Eysturoyartunnilin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Eysturoyartunnilin
Eysturoyartunnil map.jpg
Kort over der hvor Eysturoyartunnilin vil ligge
Oversigt
Lokalitet Skálafjørður og Tórshavn, Færøerne
Koordinater 62°04′25″N 6°46′36″V / 62.0736°N 6.7768°V / 62.0736; -6.7768Koordinater: 62°04′25″N 6°46′36″V / 62.0736°N 6.7768°V / 62.0736; -6.7768
Status I gang
Funktion
Arbejdet begyndte 2016
Åbnede 2019-2020
Operatør P/F Eystur- og Sandoyartunlar
Trafik Motorkøretøj
Afgift Ja
Køretøjer pr. dag forventes ca. 6.000
Teknisk
Længde 11.240 m (36.880 ft)
Antal baner 2
Hastighed 80 km/h (50 mph)
Højeste elevation 15 m (49 ft)
Laveste elevation −187 m (−614 ft)
Bredde 10,5 m
Stigning 5,0 % (maks.)
Kort over tunnellerne på Færøerne

Eysturoyartunnilin er en undersøisk tunnel, der bygges på Færøerne fra 2016 til 2019 eller 2020. Tunnelen vil forbinde begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som ligger på Streymoy. Eysturoyartunnilin er den tredje undersøiske tunnel på Færøerne og bliver den hidtil længste på godt elleve kilometer. De andre to undersøiske tunneller er Vágatunnilin og Norðoyatunnilin, der åbnede i henholdsvis 2002 og 2006. Arbejdet på tunnellen startede i 2016. De tre tunnelportaler vil være ved Sjógv i Strendur, i Rókin, Saltnes ved Runavík og i Hvítanes, som ligger få kilometer nord-nordøst for Tórshavn.

Om tunnellen[redigér | redigér wikikode]

Eysturoyartunnilin bliver 11 kilometer og 240 meter lang og vil have en rundkørsel under havbunden mellem Strendur og Runavík. Eysturoyartunnilin vil have en maksimal stigning på 5 % og den vil på det højeste punkt ligge 15 meter over havet, og på det laveste punkt vil den ligge 187 meter under havet.

Om tidsbesparelse[redigér | redigér wikikode]

Tunnellen vil forkorte afstanden mellem Tórshavn og henholdsvis Runavík og Strendur fra 55 kilometer til 17 kilometer. Strækningen, der før tog 64 minutter at køre i bil, vil forkortes ned til 16 minutter. Køreturen fra Færøernes næststørste by, Klaksvík, til Tórshavn vil forkortes fra 68 minutter til 36 minutter.

Historien[redigér | redigér wikikode]

Kári P. Højgaard og CIP[redigér | redigér wikikode]

Under Kaj Leo Holm Johannesens anden regering blev Kári P. Højgaard fra Nýtt Sjálvstýri udnævnt til Færøernes indenrigsminister. Der blev megen diskussion om sagen om en planlagt tunnel, som Kári P. Højgaard havde planer om at lade den danske virksomhed CIP bygge finansieret med penge fra PensionDanmark. CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) krævede monopol på at opkræve betaling for at køre igennem tunnellen i mindst 30 år og op til 50 år.[1] CIP forlangte, at alle detaljer i sagen skulle hemmeligholdes. Aftalen var klar at underskrive den 27. juni 2013, men pga. den store medieomtale, efter at forskellige oplysninger blev lækket ud til medierne, og modstand fra oppositionen og nogle af politikerne i regeringen, valgte lagmanden at aftalen ikke skulle underskrives den 27. juni, men at Lagtinget skulle have lov til at lovgive omkring Eysturoyartunnilin. Flere politikere mente dog, at det var et problem, at de ikke fik lov til at læse aftalen, uden først at underskrive en fortrolighedsklausul, hvor de skulle love, at de ikke ville fortælle nogen om noget som helst om det, som stod i aftalen, og heller ikke diskutere detaljer fra aftalen i Lagtinget. Aftalen skulle efter denne udsættelse underskrives den 31. august 2013, og hvis dette ikke blev tilfældet, så havde CIP forlangt en million kroner.[2]

Aftalen blev ikke underskrevet den 31. august 2013, da der ikke var flertal for lovforslaget. Den 5. september 2013 valgte Kaj Leo Holm Johannessen at opsige indenrigsminister Kári P. Højgaard, som derefter blev lagtingsmedlem igen.[3] Det endte også med, at lagmanden valgte at udskrive valg før tid, efter at en undersøgelse om hvorvidt lagmanden vidste noget om aftalen med CIP om en million kroner, hvilket han benægtede,[4] men Gammeltoft Hansen, der stod for undersøgelsen, kom i juni 2015 frem til, at lagmanden havde talt usandt for lagtinget, og det førte så til, at lagmanden udskrev lagtingsvalg umiddelbart efter, at han havde holdt lagtingets åbningstale olajdagen den 29. juli 2015.[5]

Ny regering, ny beslutning[redigér | redigér wikikode]

Efter lagtingsvalget 2015 blev en ny regering dannet mellem partierne Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn. Henrik Old fra Javnaðarflokkurin blev samfærdselsminister, og både han og landstyret var enige om, at Eysturoyartunnilin skulle bygges, og det skulle være i offentligt regi. Det offentlige aktieselskab P/F Eystur- og Sandoyartunlar blev etableret og skal står for både Eysturoyar- og Sandoyartunnilin, som skal bygges samtidig, dog starter arbejdet med Sandoyartunnilin lidt senere end Eysturoyartunnilin.

Borearbejdet startede i 2017[redigér | redigér wikikode]

Vejarbejdet til tunnelen startede i 2016. Den 21. februar 2017 udløste samfærdselsminister Henrik Old det første skud, det skete i bygden Strendur i bydelen, der kaldes Við Sjógv. Der var festligheder med taler fra bl.a. Teitur Samuelsen, direktør for P/F Eystur og Sandoyartunlar, lagmand Aksel V. Johannesen og Artur Johansen, borgmester i Sjóvar kommuna . Det første skud blev udløst klokken 14:41.[6] Arbejdet med at bore fra bygden Hvítanes i Tórshavnar kommuna startede den 27. april 2017. Pr. 4. september 2017 har de boret og sprængt 942 meter fra Strendur og er kommet ned i 42 meters dybde. Fra Hvítanes har de boret og sprængt en længde på 678 meter og er kommet 12,3 meter under jorden.[7]

Sidst i november 2018 var man nået tre kilometer ind fra hver side. Man regner med at mødes i maj 2019, og at tunnellen indvies omkring december 2020.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ m.business.dk, Færingene raser over dyrt OPP-projekt
  2. ^ Torsportal.fo, Her er frágreiðingin frá Kára P. Højgaard (på færøsk)
  3. ^ Tinganes.fo (på færøsk)
  4. ^ Koba, Finnur (29. august 2014). Løgmaður: Hevði einki við CIP-avtaluna at gera. Kringvarp Føroya. Hentet 17. februar 2017. 
  5. ^ Løgtingsval verður týsdagin 1. september. Norðlýsið. 29. juli 2015. Hentet 17. februar 2017. 
  6. ^ Mohr, Bjarni (21. februar 2017). Nú er fyrsta skotið latið av. Kringvarp Føroya. Hentet 21. februar 2017. 
  7. ^ Eysturoyartunnilin -Fylg við gongdini at bora Eysturoyartunnilin. Eystur- og Sandoyartunlar. Hentet 5. september 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]