Spring til indhold

Fersk eng

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Græssende tyrekalve på en fersk eng ved Egå Engsø

En Fersk eng er en naturtype der ligger på lavt liggende arealer, ofte ved vandløb, søer eller moser. Den er under påvirkning af græsning, slåning eller oversvømmelser hvilket gør at vegetationen er domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter.

Uddybende Uddybende artikel: Eng

Nutidens enge og fugtige områder i landskabet omfatter kun en lille del af de områder, der tidligere, da grundvandsspejlet mange steder var højere, var enge. Engene opstod, fordi man har udnyttet moser til græsning og/eller høslæt, hvilket tidligere spillede en vigtig rolle i landbrugets foderproduktion til husdyrene. Nu er den traditionelle udnyttelse af engene mange steder ophørt.

Plantelivet på en fersk eng med græssende dyr omfatter mange arter af græsser og urter, der tåler græsning og slåning. Man kan finde op mod 50 forskellige arter af planter pr. m² på en eng drevet uden gødskning. Der findes en del sjældne planter på de ferske enge, idet næsten 25 % af alle rødlistede planter vokser på enge eller i moser, blandt andet Maj-Gøgeurt, Purpur-Gøgeurt og engblomme.

§3-naturtype

[redigér | rediger kildetekst]

Permanente ferske enge, der har et samlet areal på 2.500 m² eller mere, er en §3-naturtype, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, men hvis de omlægges mere end hvert 7.-10. år, er de ikke omfattet af beskyttelsen. I 2016 var der 108.064 hektar § 3-beskyttet strandeng i Danmark, hvoraf 15% ligger i et Natura 2000-område.[1]

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Arealopgørelse over § 3 natur Arkiveret 13. august 2020 hos Wayback Machine på Miljøstyrelsens websted