Eysturoy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eysturoy
Placering af Eysturoy på Færøerne Kort over Eysturoy
Placering Eysturoy
Dansk navn Østerø
Areal 286,3 km2
Befolkning
- tæthed
10.839 (2011)
27 indb./km²
Største by Runavík
Antal fjelde 66
Placering 62°13′N, 6°53′V

Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø. Som navnet antyder, ligger den øst for hovedøen Streymoy. Sundet mellem dem hedder Sundnini og er Færøernes længste.

Eysturoy har en kyst med lange fjorde, hvoraf Skálafjørður i syd er Færøernes længste. Her findes det tæt bebyggede og udstrakte område Runavík og Toftir, mens Fuglafjørður på østkysten er øens største enkelte by.

Over sundet fører en bro, som kaldes den eneste bro over Atlanterhavet. Tidligere var der også en færge fra Tórshavn til Toftir og Strendur, men den er nu indstillet, så man er tvunget til at køre de 63 km på landvejen fra hovedstaden til Toftir med bus eller bil.

Havnen i Runavík har nu en anden betydning som færgehavn: Når store passagerskibe som Norröna ikke kan anløbe Tórshavn på grund af sø og vejr, så er der som regel bedre læ i Runavík havn. En anden vigtig havn, ved siden af Fuglafjørðurs fiskerihavn, er Leirvíks færgehavn, hvor M/F Dúgvan sejlede til Klaksvík og derved forbandt Norderøerne med resten af Færøerne.

Bygder[redigér | redigér wikikode]

Eiði, Elduvík, Fuglafjørður, Funningsfjørður, Funningur, Gjógv, Glyvrar, Gøtugjógv, Lambi, Leirvík, Nes, Norðragøta, Norðskáli, Oyndarfjørður, Oyri, Rituvík, Runavík, Saltangará, Skáli, Skipanes, Strendur, Svínáir Syðrugøta, Søldarfjørður, Toftir, Æðuvík.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Den nye kirke ved Gøta.

Der findes fem trækirker fra 1800-tallet på Eysturoy. Derudover findes der moderne kirker Fuglafjørður, Gøta og Toftir.

Egnsmuset Látrið i Eiði i et gammelt, renoveret bondehus. Udstillingen rummer mange kuriositeter fra gamle dage på Færøerne. Ude i havet nordvest for Eiði står stensøjlerne Risin og Kellingin. Han (Risin) står længere ude foran brændingen, og hans kone står med spredte ben tættere på land.

Gjógv har mange gamle færøske huse og ligger ved en kløft, der danner en naturlig havn. Fra byen er der stier til dalen Ambadalur. Búgvin er Færøernes højeste fritstående klippe, der rejser sig 188 m op fra havet.

Fuglafjørður er Færøernes fjerdestørste by. Syd for Fuglafjørður er der en varm kilde, kaldet Varmakelda. Det siges, at vandet her har helbredende virkning, og ved midsommer samles folk fra alle øerne her for at fejre sommersolhverv.

Ved stranden ved Oyndarfjørður findes de to kendte Rinkusteinarnir (rokkestenene), som sættes i bevægelse af bølgerne.

I nærheden af Leirvík ligger udgravninger, der har afdækket resterne af en 1000 år gammel vikingegård.

De tre bygder Syðrugøta, Gøtugjógv og Norðragøta udgør tilsammen området Gøta i bunden af den brede fjord Gøtuvík. På dette historiske sted boede den berømte vikingehøvding, Tróndur í Gøtu. Ruiner af hans gård er fundet i Gøta, og på egnsmuseet Blásastova, er en udstilling om kulturen og dagligdagen på Færøerne de seneste århundreder.

Bygderne omkring den lange fjord, Skálafjørður, er langsomt ved at vokse sammen og blive et af Færøernes vigtigste bymæssige områder.[Kilde mangler] Syd for Toftir ligger bygden Nes med sin gamle trækirke og historiske præstegård.

I Runavík ligger sluppen “Høganes”, der nu bruges som ramme omkring mindre koncerter og miniteater. I Glyvrar findes bygdemuseet Forni.

Bygden Strendur ligger ved indsejlingen til fjorden. Den ligger i et meget frugtbart landbrugsområde og rummer desuden et garnspinderi, “Snældan”, der sælger færøske strikvarer.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 62° 13′ N, 6° 53′ V

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: