Spring til indhold

Espoo

Koordinater: 60°12′20″N 24°39′20″Ø / 60.2056°N 24.6556°Ø / 60.2056; 24.6556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Esbo)
Espoo
Espoo, Esbo Rediger på Wikidata
Espoos byvåben
Overblik
Land Finland
BorgmesterJukka Mäkelä[1] Rediger på Wikidata
LandskabNyland
Økonomisk regionHovedstadsregionen
Grundlagt1458 Rediger på Wikidata
Postnr.02100–02980 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEFIES2 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 314.821 (2024)[2] Rediger på Wikidata
 - Areal312 km²
 - Befolknings­tæthed1.008 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.27 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.espoo.fi
Oversigtskort
Espoo ligger i Finland
Espoo
Espoo
Espoos beliggenhed i Finland 60°12′20″N 24°39′20″Ø / 60.2056°N 24.6556°Ø / 60.2056; 24.6556

Espoo (IPA: /ˈespoː/; på svensk Esbo) er en by på Finlands sydkyst. Den er en del af Helsinki med forstæder sammen med Helsinki, Vantaa og Kauniainen. Esbo Kommune grænser mod øst op til Helsinki og Vantaa, mens Kauniainen er en enklave i Espoo. Andre nabokommuner er Nurmijärvi og Vichtis mod nord og Kirkkonummi mod vest. Nationalparken Nuuksio ligger i det nordvestlige Esbo.

Esbo Kommunes areal er 528 km², heraf 312 km² land. Indbyggertallet er 229.443 (31. juli 2005), hvilket gør byen til Finlands næststørste, kun overgået af Helsinki.

Samtidig med at byen udvikles, har det altid været et mål at bevare naturen. Dette har ført til dannelsen af adskillige lokale områdecentre. Esbo Kommune er derfor inddelt i følgende hovedområder (administrative centre): Esbo centrum, Esboviken, Kalajärvi, Köklax, Alberga, Mattby-Olars og Hagalund.

Denne decentraliserede struktur har medført, at Espoo spøgefuldt bliver kaldt "Finlands eneste motorvej med byprivilegier". Et andet øgenavn er "Finlands Los Angeles", hvilket henviser til at byen ikke har noget decideret centrum men mange små områdecentre, ligesom Los Angeles.

Helsingfors Tekniske Universitet ligger i Otnäs i Esbo sammen med et fremadstormende forskningserhverv, der inkluderer små opstartsvirksomheder og organisationer som f.eks. VTT – Finlands Tekniske Forskningscenter. Telekommunikationsfirmaet Nokia opererer fra Keilaranta (og fra Karamalmi) i Esbo, ligesom andre high tech-firmaer som Kone, Fortum og mobiltelefondelen af Elisa Oyj.

Navnet Esbo kommer sandsynligvis af den gamle navne for floden Esbo, Espå (eller Espåå), som igen kommer af det svenske ord äspe, eller asp. Navnet kendes første gang fra 1431.

De første indbyggere i området ankom for ca. 9.000 år siden, men en permanent boplads blev først grundlagt i det 12. og 13. århundrede. "Kongevejen", der passer gennem Esbo på vej fra Åbo til Viborg, er fra det 13. århundrede. Den ældste bevarede bygning i Esbo, Esbo Kirke, er fra 1490'erne. Det administrative center Esbo centrum er vokset op omkring kirken og jernbanestationen.

I 1920 var Esbo en landkommune med omkring 9.000 indbyggere, og 70 % af befolkningen var svensktalende. Landbrug var hovederhvervet og beskæftigede 75 % af indbyggerne. Kauniainen (Grankulla) blev adskilt fra Esbo i 1920.

Espoo
Befolkning Taskutilasto - Espoon kaupunki Arkiveret 12. februar 2012 hos Wayback Machine
1950 22.878
1960 53.042
1970 92.655
1975 120.632
1980 137.409
1985 156.778
1990 172.629
1995 193.754
2000 213.271
2005 229.443

Espoo begyndte at vokse kraftigt i 1940'erne og 50'erne, og kommunen udviklede sig hurtigt til en fuldt udviklet industriby, og fik byrettigheder i 1972. På grund af den korte vej til Helsinki blev Espoo hurtigt populær blandt folk, der arbejdede i hovedstaden. På 50 år, fra 1950 til 2000, voksede befolkningstallet fra 22.000 til 210.000. Og befolkningsvæksten fortsætter, dog i noget lavere tempo. I dag er hovedparten af indbyggerne finsktalende.

Fordelingen af nationaliteter i befolkningen pr. 1. januar 2005 var: Finner (95,7 %), andre (4,3 %). Religionsfordelingen var: Lutheranere (78,1 %), græsk-ortodokse (1,2 %), andre religioner (1,4 %), ingen religion (19,2 %).

Fordelingen af indbyggere i Espoos syv områder i 2005:

Område Befolkning
Leppävaara 56.570
Espoonlahti 47.382
Tapiola 41.565
Matinkylä 32,635
Vanha-Espoo 31.694
Pohjois-Espoo 9.133
Kauklahti 5.506

I Esbo findes flere højindkomstområder. Seks ud af de 10 postnumre i Finland med højst gennemsnitsindkomst, findes i Esbo.

Dette er ikke en komplet liste; kun de vigtigste bydele i Espoo er medtaget
Tapiola centrum om sommeren
Hovedkvateret for Fortum i Espoo
Helsinki Tekniske Universitet
Nokias hovedkvarter i Keilaniemi, Espoo

Berømte mennesker fra Espoo

[redigér | rediger kildetekst]

Espoos søsterbyer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]