PensionDanmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
PensionDanmark
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 16163279 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/16163279 Rediger på Wikidata

PensionDanmark (tidl. Pensionsselskaberne), er et dansk pensionsselskab (livsforsikringsselskab), som blev grundlagt i 1989 og ejes af fagforbund som 3F og arbejdsgiverorganisationer som DI i fællesskab. Siden selskabets start har Torben Möger Pedersen fungeret som adm. direktør. Bestyrelsesformand er Per Christensen fra 3F.[1]

PensionDanmark er i dag et af Danmarks største ikke-kommercielle pensionsselskaber. PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 765.300 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder (ultimo 2020). Pensionsordningerne er langt overvejende markedsrenteprodukter uden garanti. Selskabets balance rundede 290 mia. kr. i 2020[1] . PensionDanmarks medlemmer arbejder blandt andet inden for følgende brancher:

PensionDanmark har store investeringer i infrastruktur som vindmøller, og var i 2012 med til at stifte Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) med tidligere ledende medarbejdere fra Ørsted (tidligere DONG Energy.)[2]

Profil[redigér | rediger kildetekst]

PensionDanmark er stiftet og ejet af en række fagforbund og arbejdsgiverforeninger for at administrere de aftaler om pension, som siden starten for godt 25 år siden har været en del af overenskomsterne, og som sikrer alle omfattede lønmodtagere ret til pensionsbidrag indbetalt til PensionDanmark. PensionDanmarks opgave er at hjælpe medlemmerne til et godt og langt arbejdsliv og en økonomisk tryg alderdom.

Når tabene i 2008 medregnes, har PensionDanmarks alderspuljer over de seneste 13 år (2008-2020) opnået et gennemsnitligt årligt afkast i intervallet 6,2 til 7,4 pct. Hvis der alene ses på årene 2009-2020, har alderspuljerne opnået gennemsnitlige årlige afkast i intervallet 7,3 til 9,2 pct.. I 2013 sammenlignede Dagbladet Politiken en række af Danmarks største pensionsselskaber, og fandt her, at PensionDanmark var kommet bedst ud af finanskrise-årene 2008-2012 med et afkast på mere end 36 procent – mod mindre end 5 procent i andre selskaber. I kroner og øre gav det en positiv forskel på 95.000 kr. for et typisk medlem af PensionDanmark, der i 2008 havde en opsparing på 300.000 kr.[3]

PensionDanmark blev ved IPE Conference and Awards 2020 kåret til årets pensionsselskab i Europa[4] PensionDanmark vandt samme pris i 2012, 2014, 2017 og 2018. I 2014 og igen i 2015 modtog PensionDanmark desuden en Loyalty Award. Prisen blev givet på baggrund af en undersøgelse fra Loyalty Group, der viste, at PensionDanmark har de mest tilfredse og loyale pensionskunder i Danmark[5].

PensionDanmarks bestyrelse har vedtaget et sæt retningslinjer for ansvarlige investeringer, der tager udgangspunkt i generelt accepterede normer for bl.a. sociale, miljømæssige, og ledelsesmæssige forhold. PensionDanmark investerer ikke i værdipapirer, der er omfattet af sanktioner fra EU og FN og køber ikke aktier eller obligationer i selskaber der har aktiviteter, der strider imod internationale konventioner, tiltrådt af den danske stat. PensionDanmark investerer ikke i selskaber med tobaksproduktion eller med betydelig involvering i kulminedrift eller olieudvinding fra tjæresand[6]. PensionDanmark deltager selv i dialoger med udvalgte selskaber, men den største del udleves gennem PensionDanmarks eksterne samarbejdspartner, Federated Hermes, som sammen med PensionDanmark fastsætter, hvilke virksomheder, der skal være særligt fokus på. Det afgøres blandt andet ud fra selskabernes størrelse samt en risikobaseret vurdering af, hvorvidt selskabernes adfærd inden for en række miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, er i overensstemmelse med aktionærernes interesse.

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

I løbet af 2017 kom PensionDanmarks investering i Teghut-minen i det nordlige Armenien i offentlighedens søgelys. Det kom frem, at selskabet i flere år profiterede på minen, der forårsagede alvorlige brud på menneskeret og ødelæggelse af miljø. PensionDanmark trak sig ud af mineprojektet samme år, men afviste at lade afkastet fra investeringen gå til lindring og genopbygning af lokalsamfundene omkring minen.[7]

Sundhedsordninger[redigér | rediger kildetekst]

Ultimo 2020 havde 392.300 af PensionDanmarks medlemmer en sundhedsordning hos PensionDanmark.

Sundhedsordningen er ikke identisk med private sundhedsforsikringer, idet ordningen generelt fungerer som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen og giver adgang til forebyggende behandling, Hurtig Diagnose, psykologhjælp, telefonisk misbrugsrådgivning, onlinelæge og guidance til sundhedssystemet fra PensionDanmarks sygeplejersker og socialrådgivere. Behandlingerne finder sted via et netværk af over 600 fysioterapi- og kiropraktorklinikker i hele landet. I 2020 blev der gennemført 266.000 tværfaglige behandlinger (kiropraktik og fysioterapi mv.) fordelt på 39.000 medlemmer. Målt på antal behandlinger var der tale om et fald på 28 pct. sammenlignet med 2019 som følge af Corona-krisen og nedlukningerne i foråret 2020.

I 2012 fandt ph.d.-studerende Morten Saaby Pedersen fra Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Syddansk Universitet (SDU), og lektor Jacob Nielsen Arendt fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Forskning og Analyse, at PensionDanmarks sundhedsordning har en markant effekt på sygefravær. Forskernes studie pegede på, at sundhedsordningen reducerede andelen af lønmodtagere på sygedagpenge med op til 15 pct. Desuden fandt forskerne, at for visse faggrupper – blandt andet elektrikere – bliver det langvarige sygefravær (over tre uger) reduceret med op til 20 procent[8].

Efteruddannelse[redigér | rediger kildetekst]

PensionDanmark administrerer 20 overenskomstaftalte kompetenceudviklingsfonde, som yder tilskud til relevant efteruddannelse. Der er over 4.000 godkendte efteruddannelser knyttet til fondene, og over 13.800 virksomheder og 240.000 medarbejdere er omfattet af fondene. Prognoser fra AE Rådet viser, at der i 2030 vil mangle ca. 99.000 faglærte og samtidig være et overudbud af 110.000, der er ufaglærte eller kun har en gymnasial uddannelse, hvis der ikke sker et markant kompetenceløft[9]. PensionDanmark har i 2019 introduceret et efteruddannelsessite, der giver overblik over efteruddannelsesmuligheder, gennemført uddannelse, erhvervserfaring samt hjælp til at finde relevante kurser. Efteruddannelsessitet trækker data ind fra en række eksterne platforme. En af de helt centrale partnere i den forbindelse er STIL, ”Styrelsen for IT og Læring” under Børne- og Undervisningsministeriet.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b https://www.pensiondanmark.com/globalassets/dokumenter/rapporter/arsrapport/2020/arsrapport-2020---pensiondanmark.pdf
  2. ^ DONGs guldfugle skovler penge ind på grøn kapitalisme - det er det nye bacon. Artikel i Berlingske Business (abb.) 18. januar 2018.
  3. ^ "Krisen giver store pensionsforskelle". Artikel bragt i Politiken 25. februar 2013
  4. ^ https://www.pensiondanmark.com/presse/pressemeddelelser/2020/pensiondanmark-karet-som-arets-europaiske-pensionsselskab-ved-ipe-awards-2020/
  5. ^ "BrancheIndex Pension". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2019. Hentet 28. november 2014.
  6. ^ https://www.pensiondanmark.com/investeringer/aktivt-ejerskab-og-ansvarlighed/
  7. ^ https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/pensionskasse-klamrer-sig-til-mine-profit/7046808
  8. ^ "Morten Saaby Pedersens & Jacob Nielsens Arendt "Can health promotion in the workplace save public money?", 2012, SDU" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 15. marts 2018. Hentet 14. marts 2018.
  9. ^ https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030