilstand Superkritisk[2]
Primært brændsel Kul[1]
Sekundært brændsel Heavy fuel olie[1]
Nuværende anlæg opført 1992[1]
Røgrensning (1992) Elektrostatiske askeudskillere, deSOx-anlæg
Røgrensning tilføjet 2004 DeNOx-anlæg

Esbjergværket er et sydjysk, kulfyret kraftvarmeværk ved Esbjerg Havn. Værket ejes af Ørsted. Brændselstypen er primært kul og sekundært olie. Værkets skorsten er med dens 250 meter, den højeste skorsten og den tredjehøjeste bygning i Danmark, 4 meter mindre end pylonerne på Storebæltsforbindelsens øst-bro.

Værket har en samlet indfyret effekt på 835 MW, hvoraf maksimalt 378 MW (dvs. 45%) kan omdannes til elproduktion (MWe), og maksimalt 460 MJ/s til fjernvarmeproduktion[3]. 45% omdannelse af brændslet til elektricitet gør i sig selv værket til et effektivt kraftværk[4]. Da Esbjergværket er et kraftvarmeværk kan det imidlertid producere el og varme samtidigt, hvorved den samlede brændselsudnyttelse når op omkring 90%[4]. Selvom værket producerer strøm og varme, forbruger det også selv en del heraf, især strøm. Værkets produktionstal er derfor angivet som nettoproduktion, hvor eget forbrug af el- og fjernvarme er fratrukket. Under normaldrift bruges der således kontinuerligt 33 MWe og 3.500 kW fjernvarme på Esbjergværket.[5]

Det nuværende Esbjergværk omtales også i fagsprog som "ESV3", hvilket er en forkortelse for "Esbjergværket, blok 3".

Blok 1 og 2 - værkets forløber[redigér | rediger kildetekst]

Blok 1 og 2 eksisterer ikke mere, da disse stammede fra værkets forløber og ejer "I/S Vestkraft", der i 1968-1969 idriftsatte dem. De blev revet ned i 1994, kort efter opførelsen af det nuværende Esbjergværk, blok 3.[3][6]

Esbjergværkets afløser[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2014 blev det klart, at der skulle findes en afløser af det nuværende værk. Således konkluderede rådgivningsvirksomheden, Rambøll for Energistyrelsen, at:

Den tekniske restlevetid for ESV3 er vurderet til at være ca. 7-10 år, fordi det vurderes at ESV3 når sin dimensionerede levetid på 200.000 driftstimer i ca. år 2023.[7]
 
— Rambøll, Oktober 2014

Til sammenligning er Avedøreværkets Blok 1 fra 1990, og havde ikke nogen lukningsdato medio 2022[8] . Ligeledes er Studstrupværkets Blok 3 fra 1984, men levetidsforlænget til 2030[9] [10] [11].

Ørsted vs. Din Forsyning - strid om lukningsdato og fremtidsløsning[redigér | rediger kildetekst]

Det lokale forsyningsselskab Din Forsyning og værkets ejer, Ørsted, indledte en dialog om den fremtidige varmeforsyning af Esbjergområdet, da værket nærmede sig sin forventede levetid. I september 2018 blev det dog klart for landsdække medier, at de to parter var rygende uenige om både fremtidig løsning og tidsplanen.

Flisværk eller varmepumper[redigér | rediger kildetekst]

Ørsted ville bygge et nyt flisfyret kraftvarmeværk, der skulle kunne levere 188 MW varme eller 54 MW el i kondensdrift. Hertil kom en elpatron på 30 MW og en 12 MW varmepumpe tilsluttet værkets røggasafløb.

Din Forsyning, som blev bakket op af Esbjerg og Varde Kommunes borgmestre, Jesper Frost Rasmussen (V) og Erik Buhl (V), ville dog heller benytte sig af elektrisk havvandsbaserede varmepumper som hoved-varmekilde, suppleret af elpatroner og evt. et mindre flisværk.[12][13]

Lukning i 2022 eller 2024[redigér | rediger kildetekst]

Et andet stridspunkt var, at Ørsted ønskede lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022. Det mente Din Forsyning dog i praksis ville være så kort varsel, at Din Forsyning umuligt kunne nå at have havvandspumperne installeret, hvilket ville tvinge dem over i mindre bæredygtige varmeløsninger. Vardes og Esbjergs borgmestre henvendte sig derfor til relevante ministre og ordfører på Christiansborg med appel om at holde værket åbent frem til 1. kvartal 2024 - 1 år og 3 mdr. længere end Ørsteds varsling om lukning. Sagen endte hos Energistyrelsen, som den 28. oktober 2019 afgjorde, at værket først måtte lukkes 1. april 2023.[14]

Lukning og ny varmeforsyning[redigér | rediger kildetekst]

Værket erstattes af et nyt fjernvarmeværk, opført af forsyningsselskabet, Din Forsyning. Fjernvarmen får bidrag fra en 50 MW havvandsvarmepumpe, et 60 MW flis-kedelanlæg og en elpatron på 30 MW.[15] Mens der er energikrise, holdes værket dog klar til at køre hvis der ikke er andre og billigere producenter til rådighed.[16]

Driftforlængelse til 2024[redigér | rediger kildetekst]

Energistyrelsens tidligere afgørelse om drift til 1. april 2023 nåede at blive overhalet af den største energikrise i 40 år, og den daværende regering frygtede for den danske effektbalance. Dette fik daværende energiminister Dan Jørgensen til at gribe ind og forlænge Esbjergværkets drifttid til 30. juni 2024.[17]

Miljømæssig belastning[redigér | rediger kildetekst]

De totale CO2-udslip i 2008 var ca. 1.158.900 ton, mens det samme års kvote var 1.051.000 ton. [18]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h Miljøministeriet, Ruth Krogsgaard Sørensen, Civilingeniør (15. december 2009). "Revurdering af miljøgodkendelser til Esbjergværket, December 2009, Bilag A Miljøteknisk redegørelse (v. DONG Energy Power A/S)" (PDF). Miljøcenter Odense • C.F. Tietgens Boulevard 40 • 5220 Odense SØ. s. 11 / 62. Hentet 2022-08-06.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  2. ^ Miljøstyrelsen, Karsten Borg Jensen (29. juni 2022). "REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE, For: Ørsted A/S, Bioenergy & Thermal Power, Esbjergværket, Bilag H. BAT-tjeklister (Bilag H er udarbejdet Ørsted selv), Kolonne 1: BATC-nummer s" (PDF). Odense. s. 124. Hentet 2022-08-06.
  3. ^ a b Miljøministeriet, Ruth Krogsgaard Sørensen, Civilingeniør (15. december 2009). "Revurdering af miljøgodkendelser til Esbjergværket, December 2009, Bilag A Miljøteknisk redegørelse (v. DONG Energy Power A/S)" (PDF). Miljøcenter Odense • C.F. Tietgens Boulevard 40 • 5220 Odense SØ. s. 7 / 58. Hentet 2022-08-06.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  4. ^ a b HOFOR, blive klog på fjernvarme. "Forskellige forbrændingsmetoder". Hentet 2022-08-06.
  5. ^ Miljøministeriet, Ruth Krogsgaard Sørensen, Civilingeniør (15. december 2009). "Revurdering af miljøgodkendelser til Esbjergværket, December 2009, Bilag A Miljøteknisk redegørelse (v. DONG Energy Power A/S)" (PDF). Miljøcenter Odense • C.F. Tietgens Boulevard 40 • 5220 Odense SØ. s. 14 / 65. Hentet 2022-08-06.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  6. ^ Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Knud Rasmussen (1969). "I/S Vestkraft Blok 1 og 2". Esbjerg. s. 1. Hentet 2022-08-06.
  7. ^ Rambøll - for Energistyrelsen, Jens Nansen Paulsen (2014-01-10). "Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker" (PDF). DK-2300 København S. s. 11. Hentet 2022-08-06.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  8. ^ Gullev, Lars (12. december 2016). "Grønt Avedøreværk, Danmarks største kraftvarmeværk skifter kul ud med træpiller". Hentet 2022-08-06.
  9. ^ Birkeland Kjær, Carsten (2018-10-18). "One of Denmark's largest power stations turns 50". Hentet 2022-08-14.
  10. ^ Fjernvarme, Dansk (2015-04-09). "Elkedel indviet i Aarhus". Hentet 2022-08-14.
  11. ^ Fjernvarme, Dansk (2021-09-06). "Træpiller skal være fortid i Aarhus fra 2030". Hentet 2022-08-14.
  12. ^ Wittrup, Sanne (20. september 2018). "Biomasse eller varmepumper? I Esbjerg står slaget om fremtidens fjernvarme". Hentet 2022-08-06.
  13. ^ Wittrup, Sanne (17. august 2019). "Borgmestre protesterer mod lukning af Esbjergværket i 2022". Hentet 2022-08-06.
  14. ^ Pedersen, Maria Berg Badstue (28. oktober 2019). "Så fik Esbjergværket sin udløbsdato". Hentet 2022-08-06.
  15. ^ Wittrup, Sanne (13. oktober 2020). "Flis-kedel og varmepumpe skal udgøre fremtidens fjernvarme i Esbjerg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2020.
  16. ^ "Lukningen af tre kraftværksblokke bliver udskudt". nyheder.tv2.dk. TV2. 1. oktober 2022.
  17. ^ Jørgensen, Dan (1. oktober 2022). "Regeringen vil udskyde lukning af tre kraftværker". Klima-, Energi og Forsyningsministeriet.
  18. ^ EU – liste over CO2-udslip per installation Arkiveret 5. august 2009 hos Wayback Machine.

Links[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°27′20″N 8°27′15″Ø / 55.45556°N 8.45417°Ø / 55.45556; 8.45417