Lockheed F-104 Starfighter
- Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Lockheed F-104 Starfighter | |
---|---|
Dansk F-104 Starfighter - Flyvestation Aalborg, 2005 | |
Beskrivelse | |
Type | Jagerfly |
Besætning | 1 |
Jomfruflyvning | 7. februar 1954 |
Dimensioner | |
Længde | 16,69 m |
Spændvidde | 6,68 m |
Tomvægt | 6.400 kg |
Maksimal startvægt | 13.200 kg |
Motor | General Electric J-79-GE 11A 7.150 kg trykkraft |
Tophastighed | 2.260 km/t |
Ydeevne | |
Marchhastighed | 1.050 km/t |
Rækkevidde | 2.590 km |
Tophøjde | 17.680 m |
Bevæbning | |
Skyts | 20 mm M61 Vulcan gatling |
Bomber | 4× 500 kg bomber |
Missiler | 4× luft til luft-missiler |
Lockheed F-104 Starfighter er et amerikansk jagerfly. I maj 1958 satte Starfighter verdensrekord i både hastighed og højde.
F-104 Starfighter var en altvejrsjager, dvs. at den var i stand til at afvise/bekæmpe fjendtlige fly under alle vejrforhold. Denne egenskab havde F-86 Sabre, som F-104 Starfighter afløste, også. Forskellen var, at F-104 Starfighter havde betydeligt bedre præstationer med hensyn til stigeevne og hastighed (mere end 2.000 km/t).
Flytypen er let at kende på sin lange slanke krop og meget små og korte bæreplaner/vinger. Flyet blev anvendt i en en-sædet (F-104G) og en to-sædet version (TF-104G). De to-sædede blev brugt til at træne nye piloter og til træning i instrumentflyvning.
Flyvevåbnet
Flyvevåbnet modtog i 1964/65 i alt 29 stk. F-104G som våbenhjælp. Disse kom til at flyve ved eskadrillerne 723 og 726 på Flyvestation Aalborg og flyets primære rolle var at afvise fjendtlige eller ukendte fly, der nærmede sig eller trængte ind i det danske luftrum. De 29 leverede fly udgjorde imidlertid ikke 2 hele eskadriller, hvorfor Flyvevåbnet i 1971 indkøbte yderligere 22 fly, hvoraf de 7 var 2-sædede CF-104D fra det canadiske luftvåben. Disse 22 fly blev ved hovedværkstedet i Aalborg ombygget til dansk standard.
De sidste fly blev taget ud af aktiv tjeneste i 1986. I alt 12 danske Starfightere var havareret. F-104 Starfighter blev herefter afløst af F-16.
Sikkerhed
Flere F-104'ere havarerede i Danmark og i andre NATO-lande, hvilket i Tyskland gav flyet tilnavnet "enkemageren" ("Witwenmacher"). De mange havarier medførte, at det amerikanske flyvevåben hurtigt tog flyet ud af aktiv tjeneste i USA. De europæiske NATO-partnere benyttede dog flyet i en længere årrække.
Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |