Nokia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler virksomheden Nokia. For byen Nokia, se Nokia (by).
Nokia
Nokias karakteristiske logo.
Nokia HQ.jpg
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlægger(e) Fredrik Idestam og Leo Mechelin
Åbnet 1871
Hovedsæde(r) Espoo i Finland
Nøgleperson(er) Rajeev Suri (administrerende direktør)
Produkt(er) Telekommunikationsudstyr
Slogan(s) Connecting People
Hjemmeside(r) http://company.nokia.com/
Hovedkvarteret set fra oven.

Nokia (NASDAQ OMXNOK1V, NYSENOK) er en finsk virksomhed, som er blandt verdens største producenter af mobilt telekommunikationsudstyr. Virksomheden var i 2007 verdens største producent af mobiltelefoner med en markedsandel på over 50 %, men efter en voldsom nedgang i selskabets omsætning og store tab af markedsandele frasolgtes mobiltelefon-divisionen (Nokia Devices) i april 2014 til Microsoft, der har fortsat aktiviteterne i selskabet Microsoft Mobile.

Nokia er opkaldt efter byen Nokia i Finland, hvor virksomheden blev grundlagt. Virksomheden grundlagdes som papirfabrik i 1869. I 1898 begyndte en produktion af gummi-produkter i form af gummistøvler og bildæk. I dag producerer virksomheden udelukkende telekommunikationsudstyr, overvågningsudstyr, tv, paraboler mv.

Nokias omsætning i 2006 var 41 milliarder euro, hvilket er mere end Finlands statsbudget. Nokia tegner sig for en tredjedel af markedsværdien af aktierne noteret på Helsinki Børs.

Nokias markedsandel for mobiltelefoner er styrtdykket gennem de seneste år fra ca. 50 % i 2007 til blot 3 % i 2013.[1]

Nokia har i dag hovedsæde i Espoo tæt ved Helsinki.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 3. maj 1862 var Fredrik Idestam på uddannelsesrejse i Tyskland, hvor han havde fået indblik i en ny måde at udvinde pulp/papirmasse, noget som nogen nok ville kalde industrispion, men han brugte efterfølgende teknikken til producere bl.a. toiletpapir, da han startede sit første træsliberi i 1865 i Tammerfors tæt ved Tammerfossen. I 1867-68 byggede han et betydelig større anlæg i den lille landsby Nokia ved floden Nokianvirta. I perioden 1918-1922 blev store dele af Nokia opkøbt af gummifabrikken Suomen Gummitehdas oy (finska gummi AB - 1898), der i samme periode også opkøbte Suomen Kaapelitehdas oy (finska kable fabrik AB -1912), et finsk kabelselskab.

Fusion[redigér | redigér wikikode]

Tilhængerne af en fusion mente, at det ville medføre en økonomisk gevinst, lettere overtagelse af andre firmaer, bedre R&D- og leverandørforhold. Grundet konflikter mellem de to største banker i Finland, som var hovedinvestorer i henholdsvis gummi- og papirafdelingerne, blev en acceptabel løsning ikke fundet før 1966. Her fik hver bank lige store andele af aktierne og dermed lige stor indflydelse. Björn Westerlund, direktøren for kabeldivisionen, blev direktør for det nye selskab, der fik navnet Nokia Group. Med fusionen bestod Nokia Group af fire divisioner: gummi, kabel, papir og elektronik.

Elektronik-revolutionen[redigér | redigér wikikode]

I 1960’erne oprettede Nokia en lille elektronik-afdeling under kabelafdelingen. I 1963 kom de første radiotelefoner fra den lille elektronik-afdeling på markedet, men først i 1980’erne begyndte afdelingen for alvor at give indtægter, der kunne mærkes i det samlede regnskab. Nokia indgik samarbejde med Salora (opkøbt i 1984) og Joint venture-selskabet Mobira i 1979, der producerede biltelefoner. Nokia samarbejdede endvidere med Telefenno (1977) og Televa om salget af de nye digital telefoncentraler.

I 1982 åbenede NMT-netværket i Finland, der over den kommende årrække blev udbygget til flere nordisk lande. Dette medførte, at Nokia øgede omsætningen primært fordi, de solgte en af markedets eneste digitale telefoncentral (DX-200) og biltelefoner på daværende tidspunkt.

I 1986 blev elektronik Nokias største forretningsområde. Adm. dir. Kari Kairamo var opsat på at gøre Nokia mere international. I 1987 var Nokia den tredjestørste producent af TV i Europa. Forretningsområdet blev udvidet via mange opkøb, også på dataområdet, og samtidig fordobledes antallet af ansatte hos Nokia til 44.000. Men markedet var præget af stor konkurrence og en vis mættehed, og derfor genererede Tv og data-afdelingen ikke det overskud, som Nokia havde forventet.

I 1988 ændrede Nokias mobiltelefonen navn fra Nokia-mobira til Nokia. I 1991 solgte Nokia sin data-afdeling til ICL, et datterselskab af Fujitsu, og i 1992 lukkede 4 ud af de 6 tv-fabrikker. I 1996 købte Semi-Tech hele Nokia's tv-afdeling bortset fra faciliteterne i Åbo, der fremstillignede komponenter til multimedier. Hele tv-eventyret kom til at koste Nokia 10 mia. kr. Til gengæld oplevede Nokia et boom i 1990'erne med GSM-teknologiens fremgang, der fik salget af mobiltelefoner til at stige voldsomt.

Mobiltelefoner[redigér | redigér wikikode]

Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg

Op igennem 1990'erne blev mobiltelefonerne mindre og betydeligt mere lommevenlige. I slutningen af 1990'erne blev især mobiltelefonerne 3310 og 3320 meget populære blandt den almindelige forbruger, og i 2003 kom den første almindelige mobiltelefon med farveskrærm, 3200-modellen på markedet. Herefter gik udviklingen mod jo flere megapixel og bedre kamera, og der experimenteredes med den nye teknologier WAP, 3G, tv, GPS og trykfølsom skærm i forskellige modeller som N92 (TV), 770 og internet tablets (touch). I 2006 kom deres flagskib N95 på markedet, og den blev en stor succes.

Nokia blev imidlertid presset af konkurrenternes udvikling af smartphones. Den øgede konkurrence førte til, at Nokia indgik et strategisk samarbejde med Microsoft, der indebar, at Microsoft købte en del af Nokia, ligesom Nokia opgav sit eget styringssystem og i stedet anvendte Microsofts Windows Mobile. Den 2. september 2013 offentliggjorde Microsoft et tilbud om at erhverve Nokias mobiltelefondivision for en pris på ca. 40,5 mia. danske kroner.[2] I april 2014 overførtes mobiltelefon-divisionen til det nye selskab Microsoft Mobile.

Køb af Alcatel-Lucent[redigér | redigér wikikode]

Nokia offentliggjorde i april 2015, at man var i dialog med den multinationale virksomhed, Alcatel-Lucent - der producerede telekommunikationsløsninger - med henblik på at erhverve selskabet. Senere på måneden overtog Nokia Alcatel-Lucent for 15,6 mia. euro.[3][4][5]

Computere[redigér | redigér wikikode]

I 1971 begyndt Nokia selv at udvikle computere, som blev solgt til finske banker og forretninger til at styre kasseapparater. Senere udviklede Nokia Mikro Mikko, en kontorcomputer, som blev en stor salgssucces i 1980’erne. I 1988 opkøbte man Ericsson Information Systems i et forsøg på at erobre mere af markedet, men da det ikke lykkedes, valgte man at sælge afdelingen til ICL-Fujitsu i 1991.[6][7]

Mobiltelefoner[redigér | redigér wikikode]

Nokia 6110 Navigator

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


00-serien
N-serien
X-serien

Hele serien har OS Symbian, men serien slog ikke for alvor igennem på det danske marked.

Lumia

Lumia-serien har nogle få fællestræk som dens OS, der er Windows Phone og dens cover-design skift og touchbetjening. Hovedformålet med serien er at vinde markedsandele på markedet for smartphones, som har overtaget en stor del af Nokia's tidligere markeder.

Asha

Asha er designet til det indiske/asiatiske marked, og derfor er det en forholdvis billig mobil.

Bærbare
Tablets

Administrerende direktør[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.